Translate

søndag den 15. maj 2016

Golden Week.


Golden Week er ferie uge i Japan. Den uge har størstedelen af firmaer i Japan lukket og for mange ansatte er det den eneste uge på året hvor de kan holde ferie udover de 3 dage til nytår. Golden week kan da også godt være noget af et tilløbsstykke her i Japan. Stort set alt er udsolgt af ture og hoteller og er der noget tilbage er det i den absolutte dyre ende. Den uge hvor det er Golden Week er mange ting dobbelt så dyre som ugen før og ugen efter. Så kan man undgå det er Golden Week ikke tidspunktet man skal besøge Japan på.
Golden Week består af en række forskellige helligdage der er slået sammen til en lang ferie. Det starter fra den 29 april og varer indtil 5 maj.

Den 29 april er Showa Dag. Det er Kejser Hirohito Showas fødselsdag. Han blev født i 1901 og døde i 1989. Han var Kejser fra 1926 og indtil sin død. Han er den længest siddende kejser i Japans historie. Indtil 2006 hed dagen egentlig Den Grønne Dag til ære for naturen, men den dag er flyttet til 4. maj for at give japanerne en extra tiltrængt feriedag.

Den 3 maj er Forfatnings dag. På denne dag i 1947 trådte Japans nye efterkrigs tid forfatning i kræft og det er også den forfatning der gælder i dag. Japan er det eneste land i verden der ikke selv har skrevet sin forfatning. Som taber af 2. verdenskrig var de tvunget til at indgå mange aftaler med de allierede og USA og en af de aftaler var at skrive under på den forfatning der blev dem fremlagt.

Den 4 maj er Den Grønne Dag. Den blev oprindeligt fejret den 29 april på Kejserens fødselsdag fordi Kejser Showa var en rigtig stor natur elsker. Nu er dagen rykket til den 4 maj så japanerne kan få en extra feriedag, men det er stadig naturen der bliver lagt vægt på, på denne dag.

Den 5 maj er Børnenes Dag. Egentlig er det Drengenes Dag for pigerne har deres egen dag den 3 marts. På denne dag fejre man alle drenge i Japan og beder og håber på at de skal vokse op og få et godt liv. Over hele Japan kan man op til denne dag se bannere med karper blaffer i vinden. Det er et virkelig flot syn når flere tusind karper i alle mulige farver blaffer i vinden.

Normalt tager jeg ikke nogen steder i Golden Week fordi jeg gidder ikke når det hele er så overfyldt med mennesker, men jeg endte alligevel med at tage en lille tur til Tokyo for at se karperne blaffre i vinden ved Tokyo Tower og desuden har vejret bare været så godt her på det sidste at det ville være en skam at lade det gå til spilde. Vi ligger allerede på temperaturer omkring 25 grader og inden længe begynder den klamme høje luft fugtighed at ligge sig kvælende over det hele og gøre det ulideligt at være udenfor i længere tid.
På vej op til Tokyo Tower gik jeg gennem Zojoji Tempel. Det er rigtig nemt at finde hvis man står af på Hamamatsucho station. Så snart man kommer ud fra stationen kan man se Tokyo Tower og så er det bare at gå op så kommer man direkte til Zojoji og oppe bage ved ligger Tokyo Tower. Går man den modsatte vej når man kommer ud fra stationen kommer man lige ned til Kyu Shiba Rikyu aven som er en have fra edo perioden og en af de mere berømte i Tokyo. Det er en dejlig rolig oase midt i en hektisk storby så den er altid et besøg værd.

Men her er nogen billeder og en video fra min dag i Tokyo.


 Indgangen til Zojoji Tempel med Tokyo Tower i baggrunden.

 Zojoji Tempel.

 Zojoji Tempel og Tokyo Tower.

 Zojoji Tempel og Tokyo Tower.

 Jizo. Især ved Zojoji Temple kan man finde mange små
statuer. Disse her er til minde om dødsfødte børn eller
børn der er død i en meget tidlig aldre. Derfor kan man se 
bamser og legetøj ligge ved mange af dem.

 Jizo.

 Jizo.

 Lille tempel i nærheden af de mange jizo statuer.

 Tokyo Tower. Det billede jeg selv betegnede som 
dagens pletskud.

 Karperne ved Tokyo Tower.
På japansk klades karperne for koinobori.

 Toyo Tower og Koinobori.

 Tokyo Tower og Koinobori.

 På vej tilbage fra Tokyo Tower mødte jeg disse 3 musikanter der 
spllede ved Zojoji. Der er en video med dem længere nede.

 Shiba Rikyu Haven.

 Shiba Rikyu Haven.

 Shiba Rikyu Haven

Jeg kunne ikke lade værd med at grine at dette skilt for det er ikke det der 
står på japansk. Hvem er det nu lige der kan være farlig, 
stenene eller personen der går rundt. 
Sprog kan være en meget mærkelig ting.


 Shiba Rikyu Haven.

Gartnere i fyld gang med at trimme grantræerne.
Det gøres i øvrigt med hænderne, ikke noget med maskiner her.


video

En video med 3 musikanter der underholdte ved Zojoji.

4 kommentarer:

  1. Mennesker er jo de farligste dyr i verden! ;-) jeg hader også når jeg rejser til overcrowded steder og rejser helst i lavsæsonen

    SvarSlet
  2. Hehe :-) ja mennesker er nok de mest ødelæggende væsner der findes.

    Jeg foretrækker også selv at tage nogen steder i lav sæsonen. Ikke nok med der er færre mennesker det er også billigere.

    SvarSlet
  3. Denne land er en af de smukkeste. Alle vil gerne tilbringe en ferie på dette smukke sted. Takket være en meget god og nyttig artikel.

    SvarSlet
  4. Hej Raluca,
    undskyld det sene svar, men jeg har ikke været hjemme den seneste uge.
    Jeg er rigtig glad for at høre du kan bruge mine små artikler til at få nogen ideer om hvad man kan besøge i Japan.

    SvarSlet