Jeg plejer at give mine forældre en japansk kalender hver år i julegave så de kan se billeder fra forskellige egne af Japan og få et indtryk af hvad det er for et land jeg bor i. I år har jeg også givet dem en kalender, men i år er den lidt anderledes. Billederne i kalenderen er ikke, som de plejer, af landskaber, templer og haver rundt om i Japan, men hvert billede henviser til et japansk eventyr eller folkesagn om man vil. Jeg har derfor lovede mine forældre at jeg hver månede vil skrive historien der passer til billedet i kalenderen. Januar månede har et billede af Momotarō som nok er et af de mest kendte japanske folkesagn. Momotarō betyder direkte oversat Ferskendrengen fordi han er født ud af en fersken.
Folkesagnet om Momotarō siges at stamme fra egnen omkring Okayama. I dag er Okayama kendt for netop ferskner af virkelig høj kvalitet, både de almindelige men også hvide ferskner. Det er også i Okayama at man finder en stor statue af Momotarō og flere andre steder som er forbundet til netop dette folkesagn, bl.a. Kibitsujinja helligdommen, Kibitsuhikojinja helligdommen og Saijo Inari der med sin 27,5 meter høje røde torii er blandt de største i Japan. Ikke så langt fra Okayama ligger øen Megijima og denne ø forbindes også meget med sagnet om Momotarō fordi der ude på øen findes en masse huler som godt kunne minde om dem i nogen udgaver af historien.
Momotarō.
Engang for længe siden i Japan ude på landet boede der en gammel mand og kone. De var meget ensom fordi de ingen børn havde.
En dag gik manden op i bjergene for at hugge brænde og hans kone gik ned til floden for at vaske tøj. Midt under tøjvasken så hun til sin store overraskelse en stor fersken komme flydende ned af floden. Det var en kæmpe fersken, den største hun nogensinde havde set. Hun fiskede den op af floden og tog den med hjem for at give den til sin mand som aftensmad. Sidst på eftermiddagen kom den gamle mand hjem og konen sagde "Se hvilken fantastisk fersken jeg har fundet til din aftensmad". Den gamle mand sagde det var i sandheden en flot fersken. Han var meget sulten så han sagde "Lad os skære den op og spise den nu".
Den gamle kone hentede den store køkkenkniv og skulle lige til at skære fersken over, da en stemme inden fra fersken løs "Vent, du må ikke skære mig over". Pludselig delte fersken sig og en smuk baby dreng sprang ud.
Den gamle mand og kone var meget lykkelig og de anså drengen som deres søn. Og eftersom han var født ud af en fersken kaldte de ham for Momotarō, som betyder Ferskendrengen. De elskede Momotarō højt og opdragede ham godt.
Da Momotarō var omkring 15 år sagde han til sin far "Far, du har altid behandlet mig godt. Nu hvor jeg er voksen må jeg gøre noget for at hjælpe mit land. I en fjern del af riget ligger Ogre-øen. På Ogre-øen bor der mange trolde og de kommer ofte til vores land og tager folk og deres egendele. Jeg vil tage til Ogre-øen og kæmpe mod troldene og bringe de stjålne ting tilbage".
Den gamle mand blev overrasket over at høre dette, men han var også stolt fordi Momotarō ville hjælpe andre mennesker.
Den gamle mand og hans kone hjalp Momotarō med at gøre sig klar til rejsen mod Ogre-øen. Den gamle mand gav ham et sværd og en rustning. Den gamle kone lavede kibi-dango til Momotarō så han havde noget at spise på sin rejse.
Momotarō gik mod havet. På sin vej mødte han en hund. Hunden knurrede af Momotarō og skulle lige til at bide ham, men så gav han hunden en af de kipi-dangoer som den gamle kone havde lavet. Momotarō fortalte hunden at han var på vej til Ogre-øen for at kæmpe mod troldene og hunden besluttede sig for at følge med Momotarō.
Inden længe mødte Momotarō og hunden en abe. Hunden og aben kom op at slogs men Momotarō fik stoppet kampen og fortalte aben at de var på vej mod Ogre-øen for at slogs mod troldene. Momotarō gav aben en kibi-dango og således blev de venner og aben slog følgeskab Momotarō og hunden. De gik alle videre og efter et stykke tid mødte de en fasan. Fasanen skulle lige til at starte et slagsmål med hunden og aben da Momotarō fortalte fasanen at de var på vej til Ogre-øen for at slogs mod troldene som boede der. Fasanen spurgte om den måtte følges med dem for også at slogs mod troldene. Som tak fik også fasanen en kibi-dango.
Slogskamp mellem Momotarō, hunden, aben og fasanen på den ene side
og troldene på den anden side.
Så med Momotarō som deres leder blev hunden, aben og fasanen der ellers hader hinanden alle venner. De gik meget langt, men endelig nåede de havet. Her byggede de en båd som skulle sejle dem ud til troldenes ø. Da de nærmede sig øen kunne de se at troldene havde et stort fort og at der var mange trolde, både røde, blå og grønne trolde.
Først fløj fasanen over muren på fortet og begyndte at hakke troldene i hovedet og øjnene. Troldene forsøgte alle at ramme fasanen med deres køller, men fasanen var alt for hurtig for troldene. Mens troldene var travlt beskæftigt med at kæmpe mod fasanen listede aben op på fortets mur og ned så den kunne åbne porten for hunden og Momotarō, så de alle kunne slogs mod troldene.
Det var et kæmpe slag. Fasanen hakkede troldene i øjnene og hovedet, aben rev dem med sine klæer, hunden bed dem og Momotarō huggede dem med sit sværd og til sidst var troldene nedkæmpet. De bukkede alle dybt for Momotarō og lovede aldrig mere at være onde. Så hentede de alle tyvekosterne og gav dem til Momotarō. Der var mange tyvekoster, både guld, sølv og farverige ædelsten. Der var også en usynligheds kappe og en hammer der lavede et stykke guld hver gang man slog med den og mange andre fantastiske ting. Momotarō og hans 3 venner bar det hele ned til båden og sejlede hjem. Da de nåede land byggede de en vogn og trak vognen med alle skattene hjem til Momotarōs hus. Den gamle mand og hans kone blev meget glad da de så at Momotarō var sikkert hjemme igen. Og med alle skattene levede de et rigt og lykkeligt liv til deres dages ende.
Momotarō med hans 3 venner. Hunden, aben og fasanen.
Fasanen er i øvrigt Japans national fugl.
Jeg har siddet og læst en hel del udgaver af Momotarō igennem og en fejl jeg synes der går igen i stort set alle sammen er den måde Kibi-dango er oversat på. Det er oversat med ordet dumplings, men når jeg hører ordet dumplings så er det første jeg tænker på små pakker af dej med kød eller grøntsags fyld, lige som dem man får i Kina og mange andre steder i Asien. Det er bare overhovedet ikke det Kibi-dango er. Kibi-dango er faktisk mere over i dessert afdelingen eller noget man ville servere med te. Kage som vi kender det kom jo først til Japan for mindre end 100 år siden. Og før det havde man og har stadig mochi og det er den kategori Kibi-dango hører under. Det er lavet af ris mel og så er det ellers slået sammen med en træ hammer indtil man får en blød og spændstig masse der formes til små kugler der er vendt i rismel eller ligende. Det skal helst spises inden for få dag efter det er lavet for det bliver hurtig hårdt. Derfor har jeg valgt at beholde det japanske ord for det den gamle kone laver til Momotarō og som han senere giver til hunden, aben og fasanen for jeg synes bare ikke dumplings er det rigtige ord.
Mine elever spørge mig ofte om hvordan jeg vil oversæt specielle ord fra japansk til engelsk og mange gange svare jeg at det ofte er bedre at beholde det orginale ord og så forklare havd det er eller betyder i stedet for fordi mange ord mister deres betydning i en oversættelse især hvis det sprog man oversætter til ikke har noget tilsvarende i deres kultur.
Det er utroligt svært at sidde som forfatter/oversætter for en ting er at man skal være ufattelig god til sprog og ord, men man skal altså også vide noget om den kultur og historie man oversætter fra og til ellers kan man meget hurtig komme på glat-is og få lavet en dårlig oversættelse der ender med at være langt fra den orginale tekst. Men fred nu være med det, i de japanske udgaver er det Kipi-dango som den gamle kone laver til Momotarō og ikke dumplings.
Kipi-dango i stil med dem den gamle kone lavede og som
man kan købe som souvenir i Okayama og mange andre steder
i Japan.
Det var januar månedes eventyr. I februar når mine forældre har vendt kalenderen kommer der endnu et eventyr fra Engang for længe siden i Japan 😊
Ingen kommentarer:
Send en kommentar