At lære japansk

Så er jeg begyndt i skole til sprogundervisning. Jeg går i skole hver mandag og onsdag fra 10.30-12.00. Der er en orgenisation der hedder Yoke og som ligger nede ved Landmark Tower. Man er delt op i hold alt efter hvor god man er til japansk, så det siger jo sig selv at jeg er på det absolut laveste niveau. Vi skal ikke kun lære at tale men også at skrive, de tegn vi bruger mest hedder katakana og hiragana og så findes der et mere men det er alt for svært og minder mere om kinesiske tegn som er meget kompliceret.
Indtil vidre har jeg været der 3 gange og jeg synes godt om det, på mit hold er vi i øjeblikket 7. 2 fra Frankrig, 1 fra Korea, 1 fra Peru, 1 fra USA og 1 fra England og så mig selvføldig.
Lige nu synes jeg det er meget svært og når min mand spørger mig hvordan jeg har det siger jeg at jeg har fået en kortslutning i hjernen, sådan føler jeg det. Jeg synes det er svært at tale, for der er så mange lyde, som ikke betyder noget men som man skal sætte sammen for at danne ord. Jeg tror det er meget normalt at jeg har det som jeg har det lige i øjeblikket, når man er ved at lære et nyt sprog, i starten er det hele bare vulapyk. Sådan var det også da jeg lærte tysk og fransk, især tysk. Jeg bryder mig ikke så meget om det tyske sprog, jeg synes det er et grimt sprog, hvor imod jeg havde nemt ved at lære fransk, men det synes jeg så til gengæld er et meget smukt og poetisk sprog. Lige i øjeblikket kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes japansk er, det er bare japansk.................og så alligevel, det er et høfligt sprog. De har mange ord og vendinger som ikke kan oversættes, men som er høflighedsfraser som man høre næsten alle sige hele tiden, når man kommer ind i en forretning, før man spiser, når man møder andre osv osv. Kan man få dem på plads er man sådan nogenlunde sikkert mod sure miner, men jeg synes nu de har stor tålmodighed over for udeforstående og det er jeg rigtig glad for.
Den første gang jeg skulle i skole var vi noget nervøs for om jeg i det hele taget kunne finde det, for min mand var på arbejde og kunne jo derfor ikke følge mig, men det gik faktisk rigtig godt, jeg nåede frem på 40 minutter, uden at fare vild eller noget. Først skal jeg med en bus ned til stationen, hvor jeg skal vidre med lokaltoget ud til et stort indkøbscenter der hedder Queens Mall hvor jeg skal igennem for at komme ud på den anden side hvor konferance centret ligger. Det er faktisk det samme konferance center der blev brugt i december hvor præsident Obama var her for at deltage i et asiatisk topmoede. Nu går det endnu bedre med at finde det, idag kunne jeg gøre det helt uden den 2 sider lang liste min mand har skrevet til mig om hvordan jeg kommer derud og hjem igen, når jeg er alene. Idag blev jeg hentet af min mand, for vi skulle en tur til byen Kawasaki, som ligger mellem Yokohama og Tokyo, hvor vi skulle besøge et tempel. Men det vil jeg fortælle mere om lidt senere, for jeg skal have lagt nogle billeder ind dertil.