Translate

tirsdag den 16. juni 2020

National Parker i Japan - Tohoku.

I december startede jeg på en serie om national parker i Japan og det er nok på tide at komme videre med den serie for der er mange national parker i Japan. Jeg tror ikke mange forbinder Japan med national parker på samme måde som med eks. USA hvor mange valfarter til med det formål at besøge netop national parker og jeg indrømmer da også blankt at det eneste der rigtig tiltrækker mig til at besøge USA er national parkerne, men jeg er altså også ret glade for national parkerne her i Japan og det er grunden til jeg skriver denne serie for at gøre andre opmærksom på at der rent faktisk er nogen fantastiske national parker her i Japan også.

Towada-Hachimantai National Park.

Beliggenhed: Amori, Akita og Iwate amter.

Areal: 85.534 ha.

Oprettelse: 1. feburar 1936



Jeg har været i den del af national parken der ligger i Akita og ærlig talt så tabte jeg mit hjerte til dette sted. Vi boede inde i parken på et spa resort der hedder Shin-Tamagawa Onsen og det er et af de bedste steder jeg har besøgt. 

Her finder du bjerge, søer, vulkaner og naturkilder. Nogen af dem kan man slappe af og bade i andre er simpelthen for varme til at bade i. 
Towada Søen blev skabt for omkring 200.000 år siden efter et vulkanudbrud. Det er en smuk sø omringet af skov, der især er populær om efteråret når træerne skifter farve. Her er rig mulighed for at vandre i området og omkring søen og er man til camping er der også flere campingpladser omkring søen. 
Oirase-Keiryu er en U-formet dal på cirka 14 km og dalen er formet af floden Oirase der er den eneste flod der udløber af Towada Søen. Da det er et vulkansk område er der mange sten og der skaber en del vandfald i området. Hakkoda bjergkæden består af bjerge som Takada-Odake, Akakura, Norikura, og Yokodake. Odake bjerget er det højeste i bjergkæden med sine 1585 meter. Hakkoda bjergkæden har gode og vedligeholdt stier da det er et meget populært hiking område hele året rundt. Det kræver dog specielt udstyr at hike her om vinteren da der falder meget sne. Er man mere til onsen eller har hårdt brug for at få musklerne løsnet op efter hiking er der flere populær spa resorter i område så som Jogakura, Sukayu, Sarukura, Yachi og Tsuta hvor man virkelig kan forkæle sig selv. Hachimantai plateauet er formet af vulkan udbrud for flere 100 tusind år siden. Området er fyldt med søer og moser. Man kan køre i bil helt op til Mikaeri passet og derfra er der meget vedligeholdt stier til bl.a. Hachiman Søen. 



I den sydlige del af parken ligger Akita-Komagatake som er en vulkansk bjergkæde med Oname bjerget som det højeste med sine 1637 meter. Det er et specielt område og beskyttet som et National Monument i Japan. 
Iwate bjerget er en vulkan, eller retterer sagt 2 vulkaner, Higashi-Iwate og Nishi-Iwate og det er med sine 2038 meter det højeste bjerg i Iwate. Fra toppen skulle der være en helt fantastisk udsigt ud over de andre bjergkæder i området. Iwate bjerget er specielt at bestige fordi meget af bjerget er skabt af lava fra tidligere udbrud. Det anses som en aktiv vulkan men den har ikke været i egentlig udbrud siden 1732, men der var dog et mindre udbrud i 1919 hvor der kom aske og damp fra vulkanen.
Tohoku er et af de mest vulkanrige områder i Japan så her er der rig mulighed for at se og vandre i vulkanske landskaber, især i områderne omkring Goshogake og Oyunuma. De mange vulkaner gør også området til et sandt himmerige for folk der elsker at slappe af og bade i naturlige varmekilder.


Sanriku Fukko National Park. 

Beliggenhed: Aomori, Iwate og Miyagi amter.

Areal: 28.537 ha ( landområder ) plus havområder og øer.

Oprettelse: Den orginale park blev oprettet den 2. maj 1955 og hed da Rikuchukaigan National Park. Område blev voldsom ødelagt og beskadiget den 11 marts 2011 da tsunamien kom.
Den nye national park blev åbnet den 24 maj 2013 efter omfattende rekonstruktioner og den nye park fik navnet Sanriku Fukko.

Denne national park følger stort set kystlinjen fra Aomori amt i nord til Miyagi amt. En strækning på omkring 220 km. Så hvis du er til spetakulærer havudsigter fra rå klipper hvor bølgerne slår op og hvide sand-strande så er denne park lige noget for dig. 


Især i den nordlige del er der mange klippe hvorfra kælenavnet Havets Alper stammer fra. Nogen af de bedste havnebyer så som Hachinohe, Miyako, Kamaishi, Ofunato og Kesennuma ligger i disse områder og er kendt for høj kvalitet af friske fisk og skaldyr. Er man til østers kan Yamada Bugten anbefales. Her fanges østers som sælges i små boder langs kysten. Der er mange mindre bjerg og klipper hvor man fra toppen har en fantastisk udsigt ud over de forskellige bugter, strande og øer. 


Er man til vandring findes der en sti der starter i Hachinohe by i Aomori og slutter i byen Soma i Fukushima. Vandrestien hedder Michinoku Kyst stien og går gennem national parken. Fra start til slut er den cirka 1000 km og det tager omkring 3 mdr hvis man går hele strækningen på 1 gang. Jeg har hørt fra mange at det er en af de smukkeste vandre stier der findes. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at gå denne vandre sti, måske ikke hele turen på en gang, men i sektioner over 4-5 gange. 


Bandai-Asahi National Park.

Beliggenhed: Fukushima, Yamagata og Niigata amter.

Areal: 186.389 ha.

Oprettelse: 5. september 1950. 

Denne national park strækker sig fra Dewasanzen, Asahi, Iide og Azuma bjergkæden til Bandai bjerget og søen Inawashiro. Areal mæssig er dette Japans 2. største national park. 
Områderne omkring Bandai, Azuma og Adatara er skabt af vulkansk aktivitet. På Azuma bjerget kan man se krater søen Goshiki også kaldet Heksens Øje. 
Der var engang en flod i området, men sten fra vulkanudbrud der er blevet slynget vidt omkring gør at der ingen flod er mere, men over 300 mindre eller større søer i stedet for. Området indbyder i højeste grad til hiking og bjergbestigning. Her er bjerge og vandreruter der kan klares af nybegyndere og så er der en del der kræver lidt mere erfarring og udholdenhed.


Dewasanzen betegner 3 bjerge, Gassan ( 1984 m ), Yodono ( 1500 m ) og Haguro ( 414 m ) og sammen med Iide bjerget ( 2105 m ) er det hellige bjerge med helligedomme og en historie der går tilbage til middelalderen, så det er meget populære bjerge at bestige blandt vandre og bjerg entusiaster. 
Haguro er det mindste bjerg af de 3 Dewasanzen og det eneste der kan besøges året rundt også om vinteren, men lad dig endelig ikke nare og tro det er nemt tilgængeligt, der er 2446 trappetrin op til Dewa-jinja shrine. 


Mindst 5 bjerge i Bandai-Asahi national park er med i enhver hikers bibel '100 berømte bjerge i Japan'  så det er en af de mest besøgte national parker i Japan fordi her er mange aktiviteter året rundt. 
Da det er et vulkan område er der selvfølgelig heller ikke mangel på spa resorter og man kan nærmest tjekke ind på en eller anden form for onsen ved hvert bjerg og det er nogen rigtig dejlige onsen de har. 
Jeg har 2 gange besøgt Bandai-Asahi national park og begge gange var i den del af parken der ligger i Fukushima. Første gang var i 2014 hvor vi besøgte Tsuchiyu onsen et sted som er berømt for sine håndlavet kokeshi dukker og vi boede da også på en onsen der har hvad jeg tror er Japans største samling af kokeshi dukker. Det var uden tvivl her min kærlighed til Fukushima og Bandai-Asahi national park startede og lige siden drømte jeg om at komme tilbage. Det kom jeg så endelig i februar i år hvor vi besøgte Takayu Onsen som ligger på vejen op til Bandai bjerget. Desværre kunne vi ikke komme helt op til toppen for vejen var lukket da der stadig var sne på vejen. 
Men vi havde alligevel en rigtig god tur og det kan du læse om lige her hvis du ikke allerede har læst det. 


Der er kun de her 3 national parker i hele Tohoku, men til gengæld dækker de kæmpe arealer så der er masser af plads og masser af oplevelser om man er til bjergbestigning, vandring eller bare vil sidde og dase i en onsen så finder man det her i Tohoku. 
Tohoku er nok det område i Japan jeg holder aller mest af. Hvis man er natur menneske som jeg og gerne vil være udenfor så er det, det helt rigtige sted. Her er langt mere natur end byer og byerne er langt mindre end dem man finder her i Kanto området og syd over hvor byerne er langt større og ligger som perler på en snor nogen steder. 

Jeg håber at jeg har kunne inspirere dig til at se Japan som et land med fantastiske natur oplevelser og ikke kun storby oplevelser som Tokyo, Osaka, Kyoto og Hiroshima for der er så meget  fantastisk natur i Japan der kun venter på at blive oplevet og så er det langt nemmere at holde en social afstand i disse områder end i storbyerne 😉😉

torsdag den 11. juni 2020

Hortensia - regntidens symbol.

Regntiden er startet i den sydlige del af Japan og inden for få dage vil Kanto også være en del af de områder hvor regntiden er begyndt. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om regntiden og sommeren her i Japan. Temperaturene kan nemt snige sig op i nærheden af 40 grader og luftfugtigheden er bare forfærdelig. Det er sån at når man har været ude i 5-10 minutter så ligner man en der har været i bad med tøj på. Det er noget der tager tid at lære at blive vant til og selv efter 10 år nu så er det stadig noget jeg arbejder med at håndtere. Jeg kan faktisk godt lide varmt vejr, men luftfugtigheden bliver jeg bare aldrig gode venne med på nogen måde. Jeg tror faktisk kun jeg kan nævne 1 ting jeg holder af ved  regntiden og sommeren her i Japan og det er hortensiaerne. Jeg elsker bare de blomster og det er lige nu de står flottest. Hortensia er en højt-elsket sommerblomst her i Japan og ligesom med kirsebær-blomster er forårets blomst så er hortensia sommerens blomste der bare er alle vegne og tiltrækker en masse mennesker. Der er så mange steder man kan se disse blå, hvide, lilla og lyserøde blomster, både ved helligdomme, parker, haver og i vejsiden. Men selvfølgelig er nogen steder mere interesante og bedre end andre, så her er nogen af de bedste steder i Japan hvor man kan nyde disse smukke blomster.


Kamakura.
Kamakura er en by i det sydlige Kanagawa og det tager cirka 1 time fra Tokyo station at nå herned. Hele byen er kendt for hortensiaer og bliver nærmest invaderet af folk fra hele Kanto området når de begynder at blomstre.
Især Meigetsu-in som også kaldes for Hortensia-templet pga de blå hortensia der fylder stort set hele haven. Der er cirka 2500 buske af sorten prinsesse hortensia, det hedder de pga den klare blå farve. Her taler vi altså om buske der er cirka 2 meter høje og enorm omkreds, det er nærmest som en skov af blå hortensiaer og det er virkelig værd at besøge trods menneskemængden. 
Et andet tempel i Kamakura der er berømt for hortensiaer er Hase-dera. Bakke-siden bag ved templet er fyldt med hortensiaer i alle farver og sorter der findes inden for hortensiaer. Jeg kan huske den første gang jeg kom her for at opleve de her hortensiaer måtte jeg vente i 45 minutter inden køen nåede over til den trappe der føre op af bakke-siden. Så populært er det her sted. Ellers er det bare at gå rundt i byen, især områderne ved Kita-Kamakura station og Kamakura station hvor de bare er alle vegne.


Yatadera tempel, Nara. 
Dette er et af de rigtig gamle templer i Nara og her er omkring 10.000 hortensia buske i alle mulige farver. Ud over hortensiaerne er stedet kendt for sin mini udgave af Shikoku 88. Bag ved templet er der en 4,5 km vandre-sti som er en kopi af den store rute der går rundt om hele øen Shikoku. I høj-sæsonen er der en lille cafe hvor munkene servere te og vegetariske retter. 


Mimurotoji Tempel, Uji.
Uji ligger lige uden for Kyoto og det er en by hvor historien bare er alle vegne. De fleste der kommer til Uji kommer for at besøge Byodo-in som er templet man kan se på 10 yen mønten, men der er så mange andre historieske templer i Uji og når man er i Kyoto kan det helt klart anbefales at tage på en 1-dags tur hertil. Haven ved Mimuroto-ji er en af de største have i Japan hvor man kan opleve hortensiaer for den er 16.000 m2. og der er over 10.000 buske. Ud over hortensiaer så er Mimuroto-ji også kendt for lotus blomster. 


Hakusan Shrine, Tokyo.
Denne helligdom ligger i Tokyo byelen Bunkyo. Selve helligdommen er ikke så stort og har som sådan ikke det vilde at byde på, men hvert år i starten af juni danner stedet rammen om Hortensia Festivalle i gaderne omkring helligdommen. Der er madboder, koncerter og selvfølgelig massevis af blomster. 



Huis Ten Bosch, Nagasaki.
Måske du tænker der er noget galt her for er det ikke navnet på det kongelige palads i Holland og jo det har du ganske ret i, men det er også navnet på en forlystelses park i Nagasaki amt. Og måske du nu har gætte at parken har et hollandsk tema, for hele parken er bygget op med kanaler, vindmøller og andre ikoniske hollandske bygninger. Og så er det et meget populært sted at beundre hortensiaer og selvfølgelig også tulipaner i det tidelige forår. 


Hakone Tozan Jernbanelinje.
Denne 40 minutter lange tog-tur fra  Hakone-Yumoto station til Gora station er fyldt med hortensiaer, omkring 10.000 buske. Om aften kører det et speielt tog så man kan nyde blomsterne oplyst. Selv uden hortensiaer så er det en meget scenerisk tur at tage. Desværre køre toget ikke i øjeblikke da strækningen fra start til slut led store skader under de 2 tyfoner der ramte os direkte sidste efterår. 4 steder var jordskredene så kraftige at selv jernbanen blev skyllet væk. Sidste nyt jeg hørt for et par uger siden er at de forventer at kunne tage den nye jernbane i brug sidst på året. Hakone Tozan er livsnerven i Hakone og det der gør at man kan komme rundt i bjergområdet. I øjeblikket kører der busser, men det skaber store trafikale problemer og lange kø-dannelser. 


Shimoda Park, Shizuoka.
Denne park ligger nede på den sydlige del af halvøen Izu og kan sagtens nåes på en 1-dags tur fra Tokyo. Parken ligger rundt om ruinerne af Ushima Slot og er med sine 15.000 buske ret stor. I 1957 blev en del af parken gjort til mindepark for diplomatiske relationer mellen USA og Japan. Perry Road går ned til parken. Kaptajn Perry var med til at få Japan til at åbne op for omverden så det er ikke kun et naturrigt sted men også historisk sted. 


Fujinomori Shrine, Kyoto.
Denne helligdom i Kyoto har en 1 mdr. festival dedikeret til hortensia. Ud over at man kan nyde blomsterne så er der måneden igennem en lang række forskellige optrædender, så som musikalske og sports optrædender og te cermonier. Så hvis man er i Kyoto i juni er det helt klart værd at ligge vejen forbi for at opleve disse traditionelle begivenheder. 


Hondoji Tempel, Matsudo.
Madsudo ligger lige på den anden side af amts-grænsen mellem Tokyo og Chiba. Stedet er mest kendt for sin 5 etager pagode der sammen med hortensiaerne når de er i blomst skulle give nogen helt fantastiske billeder. 

Japanerne er meget glad for naturen og blomster og det gælder ikke kun kirsebærblomster. Hortensiaer, azalea og solsikker er også ekstrem populære og tiltrækker mange mennesker. Jeg tror japanernes kærlighed til natur og blomster er noget der ligger flere generationer tilbage og at de værdsætter hver årstid og hvad årstiden har at byde. En anden grund er at japanerne bor tæt og småt og har brug for at komme væk og ud hvor der er luft og højt til himlen. Hvilket også er grunden til jeg selv er blevet så glad for at hike og være ude i naturen eller bare gå en tur i en japansk have eller park. 
jeg har fundet så mange nye haver og parker jeg gerne vil besøge, så jeg glæder mig til nogen mere normale tilstande. Nogen skal besøges på meget bestemte tidspunkter og andre kan besøges året rundt. 


fredag den 5. juni 2020

Billeder fra mit nabolag.

Jeg har fået gået en del her på det sidste og jeg er blevet ret god til at få mit kamera med. Jeg kan mærke at jeg er ved at genfinde glæden over at tage billeder og jeg tager mig mere tid til at kigge mig omkring nu jeg har kameraet med og ikke kun tænker på at jeg skal have nogen skridt på skridttælleren for at opfylde dagens mål. Nu jeg ikke kan komme ud og omkring som jeg plejer, men er begrænset til hvad jeg kan gå i mit nabolag har jeg været nødt til at forsøge at finde nye ruter, men det kan godt være lidt svært når store af områderne er bolig-kvartere, men om ikke andet kommer der da nogen skridt på skridt-tælleren.
Det er begyndt at blive rigtig varmt, i dag var der omkring 29 grader og regntiden kan begynde hvornår det skal være. Efter regntiden kommer den rædsomme tid med høj luftfugtighed og temperature på 34-36 grader og ikke ret meget under 30 grader om natten. 
Jeg glæder mig allerede til efteråret i stor håb om at situationen med corona-virus er langt bedre og man kan komme ud og omkring uden at skulle være alt for bekymret og rent faktisk kunne nyde det. Men indtil videre bliver det mest til turer rundt i nabolaget, men når jeg er vant til at gå 10-15 km af gangen så kan jeg også komme langt omkring. 

Nattens regn i et spindelsvæv.

Lige ved siden af Route 16 under en gang-bro står der
nogen statuer der ser ud som om de har stået der i meget 
lang tid. Bag ved er der en parkeringsplads og de virker bare
så malplaceret i forhold til omgivelserne. Der må på et tidspunkt
have været en helligdom som ikke eksistere mere og disse statuer
er de sidste vidner om at der har været noget mere.


En af de ting jeg godt kan lide ved Japan er gang-broerne.
Der er rigtig mange af dem for at undgå fodgængere i trafikken og 
skal jeg være helt ærlig så er det rart ikke hele tiden at skulle stå og 
vente i et lyskryds hele tiden og så giver det jo lidt ekstra motion at 
skulle op af træpperne.

Hortensia er en højt elskede blomst i Japan og et symbol 
på regntiden. Den blomstrer lige nu og den er smukkest
efter en nats regn når der stadig ligger regndråber 
tilbage i blomsterne. De kan findes ved mange helligdomme,
men desværre er der ikke nogen af de store hortensia
festivaller i år fordi de normalt tiltrækker alt for mange mennesker.



For 40-45 år siden var der hav her hvor vi bor nu. Ikke så langt 
fra hvor vi bor kan man se den gamle sten-mur der beskyttede
husene bag ved mod havet. I dag er der langt ned til havet, men området
er bygget sådan at der er mange kanaler i området der fører hen til en stor
sø. Man kan ofte se skildpadder, fisk og ænder svømme rundt 
i kanalerne når der ikke er lavvandet. Men det er virkelig hyggeligt
at gå langs kanalerne ned til søen. 


Shomyoji er mest kendt for sin røde bro over søen, men 
vejen ned til templet er også ret betagende, især om foråret
når de store gamle kirsebærtræer er fyldt med sarte lyserøde
blomster. Inde i parke står det 3 ginko træer som nok er de 
største ginko træer jeg nogensinde har set. Jeg vil skyde på de 
er omkring 10-15 meter høje, men de er helt fantastiske om efteråret når
bladene bliver knald gule, så helt klart et sted jeg tit kigger forbi om ikke 
andet så for at sidde og nyde udsigten ud over søen. 


En sommer blomst som jeg bare ikke kan finde ud af 
hvad hedder. Jeg skal virkelig have fat i en blomster bog
så jeg kan identificere de blomster jeg finder ude i naturen.


Bayside Outlet Mall havde grand opening i går. Det måtte jo åbne
på et eller andet tidspunkt. Det skulle være åbnet den 15. april, undtagelses
tilstanden satte en brat stopper for det så det måtte vente på ubestemt tid. 
Der var trafik kaos uden lige derover i går da jeg var ude at 
gå aftenstur. Selv om jeg nu ikke mere kan have lystbåde havnen for mig selv
på mine gåture har jeg alligevel set lidt frem til at det skulle åbne, min ynglings 
outdoor shop ligger nemlig derover, Montbell. 

En villa-vej i et ganske almindeligt japansk bolig-kvarter.
Ret anderledes end hjemme i Danmark. 

Nede bag ved Bayside Outlet Mall er der en lang strækning
hvor der ofte står en masse lystfiskere. Jeg ved ikke rigtig om jeg havde 
lyst til at spise fisk fangede her, jeg synes vandet virker ret beskidt. Der ligger
altid en masse store container skibe der enten er på vej ind med last eller på vej videre 
til næste destination. Lige over på den anden side ligge Maersk som regl altid til så hver
gang jeg kommer forbi kan jeg ikke lade være med lige at kigge om der er besøg 
fra Danmark. Det er Svendborg Maersk på billedet, jeg tjekkede nemlig da jeg kom hjem.


Vejen ned til parken hvor fugle resavatet ligger. Det er et 
grønt og et relativt stille område så det er perfekt til gå-ture.


Vejen bag Keikyu-Tomioka station på vej ned til 
Tomiokanishi Park. En lidt kedelig park i et typisk 
japansk bolig-kvarter. Men jeg tror jeg går tilbage til 
foråret for jeg kunne se at mange af de store gamle træer 
var kirsebærtræer. 

SeaSide Line nær Hakkeijima. Hakkeijima er en kunstig
ø med en forlystelsespark og et stort akvarium. Selve akvariumet
er ret interessant og lærerigt hvis man lige ser bort fra de show
hvor sæler, søløver, delifiner og pingviner skal optræde for publikum. 

Azaleaer er også en meget populær sommerblomst i 
Japan og den ses lige som hortensia mange steder, især i 
helligdomme.


Et lille firben på en betonvæg. 

Udsigten fra Tomiokanishi Park. 

Så sådan ser mit nabolag ud i billeder. Selv om jeg bor i en by med 3,5 millioner mennesker så er det en by med mange grønne områder og hyggelige bydele, så nogen gange kan jeg godt glemme hvor stor en by jeg rent faktisk bor i. Men jeg er helt klart en storby-pige og selv om jeg elsker at komme ud i naturen så foretrækker jeg at bo i en storby hvor der er mange muligheder for oplevelser.