Guide til Chiang Mai.

Under vores tur til Thailand havde vi 3 dag i Chiang Mai og 4 dage i Bangkok. Chiang Mai var ny for os begge så vi havde kigget en del hjemmefra hvad der var af seværdigheder i byen og hvad vi gerne ville opleve og om vi skulle tage på 1-dags ture fra Chiang Mai. Eftersom det var vores første besøg i byen valgte vi at koncentrere os om seværdighederne i Chiang Mai og droppe 1-dags ture, vi havde jo trods alt kun 3 dage og det virkede til at der var rigtig mange ting at opleve i selve Chiang Mai. 

Vi valgte nogle templer ud som vi gerne ville besøge og resten af tiden ville vi bare gå rundt og opleve byen, spise lækker thailandsk mad og få massage. 

Vi ankom til lufthavnen i Bangkok tidligt om morgen. Vi havde et par timers venten inden vi skulle videre med Bangkok Airway. Vi valgte at gå ned i Bangkok Airways lounge som man automatisk har adgang til med en gyldig flybillet, uanset hvilken klasse man flyver på. Her kan du få noget at drikke og spise mens du venter. Det var også her vi fandt ud af at jeg havde mistet min mobil, men de var rigtig søde og hjælpsomme med hvem vi skulle henvende os til i forsøget på at få min telefon tilbage. Det lykkes bare aldrig at finde den, men jeg har fået en ny. 

Bangkok Airway flyver indenrigs i Thailand og til nabolandene omkring Thailand. Jeg kan kun sige de har en virkelig god service. Både min mand og jeg var overrasket over at vi fik både mad og drikke serveret på en flyvning der kun varede lige omkring 1 time. Det tror jeg aldrig jeg har oplevet før på så kort en rute. Jeg vil ikke have nogen betænkligheder ved at bruge Bangkok Airway igen.

Wat Phra Singha.

Vi havde ikke bestilt nogen ture hjemmefra eftersom vi havde valgt at blive i byen og ikke tage på 1-dags ture. Vi endte dog med at hyre en chauffør til at køre os op til Doi Suthep og ud til Baan Tong Luang. Vi havde først tjekket prisen for en chauffør på vores hotel, de ville have 4000 bath per person men så var det også inclusive entre priser og frokost. Vi synes det var lige i overkanten så vi sagde at det ville vi lige tænke over. Det måtte klart kunne gøres billigere. Helt tilfældigt faldt vi i snak med en lokal der sad inde ved et tempel vi var gået ind for at kigge på. Han spurgte hvad vi gerne ville opleve mens vi var her og han anbefalede nogle steder af historisk betydning. På en eller anden måde kom vi til at snakke om det at leje en chauffør for en halv dag og da vi fortalte vores hotel ville have 4000 bath for det var han nær faldet bag over. Nej nej nej nærmeste råbte han, det må I ikke sige ja til for det er over dobbelt overpris, hvilket vi også godt havde på fornemmelsen det var.  Så tog han et stykke papir frem og så begyndte han ellers bare at ryste det ene guldkorn efter det andet ud som han skrev ned til os. 

Vi skulle gå ned til noget der hedder DAT, det er en slags offentlig turist bureau der ejes af den thailandske stat og de sælger billige ture både 1-dags ture og flere-dags ture i det nordlige Thailand og man kan også hyre en chauffør hvis man har brug for det. Vi kunne også gå ned til Chiang Mai turist bureau som solgt ture i samme prisleje som DAT, men bare vi holdt os væk fra de private tilbud man ofte får på gaden for der er ture i overpris som kun turister hopper på fordi de højst sandsynligt ikke kender det lokale prisleje. Efter en længere samtale om Chiang Mai bukkede og takkede vi mange gange for hans venlighed og så gik vi ud for at finde DAT som skulle ligge omkring 10 minutter fra hvor vi var. Det var rigtig nemt at finde for han havde også tegnet et kort til os der fortalte hvor vi skulle dreje. Vi nåede ikke at kigge ret længe udenfor før en af de ansatte kom ud og spurgte om vi søgte noget bestemt. Vi sagde vi var blevet anbefalet stedet her af en lokal og at man kunne hyre en chauffør her. Det kunne vi helt bestemt og vi blev budt indenfor. Vi fortalt at vi gerne ville besøge Doi Suthep og Baan Tong Luang landsbyen og om det kunne blive dagen efter for vi havde kun 3 dage i byen. Der blev hurtig ringede rundt og inden for 5 minutter havde de fundet en chauffør der kunne køre dagen efter. Nu var vi jo lidt spændt på prisen og om det var så meget billigere som den lokale i templet havde sagt. De begyndte at taste nogen tal ind på en lommeregner og tallet der kom ud var 1500 bath for en chauffør i en halv dag med 3 stop. Eftersom vi kun havde 2 stop kunne vi vælge et sted mere. Vi troede at de 1500 bath var per person, men det var det ikke, det var for os begge, men prisen var så ikke inclusive entre, men det hjalp chaufføren os selvfølgelig med på stedet. Vi var overrasket over den store prisforskel. Det var langt under halv pris i forhold til det vores hotel tilbød også selv om DATs pris ikke var inklusive entre. Vi takkede ja og aftalte at chaufføren kom og hentede os klokken 8 på hotellet og så kunne vi jo tænke over hvad 3 stop skulle være og så snakke med chaufføren om det i morgen. 

Doi Suthep.

Næste morgen blev vi hentet præcis kl 8 som aftalt. Chaufføren var underrettet om at vi skulle vælge et 3. stop på turen og vi fik straks et kort over steder i området vi kunne vælge imellem. Der var desværre ikke rigtig noget der virkede interessant og tiltalte os. Der var et sted med nogle tigere og det blevet det aldrig for jeg er meget imod at vilde dyr skal holder i fangeskab udelukket for at underholde turister. Af samme grund var vi heller ikke særlig vilde med ideen om at besøge et elefant hjem. De andre steder var mere forretninger der solgte håndværker af forskellige arter og da vi ikke er de helt store souvenir samlere ud over magneter endte vi med at vælge frokost på en restaurant der ligger i et traditionelt thailands hus med orkide og sommerfuglehave. Det var buffet og der var over 20 forskellige retter og det smagte ret godt, især deres carry og Tom Yum suppe. Vores chauffør var super venlig og snaksalig og vi havde en rigtig god halv dag sammen med ham. 

Baan Tong Luang. 

Når man er ude at rejse kan man jo ikke undgå engang imellem at der er noget der ikke lever op til ens forventninger. For os denne gang var det Baan Tong Luang. Det var ellers mig der rigtig gerne ville besøge landsbyen hvor mange af bjergstammerne fra det nordlige Thailand bor. Mange af disse stammefolk er ikke anderkendt af den thailanske regering og har det derfor hårdt i det de har meget få eller slet ingen rettigheder. Jeg ville gerne besøge stedet fordi jeg gerne ville møde nogen fra den stamme der hedder Kayan eller Karen Long Neck stammen. Det specielle ved denne stamme er kvinderne. Fra de er ganske unge for de hvert år sat en ring om halsen og nu flere de får sat på med alderen nu længer bliver deres hals. Vælger pigerne af følge denne skik er konsekvensen at de aldrig kan tage ringene af igen for det kan deres hals ikke holde til, den brækker simpelthen fordi den er blevet strukket så meget. 

Det koster 500 bath per person at komme ind i landsbyen, men stedet var slet ikke som jeg havde forventet. Der var meget få informationer om de forskellige stammer, faktisk var der bare et lille skilt der fortalte hvad der kendetegner netop denne stamme. Der bor omkring 12 forskellige stammer i landsbyen. De tjener penge ved at lave forskelligt håndarbejde der kendetegner den stamme de kommer fra og de er rigtig gode til det, især vævede tørklæder. 

Jeg var skuffet over den manglende information og at det bare var husene hvor de boede. Der var ingen form for aktiviteter, det er der måske på andre tidspunkter bare ikke lige da vi var der. 

Jeg har rigtig mange blanded følelser om steder fordi det var lidt dyrt med 500 bath i entre og det at det ikke var hvad jeg forventede. Samtidig vil jeg også rigtig gerne støtte disse stammen fordi de har det så hårdt og er meget fattige. Jeg er rigtig glad for tørklæder så selvfølgelig købte jeg et tørklæde fra en af dem med de lange halse. Hun skulle have 250 bath for et lille halstørklæde og 350 bath for et stort halstørklæde. Da vi senere kom til Bangkok og jeg igen igen igen så på tørklæder var prisen 600 bath for et lille og 800 bath for et stort. Jeg var overrasket over prisforskellen og tænkte at det vist var godt jeg jeg købte de tørklæder jeg skulle have i Chiang Mai og ikke ventede til vi kom til Bangkok.

Wat Chedi Luang. 

Chiang Mai kaldes for hovedstaden i det nordlige Thailand. Det er en gammel by så der er rigtig mange templer. Man kan opdele byen i 2 dele, det der ligger inden for den gamle bymur og det der ligger uden for bymuren. Som turist er de mest spændende steder inden for bymuren, det er her mange af de historiske templer ligger, men der ligger selvfølgelig også nogen udenfor muren. 

Der er ingen tog eller metro i Chiang Mai og faktisk mindes jeg heller ikke lige at vi så nogen busser. Både lokale og turister kommer rundt ved hjælp af tuktuk eller songthaew som er røde mini vans. Det kan være lidt svært at forstå systemet for jeg tror det er forskelligt fra chauffør til chauffør. Nogen kører først når der er fyldt op og nogen kører kun bestemte ruter. Men ellers er det ikke så svært at komme rundt i byen og man kan sagtens gå rundt til langt de fleste serværdigheder. 

Wat Chedi Luang. 

Både min mand og jeg nåede at blive rigtig glad for Chiang Mai på de 3 dage vi var det. Tempoet og atmosfæren er så anderlede i forhold til Bangkok. Meget langsommere og i modsætning til de lokale i Bangkok så er de lokale i Chiang Mai meget snaksaglige og venlige. 

Der er rigtig meget at se og opleve i byen. Der er mange templer, der nord thailanske køkken er anderledes fra det i Bangkok og naturen er bare skøn. Der er så mange dejlige oplevelser i Chiang Mai. 

Min top 5 over templer vi besøgte.

Vi besøgte en del templer. Den første dag gik vi bare rundt i den gamle bydel for at få et overblik over byen. Vi gik ind rigtig mange steder bare for at kigge. Nogen var ganske interessante og andre var vi hurtig videre igen. Men de her 5 templer gjore et særlig indtryk på mig endten fordi vi oplevede noget specielt på stedet eller fordi der bare var en dejlig atmosfære.

1) Wat Phra Singha. 

    Et af de meget populære og historiske steder. Forsøg at kom på et tidspunkt hvor der ikke holder          store turist busser ude på parkerings pladsen. 

    Du kan læse mere om Wat Phra Singha her. 

    https://dagbogfrajapan.blogspot.com/2019/12/wat-phra-singh-i-chiang-mai-thailand.html

2) Doi Suthep.

    Vi var ellers blevet anbefalet af nogen lokale at vi skulle spring stedet over, men vi er glade for at 

    vi valgte at tage derop alligevel. Templet ligger i national parken af samme navn lige uden for byen

    og det tager ikke ret meget mere end 40 minutter at komme derop. Det er et af de helligeste steder i

    Chiang Mai. I godt vejr har man en fantastisk udsigt ud over Chiang Mai, men da vi var der var det

    diset og tåget og vi kunne overhovedet ingenting se. Men det fik stedet til at virke magisk og 

    mystisk på samme tid. 

    Du kan læse mere om Doi Suthep her.

    https://dagbogfrajapan.blogspot.com/2019/12/bjerg-templet-wat-phrathat-doi-suthep.html

3) Wat Chedi Luang. 

    Også et af de historiske steder der er værd at besøge. Det er nok det tætteste sted man kommer på 

    stedet hvor Chiang Mai blev grundlagt i tidernes morgen. Både templet og den gamle stupa bag 

    ved templet er helt klart værd at ligge vejen forbi. 

    Du kan læse mere om Wat Chedi Luang her.

    https://dagbogfrajapan.blogspot.com/2019/12/wat-chedi-luang-i-chiang-mai.html

4) Wat Chiang Man. 

    Vi faldt lidt tilfældigt over dette sted mens vi gik rundt og skulle have tiden til at gå indtil vi skulle

    have massage. Her var virkelig en dejlig atmosfære og duften af jasmin hang tykt i luften fra 

    buskene rundt omkring. Her er mange statuer og kan godt minde lidt om Doi Suthep bare i meget 

    mindre skala. Der var også rigtig mange Buddha statuer oppe ved Doi Suthep. 

5) Wat Buppharam

    Dette tempel ligger ikke inden for den gamle bymur, men gåturen der ned til er ikke så lang, 

    omkring 10 minutter.  Vi så det en aften vi gik forbi på vej ned til aftenmarkedet og bestemte os for

    at vende tilbage næste dag når der igen var åben. Det var en god beslutning for det var det rigtig 

    flot tempel. En ting jeg synes var lidt sjovt var at samme med Buddha statuer og andre religiøse 

    statuer og elefanter så står der en statue af Anders And. Den virkede lidt malplaceret, men jeg 

    kunne ikke lade værd med at grine. 

Wat Chiang Man 

Maden i det nordlige Thailand er anderledes end den man får eks. i Bangkok. En af de retter jeg virkelig kan anbefale er Khao Soi som er nærmest umulig at opdrive i Bangkok. Khao Soi er en nuddel suppe med stykker af enten oksekød eller kylling. Retten stammer fra Burma og Laos, men er også vidt udbredt i det nordlige Thailand. Der er selvfølgelig flere variationer af retten alt efter hvor man får den serveret, men det er et must eat i det nordligt Thailand. Men generalt er maden rigtig god som den er alle steder i Thailand. 

Wat Buppharam

Vil man gerne have en omgang massage er der mange templer der tilbyder massage til en ret billig pris, mest fordi det foregår udenfor og ikke indenfor i et A/C nedkølet rum. Vil man dermod prøve noget lidt anderledes kan man få massage i et kvindefængsel. I Chiang Mai bliver kvinder der kommer i fængsel tilbudt en uddannelse som massør hvis de opfylder nogle specielle kriterier. Når de så har gennemgået et kursus hvor de lærer massage og kundeservice kommer de over at arbejde i et hus hvor de ansatte er fængselsvagter og de indsatte arbejder. Så du booker faktisk din tid hos en fængselsvagt. Når de så bliver løsladt kan de få arbejde på massage klinikker for tidligere ansatte eller andre massage klinikker rundt om i byen. Jeg synes det er et rigtig godt koncept. At hjælpe dem videre i livet og give dem en mulighed for at forsørge sig selv i stedet for de evt. ender tilbage i den kriminalitet der sendte dem i fængsel. Sådan en god sag støtter vi gerne så her bookede vi selvfølgelig en tid, det er et meget populært sted at få massage og vi måtte vente omkring 2 timer inden vi kunne få en tid. Både min mand og jeg fik 1 times fodmassage. De gjore det virkelig godt for jeg var så afslappet at jeg faldt i søvn. Jeg kan varmt anbefale stedet, pigerne ( de indsatte ) er rigtig søde og gør et godt stykke arbejde og hygiejnen er i orden. 

Vi havde nogen fantastiske dage i Chiang Mai, vi faldt virkelig for det nordlige Thailand og jeg er ret sikker på det ikke er sidste gang vi har besøgt området. Næste besøg kan meget vel gå til Chiang Rai som er endnu mere nordlig end Chiang Mai og ligger oppe ved grænsen til Burma og Laos og så kunne det jo kombineres med en tur over grænsen til Burma. Men hvornår det evt. sker har vi ingen planer om lige i øjeblikket. Verden er jo fuld af dejlige steder der er værd at besøge. 

Wat Chedi Luang i Chiang Mai.

Selv om klokken ikke er ret meget mere end 9 er der allerede ret varmt da vi gå ud fra vores hotel og  ned af den smalle gade bag om vores hotel. Vi hilser på en middelalderig dame der har en lille butik hvor hun vasker tøj. Hun vasker sikkert for hotellets gæster og det er derfor hun hilser og siger godmorgen. Vi fortsætter ned af den smalle gade indtil vi kommer til den store vej. Vi stopper for at tjekke vores GPS for at se om vi skal til højre eller venster. Vi skal til højre viser kortet os. Vores første mål for dagen er at finde den sidevej der fører op til Wat Chedi Luang. Et af de ældste og mest betydningsfulde templer i Chiang Mai. Faktisk stammer det helt tilbage fra dengang det nordligt Thailand var en del af Lanna Riget og ikke Thailand som det er i dag, det er over 600 år siden. 

Vi fortsætter ned af gaden, scootere og knallerter drøner forbi. Der er ikke så meget at kigge på andet end små butikker hvor af mange ikke har åben endnu eller først lige er begyndt at gøre klar til at åbne. Vores kort siger vi skal finde en skole og så skulle side gaden være i nærheden og Chedi Luang skulle ligge sån nogenlunde i midten af gaden. Vi fortsætter ned af gaden og hurtigt finder vi skolen som er en stor hvid bygning. Vi drejer ned af første sidegade og ganske rigtig, der cirka midt på gaden ligger den store port som er indgangen. Et kort øjeblik er vi lidt forvirret over hvilken en vi skal ind af for der er 3 indgange. En til køretøjer, en til turister ( fordi de skal betale ) og en til de lokale ( som ikke skal betale ). Men da vi nærmer os bliver der hurtigt peget på hvilken indgang vi skal brugt så vi kan betale for vores billet. 

Området er stort og der er så meget at se og opleve her. Det er nok noget af det tættest man kan komme på Chiang Mais fødested, det er her byens søjler er opbevaret, det er det her sted byen er bygget op omkring. Det er det mest historiske sted i Chiang Mai.

Vi går over mod templet, den store hvide bygning præget af guld. Inden vi går ind vælger jeg hurtigt at tage et af de fremlagte tørklæder over mine skuldre, jeg har kjole på og jeg er ret sikker på mine ærmer på kjolen er lidt for korte. Tanketorsk og dårlig valg af tøj, jeg skulle have taget min tunika på i stedet for, for den har lange ærmer. 

Inden for er der så smukt. Et kæmpe rødt tæppe ligger over hele gulvet og søjler i guld står hele vejen ned i hver side af rummet. Jeg er mundlam over rummets skønhed. Efter at have gået lidt rundt og kigget på alle de udstillet statuer og andre ting sætter jeg mig på gulvet oppe ved altret og bare forsøger at suge så meget til mig som overhovedet muligt af dette sted. Men efter et stykke tid er vi nødt til at skulle vidre, der er stadig en del udenfor vi ikke har set endnu. 

Vi gik rundt om templet og kom ned i området bag ved hvor man finden det der er tilbage af den store stupa. Selv om der mangler over halvdelen er den alligevel ret imponerende. Den må have været kæmpe stor når man ser soklen og omkredsen, men jeg synes det er lidt svært at forestille hvordan den har set ud for jeg kender stort set intet til Lanna kultur, ja faktisk havde jeg aldrig hørt om Lanna før vi kom til Chiang Mai. Men ud fra bygningerne må Lanna have været en meget kultur-rig periode. Desværre nåede vi ikke at besøge lokal-historisk museum, hvor vi kunne have lært mere om Lanna kulturen, men så har vi en god grund til at rejse tilbage. 

Vi tog os rigtig god til til at gå rundt om stupaen og kigge på og indenfor i de nærliggende bygninger. Der var også et sted hvor man kunne tale med munkene, men der sad ingen da vi var der så vi fik ikke snakket med nogen af dem. Vi ville ellers gerne have haft en lille snak om forskellen på buddhisme i Thailand og Japan, nu min svigermor er buddhistisk munk i Japan. Da vi havde været hele vejen rundt satte vi os på en bænk i skyggen, det var for alvort blevet varmt nu og solen stegte fra en skyfri himmel. Vi sad og snakkede lidt om stedet og hvad vi synes, helt klart et must hvis man er i Chiang Mai og vi kunne begge godt lide steder rigtig meget. 

Da vi havde kølet lidt ned, så godt som man nu kan i 35 graders varme, blev vi enig om at prøve at finde det kvindefængsel hvor man kan få massage for det skulle ligge i nærheden sagde vores GPS. 

Eftersom vi havde været rundt både i templet og ved stupaen besluttede vi det var på tide at komme vidre, så vi gik ud og fortsatte op af vejen, krydsede hovedevejen og fortsatte indtil vi igen skulle dreje ned af en sidevej for at komme til kvindefængslet. Vi var forberdt på at vi nok ikke kunne komme til med det samme for det er et meget populæt sted og ganske rigtig, den næste ledige tid til fod massage var først 2 1/2 time sener, men det passede os egentlig fint for så havde vi tid til at få noget frokost, vi var nemlig ved at være ret sultne. 

Efter at have bookede en tid gik vi ud for at finde et spisested. Vi fandt en samling gade-restauranter hvor der sad en del lokale så vi tænkte at det er nok et godt sted så vi gik indenfor og blev hurtig bænket på nogen plastik stole ved et langbord hvor der i forvejen sad et par andre kunder og spiste. 

Vi forstod ikke rigtig hvad der stod på menu-kortet, men en af de ansatte kunne heldigvis engelsk og forklarede os hvad de havde. Det blev til en omgang nudler med and og en omgang nudler med svinekød. Det smagte simpelthen så godt, godt med chili og friske koriander, men ikke så det tog smagen fra suppen. Det er nok en af de bedste omgang nudler jeg har fået og kødet var bare så saftigt og mørt. Man spiser rigtig godt i Thailand og jeg elsker thai mad. 

Efter vi havde spist gik vi lidt rundt i området for vi havde stadig noget tid inden vi skulle have fod massage. Det var et rigtig hyggeligt område med masser af mindre templer, stadig i den gamle bydel inden for bymuren, men et område hvor der ikke var særlig mange turister som vi havde oplevet oppe ved Chedi Luang. Så vi havde stort set det hele for os selv. Det var virkelig fredsfyldt og meget afslappende. Efter at have gået rundt i en times tid var det på tide at gå tilbage til kvindefængslet så vi ikke kom for sent til vores massage. Det var alt i alt den helt perfekte dag, sightseeing, lækker mad og selvforkælelse. 

Bjerg templet Wat Phrathat Doi Suthep.

Klokken er 6.30 om morgen. Vi er lige ankommet i morgenmads restauranten, vi er de første, men det er også tidligt. Vejen er våd og vejret er gråt og meget disset, men vi er håbefulde og tror på vejrudsigten der har lovet tørvejr. 

Vi er tidligt oppe fordi vi skal på tur til national parken Doi Suthep-Pui. National parken ligger lige uden for selve byen og det tager ikke mere end omkring 40 minutter at køre derop. Vi har hyret en chaffør der kommer og henter os kl. 8 og kører os hvorhen vi vil for 1/2 dag. Og første stop er altså national parken og templet på toppen af bjerget. 

På slaget 8 ruller vores chaffør op foran hotellet i en fin Mercedes med A/C og vi er klar til at starte dagen. 

Vi køre gennem byen som så småt er ved at vågne og vores chauffør fortæller at det er  morgenmylder trafik så det kommer måske til at tage lidt længere end 40 minutter at nå der op. Min mand og jeg kigger på hinanden og kan ikke lade værd med at smågrine. Chaufføren har tydeligvis ikke oplevet morgenmylder trafik i Yokohama og Tokyo. Men vi er hurtig ude af byen og inden længe er vi på vej mod national parken. Udsigten fra byområde til skov skifter hurtig og det begynder at gå opad. 

Vi var blevet advaret en del om gadehunde i Chiang Mai af andre der også har besøgt byen. Men vi havde ikke rigtig set nogen da vi gik rundt i byen dagen før. Men nu er der rigtig mange gadehunde. De ligger i flokke i vejkanten og under træer. Nogen går stille rundt og prøver at tikke lidt mad, men de fleste ligge og sover i vejkanten. Jeg får lidt ondt i hjertet for jeg elsker hunde og jeg kan se at nogen af dem er meget beskidte og magre. Chaufføren siger at vi ikke skal være bange for dem for så længe vi ikke røre og bare ignorere dem så holder de sig væk. 

Endelig når vi templet der ligger på toppen af bjerget. Der er allerede begyndt at komme mange turister selv om klokken kun er 8.45, men det havde vi også forventet så vi tager det stille og roligt. Vi aftaler med chaufføren at vi har 2 timer inden vi skal vidrer til næste destination. 

Vi går over vejen og forbi de mange små boder der sælger alt muligt turist skrammel og går hen for at købe billet. Det er allerede begyndt at være ret varmt og luftfugtigheden er temmelig høj efter nattens regnvejr. Vi vælger derfor at køre med den lille rope way op til templet. Solen har ikke brændt gennem skyerne endnu så selv om vi gik derop kunne vi ikke se noget af udsigten ud over Chiang Mai alligevel. 

Der er meget diset og tåget på toppen. Det får hele stedet til at virke mystisk men også magisk. Vi havde hørt fra flere lokale at vi godt kunne springe Doi Suthep over, der var andre templer der var mere historiske og mindre turistede, men lige da vi trådte ind gennem porten og så den store guld stupa med de mange mange forskellige Buddha statuer rundt omkring var jeg ikke et sekund i tvivl om det var godt vi valgte at tage herop alligevel. 

Jeg var ret imponeret over de mange forskellige Buddha statuer og vi brugte faktisk meget tid på at gå rundt og se dem.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor lokale rådede os at til springe stedet over. Ofte når man bor i nærheden af et bestem sted og ser det hver dag kan man godt lidt miste forståelsen for stedets charme og man ser ikke det i stedet som en der ser og oplever stedet for første gang ser. Sådan har jeg det lidt med Tokyo. Alle siger det er den fedeste by og bevares det er det da også, men det er altså bare Tokyo. Jeg har efterhånden været der så mange gange at byen har sværer og sværer ved at imponere mig. Så jeg ser ikke charmen mere, jeg tror lidt det er derfor flere lokale sagde at det kunne vi godt springe over. Men vi var begge glade for vi ikke gjore, for selv om vi ikke havde udsigten over Chiang Mai var der masser at se.

Da vi havde været hele vejen rundt flere gange var det ved at være tid til at komme vidre. Vi gik ud og fandt det sted hvor vi havde sat vores sko og på vej over mod bænkene hvor man kunne sidde og vaske fødder og tage sko på igen sker uheldet. Jeg snubler på de våde og glatte sten som er ret ujævne og jeg skraber stort set alt huden af min storetå. Blodet fosser ud og et øjeblik er jeg ved at gå i panik. Jeg humper over til bænkene hvor min mand allerede sidder. En af de første tanker der går gennem hovedet på mig er gad vide hvor hospitalet ligger. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal reagere for det der første gang jeg er kommet ret slemt til skal efter jeg har fået konstateret diabetes og jeg har hørt at har man diabetes kan kroppen have svært ved at heale og man skal passe på med ikke at få sår og skader. Og her sidder vi nu i Thailand og blodet fosser ud af min storetå. Med en masse papir får vi stoppet blodet og jeg renser såret med vådservietter så vi nu kan se at det egentlig er mere en stor hudafskrabning på et meget ømtåligt sted på storetåen. 

Min mand er meget praktisk anlagt så jeg ved han i sin taske har masser af plaster og inden længe er min tå tapet til med plaster. Vi sidder og snakker lidt om hvad vi skal gøre, men eftersom vi har fået stoppet blødningen og vi har masser af vådservietter og plaster beslutter vi os for at fortsætte den planlagte dag med mindre det igen begynder at bløde og vi ikke kan stoppe det. Men det bløder ikke så slemt mere og vi har ingen problemer resten af dagen med såret. Om aften på vej tilbage til hotellet stopper vi ved et lille apotek hvor vi køber mere plaster og da de 2 piger på apoteket godt kan ser det er noget af et sår får vi noget desinficerende creme med i købet og besked om at holde det rent og beskyttet indtil der er dannet en skorpe. De næste par dage humper jeg lidt fordi min tå er meget øm og fordi jeg er lidt bange for at komme til at støde den ind i noget. Det gør alt for ondt at have mine kondi-sko på og jeg går faktisk bedre i mine sandaler selv om min tå nok er lidt mere udsat,  men såret healer fint og og har dannet skorpe inden for et par dage. Hvad det lige er med diabetikere og sår og hvorfor de skulle have sværer ved at heale har jeg ikke rigtig forstået endnu. Jeg havde ikke nogen problemer med at få det til at heale og inden for et par uger kunne man ikke se på min tå at stort set alt huden havde været skrabet af. 

Trods mit uheld er jeg ret glad for at vi tog op til templet på Doi Suthep. Det er efter min mening helt klart værd at besøge. Har man mulighed for det så kom omkring solnedgang på dage hvor man har klar udsigt over Chiang Mai, det skulle være virkelig flot hørte vi. 

Wat Phrathat ligger i national parken Doi Suthep som ligger 15 km uden for Chiang Mai. Templet ligger i en højde af 1073 meter. Stedet blev grundlagt i 1383 hvor den første stupa blev bygget på stedet. Har man ikke overskud til at gå de nogen og 300 trappetrin op til templet er der en lille rope way man kan tage mod ekstra betaling. Der skulle også findes en vandre sti der starter nede i Chiang Mai og som bliver benytter af munke og folk på pilgrimsrejse. 

Wat Phra Singh i Chiang Mai, Thailand.

Det er sidst på eftermiddagen og temperaturen ligger omkring 30 grader og luftfugtigheden er højere end jeg havde forventet i det nordlig Thailand, men på den anden side det er sidst i september og det er stadig regnsæson i Thailand. 

Vi ankom til Chiang Mai ved middagstid efter at have fløjet hele natten og en kort mellemlanding i Bangkok. Det er dejligt at være tilbage i Thailand, sidst jeg var her var i 2011 og lige siden har jeg drømt om en dag at komme tilbage. Jeg holder meget af Thailand, naturen, historien, kulturen, men mest af alt så elsker jeg thailansk mad. Duften af krydderier blandet med kokos og de søde mangoer der er så saftige at saften løber ned af hagen og ekstrem billige i forhold til i Japan. Jeg kan ikke vente med at finde et markede hvor vi kan købe frugter og tage med tilbage til hotellet og bare nyde smagen og sødmen. Men lige der i det øjeblik hvor jeg står og kigger op og ned af hovedgaden i den gamle bydel i Chiang Mai for at forsøge at få et overblik over det område vi bor i, er jeg bare lykkelig for endnu engang at være i Thailand. 

Eftersom dagen har været rejsedag og vi er lidt trætte oven på turen har vi meget bevidst ikke lagt nogen planer for dagen. Vi bestemmer os for at prøve at gå op af gaden og så ser vi hvad der dukker op af spændende steder der skal undersøges nærmere. Det er første gang for både min mand og jeg til at besøge Chiang Mai og det nordlige Thailand. Og det slår os relativt hurtigt hvor anderledes byen er i forhold til Bangkok. Atmosfæren er langt mere afslappet, thailænderne er langt mere snaksaglig og nysgerrig end i Bangkok og selve byen Chiang Mai er bare så anderleders i forhold til Bangkok og inden dagen er omme er vi begge totalt forelsket i Chiang Mai. 

En anden ting der slog os ved Chiang Mai er hvor mange templer der er over det hele, især inden for bymuren i den gamle bydel. Vi gik og snakkede om at Chiang Mai på mange områder godt kunne minde om Kyoto. 

Vi er ikke nået mange meter ned af gaden inden vi drejer af og går ind for at kigge lidt nærmere på et tempet der hedder Wat Muen Lan. Det er et mindre hvidt tempel, men taget stråler af guld. Der er en del lokale så vi går ind for at se hvad der foregår. De lokale har nogen små boder der sælger mad og drikke og små offergaver mang kan tage med ind i templet. Der er en meget afslappet stemning og de lokale snakker og griner med hinanden.

Vi går igen vidrer og inden længe er der igen noget der tiltrækker min opmærksomhed. Det er templet Wat Pran On. Det der tiltrak min opmærksomhed er at det er i guld. Et tempel i guld, det har jeg aldrig oplevet her i Japan. Efter vi har været inde i templet sætter vi os ned udenfor for at beundre bygningen. Vi sidder og snakker om hvor forskelligt templerne er i Japan og Thailand som begge er buddhistiske lande, men umiddelbart ikke har meget til fælles i den måde de dyrker buddhismen på. Munkene i Thailand er altid klædt i en orange klædedragt, det ser man aldrig i Japan. Templerne i Thailand er meget prangende med guld. I Japan er templer og andre helligdomme ofte røde og mere nedtonet i udseenede. Der er meget stor forskel på de to lande selv om de har samme religion. 

Vi er begundt at blive lidt småsulten og vi begynder også at kigge efter et sted at spise på vej ned af hovedgaden. Vi ved ikke rigtig hvor der ligger nogen restauranter eller om restauranterne mest ligger i nærheden af de lokale markeder som der er i byen. Vi går lidt vidrer og inden længe er vores bøn hørt. På nogen meters afstand kan jeg pludselig se et skilt hvor på der står Khao Soi. En ret der står øverst på listen over ting jeg skal smage i Chiang Mai. Jeg styrer meget målrettet mod skiltet og finder en familie drevet restaurant. Restauranten er ikke særlig stor og familien sidder selv og spiser inden aftens ryk-ind af sultne turister og lokale begynder at dykke op. Vi bliver forsikret om at vi gerne må komme ind selv om de ikke helt har åben endnu, men deres Khao Soi er klar til servering. Den himmelske duft fra køkknet og bordet hvor familien selv sad og spiste kræver ikke meget overtalelse, her skal vi have vores første måltid i Chiang Mai. 

Vi bliver placeret ved et bord på en ophøjet terrasse der vender ud mod hovedgaden så vi kan sidde og følge med i hvad der foregår ude på hovedgaden og inden længe sidder vi begge med en stor skål Khao Soi.

Khao Soi er en ret der hovedsalig spises i Burma, Laos og det nordligt Thailand. Det er nuddler med stykker af enten svinekød, oksekød eller kyllinge der er så mørt at man ikke engang behøves at tykke det. Det serveres i en carry sauce med kokosmælk. Retten toppes med sprød stegte nuddler og ved siden af kommer en tallerken med lime, løg og ekstra chili. Det smagte lige præcis som jeg havde forventet, absolut himmelsk. 

Efter at have spist os prop mætte i Khao Soi fortsætter i ned af hovedgaden og inden længe kan vi ikke komme længere. Der for enden af hovedgaden i den vestlige ende ligger det der er en af Chiang Mais store attraktioner, templet Wat Phra Singh. Templet blev grundlagt i 1345 og er et af de fineste eksempler på Lanna arkitektur. 

Selv om der ikke er så lang tid til lukketid bliver vi ikke afvist og efter at have betalt entre kan vi bare gå ind. Templet er stort i forhold til de andre templer vi havde set på vejen herned og igen er guld den gennemgående farve. 

Vi går ind i hovedbygningen hvor jeg sætter mig på gulvet og kigger de mange søjler, Buddha statuer og hvad der ellers er af religiøse ting og sager. Pludselig kan jeg høre nogle munke der begynder at bede bønner. Først tror jeg der er en gruppe munke der er på vej ind i templet for at bede for det lyder som om de er meget tæt på, men der dukker aldrig nogen af de velkendte orangeklædte munke op og jeg undre mig over hvor lyden kommer fra indtil jeg får øje på nogen højtalere der er gemt lidt af vejen i et hjørne. Jeg bliver siddende og lytter til munkenes bønner. Det lyder meget poetisk, men jeg aner ikke hvad der bliver sagt for jeg kender ikke nogen ord på sanskrit som er det sprog de fleste bønner i buddhisme er på. Også de bønner min svigermor fremsiger hjemme i hendes tempel i Fukui, men hun kan ikke sproget så godt ud over bønnerne.
Der er et eller andet over bare at sidde der i et buddhistisk tempel og lytte til munkenes bønner. Det er afslappende og virkelig dejligt at sidde der inde i skyggen og mærke den svage vind fra en elektrisk vifte der er sat op.
Gennem døråbningen kan jeg se at en gruppe kinesiske turister er på vej op til bygningen hvor jeg sidder og jeg ser det som et tegn til at skulle videre. Jeg vil ud og finde de munke hvis bønner jeg kan høre eller er det mon bare en båndoptagelse de spiller på et bestemt tidspunkt ???

Jeg går op til den store guld stupa som er dekoreret med elefanter på alle sider. Den er enorm og skinnende blank og jeg kan ikke lade vær med at stå og betragte den. Jeg har aldrig set noget tilsvarende ved templer i Japan og jeg er meget fasineret over at der kan være sådan en forskel.

Jeg kan stadig høre munkene og fortsætter min søgen i at finde dem. 

Jeg går ind i en have eller park om man vil og lige pludselig lige der foran mig sidder en 15-20 munke foran mig under en pavillion. Oppe på en forhøjning sidder den munk der leder bønnen og alle de andre munke svare eller gentager hvad han siger. Ved hjælp at mikrofon og det fineste tekninke anlæg når deres bønner ud til alle områder i templet. Jeg sætter mig på en sten bænk på den modsatte side af pavillonen og sidder bare og lytter og betragter dem. Det er lidt lige som meditation. 

Efter et stykke tid bliver vi enig om det det er på tide at begynde at gå tilbage til hotellet. Vi er trætte efter at have fløjet hele natten og vi vil gerne have en ordnelig nats søvn så vi er klar og friske til en ny dag i Chiang Mai, for vi kan begge mærke at det her er en by vi rigtig godt kan lide. 

Vi når dog ikke længere end til parkerings pladsen før vi igen falder i snak med en af de lokale. En skolelærer som i sin fritid arbejder for at fremme turisme i Chiang Mai og det nordlige Thailand. Han vil gerne vide hvor vi kommer fra og hvor længe vi skal være i byen. Vi får en masse tips til steder og hvordan vi kommer rundt. Han er ikke en af de der typiske tur sælgere der gør alt for at lokke turister til med ture til overpris, faktisk så sælger han selt inne noget andet end billetter til templet vi lige har besøgt. Så vi har egentlig ikke noget imod at snakke med ham netop fordi han ikke forsøger at sælge os noget men generalt bare er nysgerrig på hvem vi er og gerne vil hjælpe med viden om hans by.

På vejen tilbage til hotellet blev vi tiltrukket af duften fra et markede, men vi købt ikke noget for vi var stadig mætte efter vores Khao Soi, så det eneste vi køber er nogen flasker vand i en kiosk og så er det bare hjem og i bad og derefter i seng for vi er begge ved at segne af træthed. 

Vi har fået et rigtig godt førstehånds indtryk at Chiang Mai og vi kan ikke vente med at se og opleve mere at denne smukke by.

Alle billeder i dette indlæg er fra Wat Phra Singh.

Nyt fra Bangkok.

Vi fik mail fra Bangkok i dag, det var dårligt nyt.
Det regner stadig og vandet stiger stadigt. Det område hvor hans lejlighed ligger forventes at blive oversvømmet om et par dage.
Nogle steder er vandet fra floden blevet blandet med drikkevandet, så myndighederne er bange for at der nu vil udbryde sygedomme, som følger af at folk har drukket det foruregnet vand.
Forretningerne har snart ikke flere varer på hylderne og det er svært at få vand på flasker.
Han fortalte også at i Bangkok er der en alligator farm som er blevet oversvømmet og 2000 alligatorer er sluppet ud. De har fundet nogle af dem, men der er stadig mange de ikke har fundet og som nu svømmer rundt i Bangkoks oversvømmet gader. Folk i det område skulle være blevet advaret om ikke at opholde sig i vandet for de kan risikere at blive angrebet.
En ulykke kommer sjældent alene, må virkelig siges at passe i dette tilfælde.
Jeg håber virkelig snart det holder op med at regn og at vandet vil trække sig til så de kan begynde at rydde op.
Det er et meget alvorlig tilbageslag for Thailand, mange tourister og penge der er livsnødvendig for mange thaier forsvinder i disse dage. Folk skal nok komme tilbage til Bangkok, men indtil de gør er eksistens grundlaget for mange thaier væk, for de er meget afhængig af touristerne.

Oversvømmelserne i Thailand.

Jeg er bekymret over oversvømmelserne i Thailand og vores ven som bor i Bangkok. Vi har haft kontakt med ham flere gange og han siger det er virkelig slemt. Det har regnet i næsten 3 mdr. uafbrudt.
Han arbejder på Toyota fabrikken hvor de laver reservedele til biler, men fabrikken er blever oversvømmet. Han er vicemanager på fabrikken så han har været i Chai Mai oppe i Nord Thailand for at åbne nye fabrikker.
Toyota fabrikkerne i Thailand laver stort set alle reservedele til Toyota biler i hele verden, så situationen er alvorlig for dem.
Det er Chao Phraya floden der løber gennem det centrale Bangkok der nu er gået over sine bredder og vandet stiger stadig voldsomt. Mange tourist steder er i fare for at blive oversvømmet og ødelagt, der i blandt mange af de steder vi besøgte da vi var der i juni og som jeg fortalte om efter vi kom hjem.
Det sidste jeg hørte igår er at 13 distrekter i det centrale Bangkok nu er blevet evakueret fordi vandet kommer meget hurtigt ind.
Vores ven vil blive i Bangkok, han har boet der i over 10 år så han betragter det som hans hjem. Desuden arbejder han ikke som udsendt medarbejder fra Japan, men er ansat fra thailandsk side. Så han kan ikke blive evakueret og hvis han rejser vil han miste hans job.
Jeg kan godt forstå han vil blive, det er der hele hans tilværelse er og jeg er sikker på han nok skal klare den, ligesom han også blev da der var uroligheder tidligere på året.
Men jeg er stadig bekymret for hvordan det vil gå Thailand og især Bangkok, der er ikke udsigt til at regnen vil stoppe de næste 2 til 3 uger.

Chao Phraya floden

En af de nemmeste måder at komme rundt i Bangkok på er at tage en af båden over eller ned af floden. Den er bare så beskidt og der flyder alt muligt rundt i den og min mand sagde da også til mig flere gange at jeg bare ikke skulle falde i for jeg ville få både pest og kolera og ting der var værre (overdrivelse fremmer forståelsen.) Det eneste der ikke flyder i floden til forskel fra Ganges i Indien er lig sagde min mand, hvortil hans kammerat retter ham og sagde det hændte jævnt tit de fandt et lig i floden. På et tidspunkt ville min mand lige tage et billede af mig med Wat Aryn i baggrunden da en bølge fra en passerende båd fik pontonen til at bevæge sig rimelig meget så jeg nær var skvattet i, men heldigvis ikke. Og istedet for at tage min arm og rykke mig væk fra kanten fik min mand et ret godt billede med et noget sjovt ansigtsudtryk.

Andre billeder fra Wat Pho.

Mini Angkor Wat, den rigtige ligger i Angkor i Cambodia

Det står som absolut nr 1 på min liste over de steder i verden jeg helst vil se og opleve og det sker måske til næste år :-)