Osechi er det traditionelle mad man spiser til nytår i Japan. Der er mange traditioner og skjulte hentydninger i det mad man spiser. For at forstå mange af dem er man nødt til at have kendskab til sproget, men jeg vil forsøge at forklare det det det er forståeligt.
I Japan er nytår familiens fest, lidt lige som julener det for os. Nytår vare i 3 dage hvor mange rejser hjem til deres hjemegn og er sammen med familien, går i tempel eller shrine for at bede at det nye år skal blive et godt år og besøger familiens gravsted.
Så er der maden som der er til alle store højtider uanset hvor i verden man befinder sig.
Japanerne køber meget ind og dyrt ind til nytår. Til nytår skal der ikke mangle noget når familien nu har mulighed for at være sammen. For mange familier er nytår den eneste tid på året hvor de alle kan være samlet. Når man er spredt for alle vinde pga arbejde og med de relative korte ferier en japaner har mulighed for at tage så er nytår den vigtigste højtid for rigtig mange. Og som for så mange andre er maden vigtig ved højtider. Det gælder i høj grad også i Japan. Allerede i starten af december kan man i diverse stormagasiner se udstillinger om hvad de har af forskellige osechi anretninger og det til en pris der kan komme op i nærheden af det der svare til 30.000 dkr eller mere. Men så får man også osechi af de fineste råvare fra hele Japan. Kaster man sig ud i at lave det selv kan det godt gøres for noget mindre, men det kan godt tage et par dage at få det hele lavet. Langt de fleste vil vælge at købe noget af det og så lave resten selv. Går man i et almindeligt supermarked kan man købe osechi til en noget mere overkommelig pris end dem i stormagasinerne og så kan man selv supplere op med der der er tradition for i ens familie.
Men lad os se på hvad osechi indeholder og hvad den skjulte betydning er.
Datemaki.
Datemaki.
Det er en rullede omelet hvor eggene er blandet med en slags fiske kage/pate der kaldes hanpen. Når man tilsætter fisk bliver det mere luftigt end hvis det bare er almindelig omelet, tomago yaki. Det har en mere sødlig smag end almindelig omelet pga fisken der er tilsat.
Når man kigger på formen af datemaki minder det om den måde man i gamle dage rullede dokumenter og vigtig papire på og derfor symbolisere datemaki lærdom.
Kuri Kinton.
Kuri Kinton.
Det er søde kastanier. Kastanier er meget populære i Japan og en nytårs menu ville ikke være komplet uden da kuri kinton pga sin gyldne/guld farve symbolisere velstand for det nye år.
Kohaku Kamaboku.
Kohaku Kamaboku.
Det er en slags fiske pate. Det laves ved at fisk blendes og derefter dampes til det har en meget fast konsistens. Det kommer i 2 udgaver. En helt hvid og en hvid/rød. Den helt hvide symbolisere renlighed og den hvid/røde symbolisere solopgangen. Det siges også at den røde farve er med til at holde onde ånder væk.
Den første solopgang i det nye år er en vigtig ting for mange japanere. Det siges at bringe lykke. Mange mennesker bliver oppe hele natten hvor de spiser og drikker og hygger sig med familien og lige før solopgang begynder folk at komme ud for at se årets første solopgang og først derefter går de i seng.
Kobu maki.
Kobu maki.
Det er små ruller lavet af noget meget tykt tang der hedder kelp. Det er forskelligt hvad man putter inden i, men mange bruger laks.
Ordet kobo kommer fra det japanske ord yorokobo der betyder glæde og lykke.
Hvis man kigger på hvilke kanji tegn det skrives med symbolisere det fødsel.
Kazunoko.
Kazunoko.
Det er silderogn. Kazunoko symbolisere frugtbarhed. På japansk betyder kazu mange og noko børn. Så det hentyder til at føde mange børn.
Ebi.
Ebi.
Ebi er det japanske ord for rejer. Rejer symbolisere et langt liv og ligesom med den røde farve på kamaboku er rejens røde farve også med til at holde det onde væk.
Kurumame.
Kurumame.
Det er sorte bønner. I Japan bruges bønner både i alm. mad lavning men også til desserter.
Mame er det japanske ord for helbred og kurumame symbolisere et godt helbred.
I følge taoisme beskytter sort mod onde ånder.
Tatsukuri.
Tatsukuri/Gomame.
Det er tørrede sardiner. Direkte oversat betyder tatsukuri ris dyrkning og man kan måske undre sig over hvad de to ting har tilfælles. I gamle dage gødet ris bønder deres marker med sardiner fordi det viste sig at give en meget god høst.
Oversat betyder gomame 50.000 riskorn så de symbolisere belønning og god høst.
Renkon.
Renkon.
Det er roden fra lotus blomster. De dyrkes i søer overalt i Japan og i buddhisme symbolisere de renlighed.
Når man står med en lotus rod i hånden kan man kigge igennem de store huller uden forhindringer og derfor symbolisere den en god overskuelig/forudselig fremtid.
Kikuka-kabu.
Kikuka-kabu.
Det er majroer der er tilberedt så de ligner en krysantemum.
Det er Japans national blomst og desuden optræder den i kejserens sejl.
Den er et symbol på festlighed.
Gobo.
Gobo.
Da jeg først stiftede bekendtskab med denne rod troede jeg det var en skorzonerrod men det er det ikke selv om de er nært beslægtede. Jeg fandt ud at det fordi det latinske navn ikke stemte overens. Jeg fandt i stedet ud af at det er en burrerod. Den er meget populær i Japan da den er meget næringsrig og billig. Roden kan godt være lidt hård at skære i men den er helt klart det værd. Den er et symbol på styrke og stabilitet.
Jeg ville ønske flere i den vestlige verden ville få øjnene op for denne rod, da den indeholder så mange gode næringsstoffer. I Japan kan man også få gobo te, som er blevet en af mine ynglings te og som jeg også altid har med hjem til Danmark, simpelthen fordi jeg ikke kan undvære den.
Tai.
Tai.
Tai er en fisk der på dansk hedder guldbrase. Så vidt jeg kan finde ud af er den ikke så almindelig her i Danmark som i Østen. Det er en ret dyr fisk og i Japan spises den især ved festlige lejligheder som fødsel, bryllup og nytår.
Tai stammer fra det japanske ord medetai som betyder at fejre.
Ozoni.
Ozoni.
Selvfølgelig kan man i Japan ikke have et festmåltid unden miso. Ozoni er en miso baseret på dashi. Hver familie har deres helt egen opskrift og tradition for hvad der kommes i. Men ingredienser som renkon, gulerødder og svampe er næsten altid at finde deri. Og selvfølgelig mochi. Ozoni uden ristede mochi ville ikke være ozoni. Mochi er en slags riskage der kommer i så mange forskellig udgaver at jeg faktisk ikke ved hvor mange der findes. Men det smager godt og lige netop den mochi man bruger i ozoni har en blød og lækker konsistens der minder om karamel.
Og dertil kommer sikkert en masse andre retter som hver familie er vokset op med og for dem ville det ikke være rigtig nytår uden. Men disse ingredienser danner grundlag for langt størstedelen af de traditionelle japanske osechi menuer.
Dertil kommer at mange også er begyndt at fremstille osechi menuer der går væk fra de gamle traditioner og er meget mere inspireret af vestlig mad så som kylling, pate og skinke. Og så kan man selvfølgelig få nogen specielle nogen der er beregnet til børn.
Jeg synes selvfølgelig at de traditionelle er langt mere interessante end dem der er vestlig inspireret. De fortæller en historie om en unik kultur og så er det bare virkelig lækker mad.
Har I nogen madtraditioner når det kommer til nytår eller er det mere sådan at det bare skal være noget god og lækkert mad. I Danmark har vi ingen madtraditioner, vi hælder mest til at det bare skal være god og lækker mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar