Ueno Slot, Iga.

Da vi var i Ise havde vi lige tid til at køre ned til Iga inden vi kørte hjem. Iga er en søvning lille landsby, efter japansk målestok forhold. Og det er nok også de færreste der kender stedet, med mindre man interessere sig meget for ninja og ninja historie. Iga er nemlig ninja by nummer 1 i Japan. Det er her folk fra hele Japan der gerne vil lære ninjaens kunst er kommet. De bedste skoler har lagt her og gør det stadig. Idag har ninja en helt anden funktion end det havde i tilbage i tiden. Idag betragtes det nok mest som en kunstform og kampform. Men i 1600 og 1700 tallet var ninja spioner der blev sendt ud for at indsamle informationer om fjenden og infiltrere fjentlige klaner. 

Selve Iga Slot rummer ikke meget historie om ninja, men grunden hvor slottet ligger har et ninja museum med opvisninger i ninja kunst. Selve slotte fortæller mere historien om Todo Takatora som var slottet herre. Selve slottet var bygget da han blev herre, men han har bygget muren rundt om stottet der med sine 30 meter er den højeste slotsmur i Japan. Indenfor kan man opleve en masse samurai udstur i form af rustninger, hjelme og svær. Det er en rigtig flot udstilling og hvis man giver sig tid kan man faktisk lære en hel del. 

Da vi var der havde vi hele slottet for os selv, de eneste andre der var der var peronalet ved indgangen. Det var faktisk rigtig hyggeligt at have det hele for sig selv, så vi gik rigtig rundt og snakkede om tingene og tog billeder. 

Vi var ankommet om eftermiddagen fra Ise, så vi nåede kun at se slottet. Jeg ville gerne have besøgt ninja museumet også, men det lukkede kl 17.00 så det nåede vi desvære ikke. Men så er der jo en god grund til at besøge stedet igen.

 Slottes maskot.

 Todo Takatora.

 Heste saddel.

 Samurai udrustning.

 Dette skulle efter signe være Todos hjelm.

Hvordan han har holdt balancen med den på hovedet er mig

lidt af en gåde.

 Samurai hjeml.

 Iga slot i solnedgangen.

 Ninja museum ligger nede bag ved.

 Og når man nu er Japans ninja by nummer 1 skal 

man selvføldig også have et ninja tog. Det køre kun 1 gang i timen

hvilket også bevidner det er langt ude på landet.

Men alt i alt et hyggeligt lille sted hvor man hurtig kan bruge mere end bare et par timer.

Ise Grand Shrine, Naiku.

Grunden til vi overhovedet var kørt helt til Ise var at besøge Ise Grand Shrine. Der er 2 ting ved netop dette sted der gør det meget specielt. Før det første er det, det mest hellige sted i Japan. Faktisk er det så helligt at det kun er Kejseren og få meget omhyggeligt udvalgte præster der må gå ind i hovedbygningen, der er omringet af et hegn. Man kan kun lige skimte toppen af bygningerne derinde. Grunden til at det kun er Kejseren der kan gå derind er en gammel overtro på at Kejseren er direkte efterkommer af sol guden Amaterasu ( på japansk betyder Amaterasu Skinner i Himlen ). Ise Shrine er da også dedikeret til Amaterasu og det er her man mener at det hellige spejl ( Yata no Kagami )er og at det var en gave fra Amaterasu. Det vides ikke med sikkerhed hvor vidt det faktisk er der fordi ingen har nogensinde åbnet det skrin det angiveligt skulle ligge i fordi det er så helligt. Yata no Kagami symbolisere visdom og ærlighed og er en del af de Kejserlige Regalier i Japan. Men sagnet siger hvert fald at det ligger i Ise Shrine selv om der ikke er nogen i vores tidsregning der rent faktisk har set det. 

Den anden ting der gør stedet specielt er at det genopbygges hvert 20. år. Sidst det blev genopbygget var i 2013. Alle shrine og broen der føre op til Ise Grand Shrine bliver taget ned og genopbygget med nyt træ, japansk cypres ( Solcypres. Den vokser ikke i Danmark ). At udvælge de træer der skal bruges til genopbygningen er i sig selv meget krævende og shrinest tømrer rejser rundt i hele Japan for at finde de bedst egnet træer. Når et træ så er blevet udvalgt kommer nogen præster og afholder en speciel cermoni for træet inden det fældes. Efter fældning transporteres det til Ise Grand Shrine på lastbiler under stor bevogtning så der ikke sker noget med træet. Vel ankommet til Ise Grand Shrine afholdes der igen en cermoni for træet inden sepcielle tømrer og snedkere begynder at forarbejde træet til det der skal blive en del af det nye shrine. Alt bliver lavet i hånden og alt er tilskåret sådan at træstykkerne låse hinanden og der derfor ikke er brugt en eneste skrue eller et eneste søm i nogen af bygningerne. Og det er ikke små paracelhuse størrelse bygninge vi her taler om. Det er kæmpe store bygninger og broer. 

Nu nedslides og rådner træ jo ikke på kun 20 år og det træ fra de gamle shrine går da heller ikke til spilde på nogen måde. Det bliver sendt rundt til andre shrine i hele Japan hvor det bliver brugt til vedligeholdelse og genopbygning. Shrines der er blevet ødelagt ved natur katestrofer har første ret til at få træ fra Ise Grand Shrine. Og inden nogen evt. fare i flint over alle de træer der fældes hvert 20. år for at genopbygge stedet kan jeg berolige med at for hvert træ der fældes bliver der plantet et nyt. Det er et af grund elementerne i Buddhisme; man tager ikke noget fra naturen uden at erstatte det.

Ise Grand Shrine består af flere dele. Der er det der hedder Ise Grand Shrine Naiku. Naiku hentyder til at det er det indre shrine. Cirka 6 km derfra ligger Ise Grand Shrine Geku som hentyder til at det er det ydre shrine. Ise Grand Shrine er hoved shrine og der findes 125 under shrine til Ise Grand Shrine.

Ise Grand Shrine Naiku er det mest populære og mest besøgte og det har også en anelse højere status i forhold til Ise Grand Shrine Geku fordi det er her man mener Yata no Kagami findes. 

Hvis man har 28 minutter er her en video der forklare virkelig godt hvad Ise Grand Shrine er.

https://www.youtube.com/watch?v=CqKentxOn8I

Jeg har længe gerne ville besøge stedet. Jeg har hørt så meget om det og ville virkelig gerne se stedet med egne øjne. Det er meget anderledes end andre shrine jeg tidligere har besøgt. Jeg kan ikke forklare hvad det er men stemningen her er bare anderledes end ved andre shrine. Stedet ligger i en skov, så her er meget roligt selv om der er mange mennesker. Shrines i Japan er ofte meget let genkendelig på deres røde farve, men alt her har sin naturlige farve fra træet. Selv om det er 3 år siden den seneste genopbygning fandt sted hænger duften af nyt træ stadig i luften, især når man er tæt på bygningerne.

En ting jeg virkelig bed mærke i var at der ingen udlændinge var. Ud over nogen kinesere som vi først identificerede da vi hørte dem snakke var alle andre japanere. Jeg synes det var mærkeligt at være den eneste udlænding fordi jeg er blevet så vant til at der altid er horder af udlandsk turister, men det var der bare ikke her. Langt de fleste turister tager forstålig nok til Kyoto eller bliver i Tokyo og jeg tror man kun vil komme her hvis man har et større kendskab til Japan og har været her før. 

Vi har for nylig købt Lonely Planets guide til Japan. Bogen er på over 800 sider, men alligevel er Ise Grand Shrine kun nævnt på lige omkring 1/2 side. Jeg synes det var mærkeligt der ikke var mere omtale af stedet taget i betragtning af stedets betydning for Japan. Men så kommer det vel under kategorien Skjuler Perler, for det er det virkelig. 

Det er gratis at gå ind til Ise Grand Shrine, men der ligger et museum hvor man skal betale entre. Der er kun japanske forklaringer, men det er alligevel værd at gå derind. Det fortæller historien om stedet, men det jeg synes der var mere interesant var at man kunne se hvordan bygge processen foregår og man kunne se mange af de redskaber og gamle tegninger med mål der stadig bliver brugt ved genopbygningerne. Det var meget facinerende at se og den måde de værner om et gammelt håndværk på frem for idag hvor alt stort set er lavet på maskine. At være shrine tømre / byggere kræver dog også en hel del mere end bare en almindelig tømre uddannelse fandt jeg ud af og det er ikke alle og enhver der bliver udvalgt til denne uddannelse, man skal have en bestemt forståelse for det træ man har med at gøre og den natur det kommer fra.

Men alt i alt et virkelig smukt og freds fyldt sted og jeg er så glad for jeg endelig fik mulighed for at besøge stedet og jeg håber jeg en dag kan vende tilbage.

 Indgangen til Ise Grand Shrine.

 Den 100 meter lange Uji bro der fører over Isuzu floden.

 Sake.

 Et af de mange mindre shrines.

 Et af de mange mindre shrines.

 En af de mindre broer inde i selve området. Den går 

også over Isuzu floden.

 Bygningen hvor man kan købe amuletter og almindelige 

personer kan betale for at shrine præster afholder specielle

cermonier for en.

 Træppen op til hoved shrinet hvor kun Kejseren og udvalgte

shrine præster må gå ind. Man kan gå derop og bede, men der er et 

forhæng foran indgangen så man ikke kan se direkte ind.

 Naturen har første ret. Så må man jo bygge uden om 

hvis man vil have en træppe.

 Naturen og træerne får lov at gå sin egen naturlige vej.

 Sidst på eftermiddagen faldt lyset så smukt og reflektionen

i søen var ganske fantastisk.

Indgangen til Ise Grand Shrine.

Okage Yokocho, Ise.

Når man er ude at rejse vil de fleste gerne have et eller andet med hjem, både til sig selv og måske den nærmeste familie. Der er ikke mangel på udvalget i Japan og de bedste steder at handel ind er ofte i gaderne der fører op til et tempel eller shrine. De er fyldt med lokale forretnings drivende der sælger lokale specialiteter. Selv om der ikke er mangel på tilbud er det alligevel nok lidt anderledes end hvad man ser i en souvenir forretning i Europa eller andre steder. 90 % af alt man kan købe er spiseligt eller drikkeligt. Jeg har ikke opfattelsen af at japanerne er samlere, forstået på den måde at de samler på kuglepenne, oplukkere eller nøgleringe. Min egen teori på hvorfor skal findes i den måde japanerne bor og lever på. Mange japanere bor i små lejligheder hvor der ikke er plads til ret meget andet end det mest nødvendige. Eks vores lejlighed er 47 km2 og det er inclusive vores altan. Vi har egenlig nok plads fordi der kun er os to, men der er ikke plads til mange pynteting og da slet ingen potteplanter. Hos vores nabo bor de 4 i samme størrelse lejlighed som os. Mor,far og 2 små børn. Jeg tænker ofte på hvordan de egentlig har indrettet sig, hvor mon børnene leger ? de må jo nærmest falde over hinanden nogen gange. Her er det så det kommer ind hvorfor så mange souvenirs i Japan er enten spiselige eller drikkelige. De har jo simpelthen ikke plads til ting fra alle mulige steder. Så er det bedre med noget der kan spises eller drikkes for det vil ikke optage plads. 

Japanerne vil gerne give gaver når de har været nogen steder. Det kaldes for omiyage og det er noget der ligges stor vægt på her i Japan. Eks er det ikke velset at komme tilbage fra en rejse uden noget der kan deles rundt på ens arbejds plads. De andre der ikke havde fri påtog sig jo din arbejds byrde mens du var væk, så her er det at have omiyage med tilbage som tak en vigtig del. Her er det meget let og enkelt at bringe noget der kan spises og det er også det billigeste i længden fordi hvert enkelt stykke ofte er pakket ind hver for sig, i hvert fald her i Japan. Så køber man en stor pakke som der kan deles ud af når man kommer tilbage. Der findes ligefremt forretninger der har speciale i omiyagi til ens arbejdsplads og de er ofte ikke særlig dyre i forhold til hvis man skulle ud og finde en lille ting til hver person.

Men man kan finde mange forskellige ting i de her forretninger, små riskager kaldet mochi, senbe som er en slags ris snack og lokale produkter. Hvert sted har ofte noget der er specielt lige netop for deres egn og laves på en speciel måde. I Ise sælges Akahuku ( hu udtales fu ). Normalt kommes rød bønne pasta inden i kugler af mochi men i Ise er det lige omvendt. De putter den røde bønne pasta over mochi kuglen ( se det nederste billede ) og det gøres kun i Ise og dermed er det en specialitet som er godt at købe som en omiyage. De findes især i Okage Yokocho som er den gade der fører op til Ise Grand Shrine. Her kan man også købe mange andre spiselige og drikkelige ting. Det er er specielt ved lige netop denne gade i forhold til så mange andre gader der også fører op til et tempel eller shrine er husene. Husene er sikkert af nyrer dato, men de er bygget som huse ville have set ud for flere 100 år siden. Når man går over broen og ind i gaden er det som at tage tilbage i tiden. Man fornemmer straks der er noget specielt her, for selv japanerne har ikke travlt med bare at komme vidre op til Ise Grand Shrine. Husene bliver studeret og er attraktioner i sig selv. Nogen af forretningerne har lagt her i generationer og er berømt for deres specielle håndværk. Sake ( risvin )  butikker der sælger deres egen specielle bryg ligger side om side med mere moderne souvenir forretninger, men alt sammen pakket pænt ind i gamle træhuse. Alt i alt et rigtig hyggeligt sted.

Så hvis man står i den situation at skulle finde en gave til en japaner vil jeg anbefale at du finder noget spiseligt. Lakrids er rigtig sjovt at give japanere, for de fleste aner ikke hvad det er og de har meget svært ved at finde en grimasse der passer især hvis det er stærk eller saltet lakrids. De er til gengæld meget glad for småkager i en dåse med motiver fra Danmark.

 Sake ( risvin )

 Tørrede fisk.

Akahuku og suppe af røde bønner 

med ristet mochi. Serveret med brun te

kaldet Hojicha. Det er den samme slage 

te med bruger til grøn te, men bladene er ristede 

over kul der giver den den brune farve når teen 

tilberedes.

Jeg køber selv souvenirs når vi er ude at rejse. Som regl bliver det til en magnet til vores køleskab. Jeg har aldrig været den store souvenir samler, vi vil egentlig hellere bruge pengene på at smage deres mad og på entre billetter, hvis der er noget vi virkelig gerne vil opleve. Og ja der bliver købt et par omiyagi med hjem til at forære væk men vi forsøger virkelig at holde det på et absolut minimum, selv om det godt kan være svært engang imellem.

Hvordan har du det selv med souvenirs når du er afsted ? Køber du mest til dig selv eller andre ? Eller er det bare noget du helst vil undgå ?

Futami Okitama Shrine.

Vi har lige været på tur til Ise. Ise ligger i Mie prefecture og er en køretur på 5-6 timer fra hvor vi bor. Vi kørte derned i vores egen bil fordi vi gerne ville besøge nogen steder hvor offentlig transport ikke er det bedste og der kun køre tog 1 gang i timen. Vi kunne sagtens have valgt at tage toget derned og derefter leje en bil, men prismæssigt så var det faktisk billigere at køre vores egen bil hele vejen. Så det gjore vi, men så havde vi til gengæld indlogeret os på et noget dyrer spa hotel end vi plejer. 

Men vi forlod Yokohama torsdag morgen lidt over 06.00 og kørte vest over mod Nagoya hvor vi skulle dreje af og køre syd over. Vi stoppede et par gange for at spise, strække benene og få tanket op på diverse drikkevarer, men turen forløb uden trafik propper og omkring ved 13-tiden var vi nået til Ise. Efter vi var drejet af ved Nagoya og kommet væk fra metropol området ændrede området sig markant. Vi var rigtig kommet på landet. Der var næsten ingen biler på vejen  og jeg fandt det ret mærkeligt nu hvor jeg er blevet vant til trafik propper stort set døgnet rundt. Min mand morede sig da også en del over min facination af mangel på biler og at vi på lange strækninger havde vejen helt for os selv, det ville da aldrig nogen sinde ske her i Yokohama. Jeg synes faktisk det var sån lidt spooky for man ville jo netop forvente at et sted hvor der ikke kommer et tog hvert 5. minut så ville der være mange biler på vejen, men det var der ikke. Det ændrer sig dog heldigvis nu tættere vi kom på Ise by.

I første omgang kørte vi bare gennem byen og ud til vandet. Ude ved vandet ligger Futami Okitama Shrine. Det er et lille shrine ved klipperne som er cirka 1300 år gammelt. Stedet er berømt for 2 ting. Det ene er frøerne i alle størrelser der der er spredt ud over det hele. Den anden ting stedet er kendt for er 2 sten uden i vandet der kanldes for Meotoiwa. Oversat betyder det mand og kone stenene. Den store sten hedder O-iwa ( manden ) er 9 meter høj og har en omkreds på 39,6 meter. Den lille sten hedder Me-iwa ( konen ) og er 4 meter høj og har en omkreds på 9 meter. De 2 sten er forbundet af en 35 meter shimenawa som er et reb lavet af ris strå og det vejer over 1 ton. Rebet bliver skiftet 3 gange om året ved en speciel cermoni. De 2 sten symbolisere ægteskabets bånd og mange kommer her for at bede om at få et godt og stærkt bånd til deres ægtefælle.

Da vi var der var det lav vandet, desværre. Jeg ville gerne have været der ved høj vandet så det ser ud som om at stenene står ude i vandet, men det var stadig en oplevelse at se netop disse to sten og alle frøerne der er ved selve shrinet.

Om sommeren fra maj til juni kan med om morgenen se solen stå op mellem de to sten. Det skulle efter signe være et ret så fantastisk syn. 

Men her er lidt billeder fra Futami Okitama Shrine, både frøer og sten.

 Duften af hav vand var virkelig dejlig. Ren og klar og ikke 

blandet med storbyens forurening.

 Indgangen.

 En af de utallige frøer ved stedet.

 og endnu en

 og endnu flere :-) men de er da så søde, ik ??

 Mand og kone stenene.

Mand og kone stenene gennem den hellige torii.