Translate

Viser opslag med etiketten Rundt i Japan; Wakayama.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rundt i Japan; Wakayama.. Vis alle opslag

fredag den 14. april 2017

Wakayama Slot.

Wakayama slot er meget anderledes end Osaka slot. Vi ankom sidst på dagen efter vi havde været til mindehøjtidlighed for Johannes Knudsen og besøgt Kimidera tempel. Den sene ankomst betød vi havde det hele for os selv. I stor kontrast til Osaka slot hvor der var enormt mange mennesker. Wakayama slot er mindre end det i Osaka, men det betyder ikke at historien er mindre interesant, snare tvært imod. 
Slottet ligger ved Kii floden og det orginale hed Ota slot.Da stedet hed Ota var det hjem for Saika Ikki som er en gruppe buddhistiske kriger munke. De kan samlignes lidt med shaolin munkene fra Kina. I 1585 omringede Toyotomi Hideyoshi Ota slot med sin hær og sultede krigere munkene og dem der havde søgt tilfulgt ud. Til sidst i despration indledet kriger munkene et angreb på Hideyoshi og hans hær hvilket de selvføldig tabte fordi de var i stort undertal. 
Efter eroberingen byggede Hideyoshi dæmninger  på 3 sider af slottet for at beskytte det mod oversvømmelser.

Slottet blev totalt ødelagt under 2. verdenskrig, så det der ligger der i dag er en konstruktion fra 1958 efter tegninger lavet af Tokugawa Yorinobu i det 17. århundrede.

 Wakayama Slot.

Slottet ligger på en bakketop og det er omringet af en stor park. Der er en have hvor man skal betale entre. Haven skulle især være berømt for sine efterårs farver. Vi var ikke inde i haven fordi vi ankom sidst på dagen og haven lukkede inden for 30 minutter så vi valgte at bruge den time vi havde til rådighed med at gå ind på slottet.

 Der er en lille have inde i slots gården.

 Udsigten over Wakayama by fra toppen af slottet.

Der var et skrækkeligt vejr denne dag. Vores dag startede ved 8.30 tiden hvor vi skulle ned og have fat i den bil vi havde lejet. På vej ned til biludlejeren begyndte det at sne. Først var det bare små fnug der ikke rigtig blev til noget, men det ændrede sig hurtig. Min mand havde en diskution med biludlejeren for den bil vi blev tildelt var på sommerdæk. Han havde ingen biler med vinterdæk vi kunne få i stedet for fordi normalt får de ikke sne i Wakayama by. Det skulle dog også vise sig at denne dag gik over i Wakayama bys historie for de havde ikke fået så meget sne i over 20 år som falde denne morgen. Nå, men vi havde ikke meget valg, ville vi til mindehøjtidlig måtte vi afsted i en bil på sommerdæk. På et tidspunkt er der en varevogn der skal svinge ud på hovedvejen og han glider bare rundt og rundt og har svært ved at få rettet op. Snevejret blever værre og værre og på et tidspunkt siger min mand til mig at nu må jeg ikke blive ked af det fordi måske kan han slet ikke komme ud af Wakayama by og ud på motorvejen for at komme ned til Hinomisaki p.g.a at vores bil har sommerdæk på. Det er nemlig sådan i Japan at biler med sommerdæk kan blive nægtede adgang til de store motorveje når de kommer til betalings systemet. Det gør de fordi det simpelthen er for farligt for dem at komme ud og køre på motorvejen. Men heldigvis var der ingen begrænsing og vi kunne komme ud på motorvejen. Da vi havde kørt cirka 30 minutter var sneen blevet til regn og da vi nåede ned til Hinomisaki var der solskin og blå himmel, men meget blæsende. Da vi nåede tilbage til Wakayama sidst på eftermiddagen var der ingen spor af morgens kræftige snevejr. Men mens vi var på Wakayama slot begyndte det faktisk at sne lidt igen, men ikke noget der blev til noget. 




En anden ting der skilte sig ud på Wakayama slot i forhold til Wakayama slot er at man godt må tage billeder indenfor, dog må man ikke bruge blits. Men det er typisk ting som disse man kan se hvis man betaler for at komme ind. Ting der har forbindelse til slottet og ting der er blevet fundet ved arkeologiske udgravninger i området.
Man skal tænke på et slot som et minisamfund. Det er her daimyo eller shogun har boet. Der har været en hær til at forsvare området mod andre klaner. En hær skal have våben så der har også været en smedie. Dengang kom folk omkring på hest så der har også været en stald med folk til at tage sig af hestene. Der har nok også været en form for lægehus hvor man kunne blive behandlet. Der har også været et markede hvor folk kunne komme og sælge deres vare og afgrøder eller bytte sig til noget de manglede. Men det er rigtig interessant for nogen slotte gør meget ud af at fortælle historien omkring stedet og vise de fund frem der er fundet i området. Nogen slotte har ligefrem skiftende udstillinger. Jeg kan huske på et tidspunkt jeg var nede på Odawara slot ikke så langt fra Yokohama og der havde de en særudstilling om kloakering og det at gå på toilettet for 300-400 år siden. Det var faktisk en ret morsom udstilling. For bønder og lavtstående folk var det jo nærmest bare et hul i jorden, men for højtstående og magtfulde personer var det lidt anderledes. Og nogen af de tegninger der var blevet lavet til udstillingen overlod absolut ingenting til fantasien. Så meget morsomt kan jeg kun sige. Og derfor holder jeg meget af at besøge slotte så snart der er et i nærheden når vi er nogen steder.


mandag den 13. februar 2017

Johannes Knudsens Mindehøjtidlighed.

Min mand og jeg har lige været på en 3-dags tur til Osaka og Wakayama. Der var en helt speciel grund til turen, nemlig at være med til mindehøjtidligheden for Johannes Knudsen. Nu er Johannes Knudsen måske ikke et almindelig kendt navn  hjemme i Danmark, men det er det her i Japan og især hvis man tager ned til Wakayama.
Johannes Knudsen var maskinmester på Ellen Mærsk. Den 10 februar 1957 befandt skibet sig i farvandet ud for Wakayamas kyst hvor stormen rasede. Her ser de et japansk fiskeskib der er i havsnød og de iler til for at hjælpe. De får sat en redningsbåd i vandet men den japanske fisker der ligger i vandet er for medtaget til ved egen kræfter at kunne kravle op i redningsbåden. Johannes Knudsen hopper i vandet for at hjælpe den japanske fisker, men havets kræfter er for meget og næste dag da stormen har lagt sig finder man liget af den japanske fisker og Johannes Knudsen på stranden ved den lille by Hinomisaki.
Hvert år den 10 februar afholdes der en mindehøjtidlig og i år er det 60 år siden at det skete. At en fremmede gav sit eget liv i forsøget på at rede en japansk fisker er noget der huskes og værdsættes. Skolebørn i Wakayama lærer om hvem Knudsen var så hans minde ikke glemmes. Der findes ligefremt en forening til minde om Johannes Knudsen og han har sin egen mindepark på toppen af en bakke med udsyn over havet. Her står en statue af Johannes Knudsen og den er opstillet således at han kigger i retning mod Danmark og det er her mindehøjtidligheden finder sted hvert år.
Johannes Knudsen kommer fra Frederikshavn, ligesom jeg gør og det er grunden til at jeg så gerne ville besøge stedet og tage del i mindehøjtidligheden. 
Da jeg var hjemme til jul spurgte jeg flere om de vidste hvem han var, men det måtte jeg desværre sande at det var der ikke mange der vidste. 
Jeg synes det er tankevækkende at der gøres så meget for at holde hans minde i live i Wakayama, men i Frederikshavn, hans hjemby, er det de færreste der har hørt om ham. Der findes en mindestue på Bangsbo Museum, hvor der fortælles om den 10 februar og hvor man kan se et billede af Den Opgående Sols Orden som er en af de højeste ordner man kan få i Japan og som blev givet til hans familie efter ulykken. Johannes Knudsen er i øvrigt den eneste dansker der har denne orden. Helt klart et sted der er værd at aflægge et besøg hvis man er i Frederikshavn eller omegn.
I dag er der meget tætte relationer mellem Frederikshavn og Wakayama og især gymnasie elever er ofte på udvæksling hos hinanden. 

For mig var det et stort ønske der gik i opfyldelse at være med til mindehøjtidligheden fordi jeg er født og opvokset i Frederikshavn, men også fordi Danmark og Japan er de 2 lande der står mit hjerte tættest. En ting jeg har lært af at bo langt væk hjemme fra er hvor vigtigt det er at holde relationerne ved lige med det sted man kommer fra og det sted man nu bo og enhver anledning til at gøre er noget man skal deltage i. 


 Udsigten fra mindeparken.

 Danmarks ambassadør, Freddy Svane og Danmarks
kultur menister Mette Bock ankommer.

 Repræsentant fra Mærsk, Danmarks ambassadør i Japan
og Kulturmenisteren.

 I år er der 150 års jubilærum for diplomatiske og 
venskablige relationer mellem Danmark og Japan.

 Der blev lagt blomster ved statuen af Johannes Knudsen.

 Statuen af Johannes Knudsen.

 Det blæste meget på dagen hvilket gjore at det danske 
og japanske flag stod flot side om side mod den blå himmel.

 Johannes knudsens grav. Hans grav er ved et lille museum hvor 
den redningsbåd Ellen Mærsk satte ud er bevaret.

 Lokale skolebørn ved Johannes Knudsens Museum.

 Et stille øjeblik efter mindehøjtidligheden.

Johannes Knudsen Museum er lavet i dansk design.


Som jeg nævnte tidligere oppe spurgte jeg folk om de vidste hvem Johannes Knudsen da jeg var hjemme i Danmark til jul og det var der ikke så mange der gjore.
Så nu vil jeg gerne spørge om du vidste hvem han var inden du læste dette indlæg ??