Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om denne bog, det er ikke fordi den er dårlig skrevet eller noget, der mangler bare ligesom noget der virkelig fanger. Jeg ved egentlig også godt hvad det er jeg savner i bogen, det er den der flugen-på-vægen fornemmelse hvor man høre om alle de sjove anekdoter ved forhandlingsbordet som man ikke høre om gennem en journalist der skal præsentere sagens kerne på 3 minutter i nyhederne.
I starten synes jeg der går lidt lang tid inden man egentlig når til det bogen handler om at han bliver udnævnt til generalsekretær for FN og derefter er det en lang politisk opremsning af hans karriere og de kriser der kom til at kendetegne hans periode som generalsekretær, Irak og hele forløbet med våbeninspektørene, olie-for-mad programmet, hvor hans egen søn Kojo bliver involveret i en skandale, Østtimor, Kosovo, 11.september, selvmordsangrebet på FN's hovedkvarer i Bagdad hvor Vieira de Mello og 21 andre bliver dræbt, tsunmaien og modtagelsen af Nobels Fredspris.
Nu er bogen et portræt skrevet af en anden og ikke en selvbiografi skrevet af Annan selv, han har faktisk ikke haft særlig meget med bogen at gøre og det er nok en anden rund til jeg er lidt skuffet, jeg savner Annans kommentare og indlevenhed.
Jeg er stor fan af Kofi Annan, jeg synes han opnåede meget i hans periode som generalsekretær og man hørte om FN og deres arbejde, det synes jeg er gået lidt tabt efter han har fratrådt posten.
Jeg har mødt både Hans Blix og Bill Clinton og hørt dem holde foredrag og Kofi Annan er en anden person jeg virkelig også gerne vil møde og høre tale om hans tid i FN.
Man kan lære meget af bogen, men man er nødt til at interessere sig for udenrigspolitik ellers tror jeg ikke man kommer igennem den.
Jeg vil give bogen 2 1/2 stjerne, havde der været flere inside historiere som man normalt ikke høre om i pressen havde den uden tvivl fået meget mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar