Japanske supermarkeder.

Jeg tænkte jeg ville fortsætte lidt i samme tråd som forleden, men denne gang mere om ting man kan finde i japanske supermarkeder men ikke i danske supermarkeder. Som sådan er danske og japanske supermarkeder det samme, men der er alligevel en del forskel. Eks er afdelingen med fisk ofte større end afdelingen med kød og man kan få et langt større udvalg af hele og opskåret fisk og skaldyr. Der er fisk der bruges til sushi og sashimi og der er fisk der bruges til tilberedning. Og for lige at mane det i jorden en gang for alle, der er ingen hvalkød. Det er så lille en del af befolkningen der spiser hvalkød at det ikke kan betale sig for supermarkederne at købe det til vidre salg. I de 5 1/2 år jeg nu har været herude har jeg set det måske 2 gange i et almindeligt japansk supermarkede. Og desuden er det så dyrt at mange japanere ville vælge et billigere alternativ som makrel eller laks. Men hvis man går en tur gennem et japansk supermarkede kan man finde mange spændende ting. For mig kan det stadig godt være en udfordring at handle ind. Jeg har selvføldig lært hvad størstedelen er på nuværende tidspunkt, men jeg kan stadig godt finde ting hvor jeg undre mig over hvad det egentlig er til og hvordan man bruger det. 

Men her er et lille udvalg af hvad man kan finde og som jeg er ret sikker på ikke kan findes i et dansk supermarkede.

 Goya.

Goya er en grøntsag der stammer fra Okinawa. Det ligner en forvokset agurk, men smagen kan absolut ikke samlignes med en agurk. Den er ret bitter og den skal tilberedes før man kan spise den.

Hvis man er på Okinawa eller går ind på en restaurant der servere mad fra Okinawa er det højset sansynligt at Goya Champuru står som noget af det første på menukortet. Goya Champuru er national ret på Okinawa. Det består selvfølgedig af goya, men også bønnespirer og tofu i en tynd sovs af soya og sake. På Okinawa kommer de ret ofte spam ( svinekød på dåse ) i og meget af det spam stammer faktisk fra Danmark. Jeg tjekkede nemlig da vi var på Okinawa. Selv kunne jeg aldrig drømme om at komme spam i, men ikke desto mindre er det ret populært.

Bjerg grøntsager og bambus.

I frugt og grønt afdelingen kan man også finde grøntsager i poser der er forkogt. Især dem med blandet grøntsager bruges til evt. at blande med ris når man damper dem eller i supper med nudler. De sælges ofte som bjerggrøntsager og jeg ved ikke havd de forskellige grøntsager hedder. Jeg har ofte set man kan købe dem som friske grøntsager og de er ret så dyre. Jeg har 1 gang købt noget der af udseende ligner broccoli, men smagen er meget anderledes og jeg brød mig faktisk ikke særlig meget om det så jeg må ærlig indrømme at jeg ikke gør så meget i de her bjerg grøntsager.
Bambus er til gengæld en helt anden sag. Indtil jeg kom til Japan havde jeg kun smagt bambus på dåse, men herude fåes den for det meste frisk og det har altså bare en helt anden smag der har gjort jeg er blevet ret glad for det.

Ume boshi.

Ume boshi er syltede blommer og det smager bare så godt. Eneste ulæmpe er at de indeholder ret så meget salt og det anbefaldes da også at man ikke spiser dem hver dag. Jeg kan især godt lide ume boshi med honning. De bruges hovedsaglig som tilbehør til ris og man kan få onigiri ( ris bolle ) med ume boshi. Der findes en drink der hedder umeshu som er shochu med ume boshi. Shochu er en slags japansk snaps der er lavet på korn. Mange tror fejlagtigt at det er det samme som sake, men det er det ikke for sake er lavet på ris. Jeg har engang set en ume boshi oste lagkage, men jeg har aldrig smagt den. Men jeg kan ikke forestille mig andet end at det smager vildt godt.

De fåes i forskellig størrelse. Nogen er lille og hårde mens andre er støre og bløde fordi de har lagt i shochu. Vil man have dem lidt saltede går der 80 gram salt til 1 kg blommer og vil man have dem meget saltede går der 120 gram salt til 1 kg blommer, så det er virkelig meget salt der går til. 

Chirimen.

Chirimen er tørrede baby sardiner som man spiser med soya eller putter oven på ris for at tilsætte noget smag. Der findes mange variationer af chirimen, nogen er blandet op med tang andre med små tørrede rejer, men hoved ingrediensen er små tørrede baby sardiner. 

Jeg har altid samlignet det lidt med furikake som er tørrede fisk, grøntsager eller kød som man putter oven på ris for at give det smag. Furikake sælges i små poser og er 100 % tørrede ingredienser, men chirimen indeholder også friske ingredienser og skal opbevare på køl. Furikake og chirimen kan også bruges til at lave onigiri med. Jeg tror faktisk aldrig jeg har købt chirimen, vi ville ganske enkelt ikke få det spist, men man får det ofte serveret på japanske restauranter som en appetizer eller en del af et større måltid. Nogen steder er det en af mulighederne man kan vælge hvis man gerne vil have noget blandet i sine ris og ikke kun vil spise hvide ris.

Shiso.

Shiso er blade med en meget karakteristisk smag. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive smage. Lidt mint agtig men med en bitter eftersmag. Hvis man bestille sashimi på en restaurant vil tallerken altid være pyntet med tynde strimler af kina radis ( daikon ) og shiso. I starten jeg var herude troede jeg det bare var pynt på tallerken, men jeg lærte efterhånden at man kan spise det. Enten kan man lide det eller også kan man ikke. Der er ikke noget midt imellem p.g.a den meget og jeg mener virkelig meget karakteristiske smag det har. Jeg kan stadig huske første gang jeg smagte det og min smagsløg må have fået et chock for jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle synke det eller spytte det ud og jeg må have set noget sjov ud i ansigtet for min mand grinede af mig. Men idag har jeg ingen problemer med at spise det og jeg får altid lov til at spise det hele for min mand bryder sig ikke særlig meget om det og lader det altid ligge tilbage på tallerkenen.

Tang.

Japanerne er nok det folk i verden der spiser mest tang. Det både frisk tang og tørrede tang. Frisk tang findes i køledisken sammen med fisk og bruges til miso og salater, mens tørrede tang findes på hylderne et sted i supermarkedet. Det findes så meget forskelligt tørret tang at det kan være svært at holde styr på. Der er storre plader til maki ruller, der er aflange strimler til onigiri og der er små strimler til at komme på risene eller soba ( nudler ). Jeg lå mærke til at man også kunne få tang med wasabi smag. Inden jeg flyttede til Japan sagde jeg at jeg aldrig kom til at spise tang. Jeg brød mig simpelthen ikke om konsistensen. Nu har jeg absolut ingen problemer med at få det ned, faktisk er jeg kommet til at synes rigtig godt om det og en kop miso er bare ikke det samme hvis der ikke er tang i. Jeg kan især godt lide nogen små tang stykker der er vendt i salt og som man putter oven på ris. Det minder meget om blødt saltet lakrids i smagen og konsistensen.

Katsuobushi.

Katsuobushi er fermenteret og røget fisk. Man bruger mest bonito som er i familie med tun til det. Normalt sælges det i pose parart til at bruges, men hvis man køber et helt stykke og selv høvler det så ligner det et stykke træ det man køber.

Katsuobushi bruges til rigtig mange ting i det japanske køkken. Bl.a bruger man det til at lave dashi af. Dashi er en boullion agtig smagsforstærker i stort set alt i det traditionelle japanske køkken. Det er vand, kelp ( en slags tang der er meget kraftig, nærmest lædder agtig ) og katsuobushi der har stået og simmret i et par timer og er blevet til en kraftig suppe.

Derudover finder man det altid oven på okonomiyaki ( en tyk pandekage af hvidkål ) og takoyaki ( små steget boller med blæksprutte ). Desuden kan man også putte det oven på ris og i onigiri. 

Men det fåes i forskellige størrelser alt efter om man skal bruge det til at lave dashi med eller om det er som tilbehør oven på en ret.

Lige da jeg kom til Japan havde jeg det ret svært med at lave mad, for jeg vidste ikke hvad halvdelen af varene på hylderne skulle bruges til. Nu har jeg heldigvis fået mere styr på det og er blevet ret god til at begå mig i et japansk supermarkede selv om jeg stadig kan finde varer jeg overhovedet ingen anelse har om hvad skal bruges til. Og når jeg så spørger min mand hvad det er er det heller ikke altid han kan svare fordi han har aldrig gået op i madlavning eller lavet mad. 

Jeg har altid godt kunne lide at gå rundt i det lokale supermarkede når vi er nogen steder for jeg synes det er så spændende at gå rundt og kigge på hvad man kan købe i forskellige lande, for mig er det en hel turist attraktion i sig selv og noget jeg ville blive skuffet over hvis vi ikke afsatte tid til.

Hvordan har du det med supermarkeder når du besøger et fremmede land ??

Er du ligeglad, du skal jo ikke lave mad eller er det et godt sted at finde souvenirs at tage med hjem ?? For mig helt klart det sidste.