Translate

torsdag den 20. marts 2014

Queen Elizabeth.




Vi har lige haft besøg af krydstogtskibet Queen Elizabeth 2 her i Yokohama. Det var noget af en oplevelse og noget jeg havde glædet mig til i lang tid. Jeg vidste godt hun var stor, men jeg blev alligevel overrasket over hvor stor hun rent faktisk er. Hun er ikke et af de største krydstogtskibe i verden, men hun er nok det største jeg har set indtil vidre. Hun har 2 søsterskibe som hedder Queen Victoria og Queen Mary 2. Queen Mary 2. er det 7. største krydstogtskib i verden.
Der er plads til 2058 passagere om bord og der er 16 dæk, hvor af passagere har adgang til 12 af dem og hun kan sejle med en tophastighed på omkring 42 km i timen. Det lyder ikke af særlig meget, men jeg er sikker på det kræver mange hestekrafter at få hende op på den fart og det er jo nok også begrænset hvor mange motorer de har om bord når der også skal være restauranter, shopping mall, biografer, swimmingpool og casino om bord.
Hun ejes af Carnival Corporation & plc. og hun drives af Cunard Line. Da jeg begyndte af undersøge lidt om hvad der ligge bag de navne fandt jeg ud af at Cunard Line for næsten 100 år siden hed White Star Line og hvis man nu er lidt god til historie så burde der  være nogle klokker der ringer for White Star Line var nemlig dem der drev det nok mest berømte krydstogtskib nogensinde, nemlig Titanic. Så Cunard Line er en efterkommer af White Star Line.
Jeg ved ikke rigtig hvad det er der fasinerer mig så meget ved de her krydstogtskibe. Jeg har aldrig været på krydstogt og min første tanke og reaktion er det må være kedeligt og det er kun for gamle mennesker med røven fuld af penge. At sejle rundt fra by til by og kun være der højest 1 døgn inden man skal vidre og nogen gange sejler man i flere dage uden at se land. Nok er der meget underholdning om bord og service 24 timer i døgnet, men jeg tænker stadig det må være kedeligt i længden. Det har nok også noget at gøre med jeg mest er til aktiv storby ferie, men jeg kan godt se mig selv om 30 år være på krydstogt. Så er jeg over 60 år og så er det jo dejligt med alt den service. Men lige nu må det vente, jeg har andre planer. Men jeg vil helt bestemt stadig være at finde på Osanbashi Pier når et af de store skibe ligger til og der kommer en del af dem i år og flere af dem er internationelle der er på World Cruise.

Du kan se flere billeder på Dagbog fra Japan Facebook side hvis du har lyst.
www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967?hc_location=timeline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar