At leve med jordskælv.

Sådan ser det ud på TV når der har været et jordskælv. Ved mindre jordskælv kommer der bare en rulletekst, men ved størrere jordskælv, som det i morges kommer der en lille nyheds udsendelse. Dette er fra jordskælvet der skete i morges ikke så langt fra Hiroshima i det sydlige Japan.



I morges kl 02.06 blev det sydlige Japan ramt af et jordskælv der målte 6.3 på richterskalaen, så det var et rimeligt kraftigt jordskælv. Det skete om natten, et sårbart tidspunkt hvor de fleste sover og derfor er længere om at reagere end hvis det var sket i dagtimerne.  Der var ikke nogen der omkom, men 19 mennesker er kommet til skade og en del bygninger har også taget skade. Desuden er der en del sprængte vandrør.
Selv om epicenteret var ude i havet var der ingen varsel om en tsunami, men der blev udsendt jordskredsvarsel.
I Japan bruger man 2 forskellige skalaer når de forklare hvor kraftigt et jordskælv er. Der er richterskalaen som nok er den de fleste kender og så er der den japanske skala som går fra 1 til 7. 1 betyder ingen skader eller tilskadekommende, mens 7 betyder alt ødelæggende og mange tilskadekommende og døde. Men jeg synes nu de 2 skalaer følger hinanden meget godt. Jeg kan som regel regne styrken på richterskalaen ud så snart jeg ser tallet fra den japanske skala. Tallene fra den japanske skala kommer altid først, det tager som regel et par minutter at omregne og korrigere til richterscalaen.

Men hvordan er det at leve med jordskælv konstant. Ærlig talt så tænker jeg ikke så meget over det mere, det er blevet en del af hverdagen. Jeg går ikke dagligt og spekulere over hvornår mon det næste jordskælv kommer, hvor kraftigt er det og hvor rammer det. Der er dagligt jordskælv og 8 ud af 10 er nok så lille at man ikke kan mærke dem.
Selvføldig er der nogle forholdsregler som er gode af følge og kende til hvis man skal bo her i længere tid.
Det aller vigtigeste er at vide hvor den nærmeste evakuerings plads er i forhold til hvor du bor. Det er enten en skole eller en park. I Japan fungere skoler som evakuerings center under så kraftige jordskælv at du ikke kan være i din egen bolig, det er her du kommer til at bo indtil du kan vende tilbage til din egen bolig eller et midlertidig hjem hvis dit hus er faldet sammen eller lejligheds bygningen er så beskadiget at du ikke må vende tilbage forløbig. Det samme gælder for parker, hvor beredskabstjenesten vil sætte telte op.
En anden måde at forberede sig på er ved at have kasser med vandflasker, vi har altid en kasse med 6 store vandflasker stående. Desuden har vi en rygsæk der indeholder kiks, chokolade og andre former for langtids holdbar mad der  kan spisesmed det samme. Desuden indeholder tasken lygter, en radio og batterier så vi kan få informationer selv om vi ingen strøm har. Vi har også et lille blus hvor man skal bruge en gasflaske, på den måde kan vi varme vand som vi kan bruge til pulvermad og på den måde få noget varmt at spise og lave te og kaffe. Desuden har vi en petroliums brændeovn der jo ikke kræver strøm for at virke. De er blevet virkelig populære efter det store jordskælv i 2011, hvor det virkelig gik op for folk hvor sårbar man er så snart der ingen strøm er. En anden ting der er virkelig godt at have er en fløjte, sådan en som alle fodbold dommere løber rundt med. Skulle man nu være så uheldig at blive spærret inde i en sammenfalden bygning og overleve er det en rigtig god måde at tiltrække sig opmærksomhed og dermed hjælp på. Det er en høj tone er kan høres på lang afstand af mennesker og endnu længere afstand af redningshunde. Både mig og min mand har hver sin fløjte, men jeg ved faktisk ikke helt præcis hvor de er lige i øjeblikket, sikkert i rygsækken. Men det kunne nok være en god ide af finde ud af.
Men udover det er det ikke noget der præger vores hverdag særlig meget. Vi er godt klar over det er ikke et spørgsmål om HVIS det sker, det er et spørgsmål om HVORNÅR det sker.
I forbindelse med 3 års dagen for det store jordskælv blev der lavet en undersøgelse om hvor godt forberedt folk var på et ødelæggende jordskælv og her i Tokyo og omegn var det kun 40 procent der var forberedt og havde en eller anden form for nødlager der kunne holde mere end 2 dage. Jeg er glad for mig og min mand tilhøre de 40 procent der er forberedt.
Vi har en klar aftale om at hvis vi bliver ramt så kraftigt at vi er nødt til at bo i en form for evakuerings center, så SKAL jeg tage hjem til Danmark. I 2011 tog jeg ikke hjem til Danmark, men valgte at blive fordi vi ikke var direkte ramt og stadig kunne være i vores egen bolig. Selv om det var hårdt har jeg ikke fortrudt at jeg valgte at blive og det selv om min mand havde købt en billet til mig og jeg kunne tage hjem hvis jeg ville. Men jeg valgte at blive og trods nervesammenbrud har det gjort mig til et meget stærkere menneske.
Man behøves ikke at være bange for at opholde sig i Japan i længere tid, det er et samfund der er vandt til jordskælv og der bliver ofte afholdt træning i hvordan man håndtere jordskælv. Der findes ligefremt jordskælvs centere hvor man kan henvende sig og få hjælp til at være forberedt.
Jeg er ikke bange for at bo i Japan. Jeg synes det på mange måder er et fantastisk land og jeg vil blive ved med at bo herude, men samtidig skal man stadig huske at være forberedt.