Translate

lørdag den 1. marts 2014

Hinamatsuri.


På mandag (d.3 marts) er det Dukkernes Dag eller Pigernes Dag som det bedre er kendt under her i Japan. På denne dag udstiller familier med piger en trappe med 7 trin. På øverste trin sidder 2 dukker der symbolisere Kejseren og Kejserinden. Det er en tradition der stammer tilbage til Heian perioden, derfor er dukkerne typisk klædt som man gik klædt dengang.
På næste trin er placeret 3 hofdamer. De 2 i siden er stående, mens den i midten er siddende. De servere sake til Kejserparret. Mellem dem kan man ofte se der er placeret mochi i lysegrøn, lyserød og hvide farver. Mochi er en riskage.
På 3 trin er der 4 musikanter og en sanger der underholder Kejserparret.
På 4 trin sidder 2 ministre, en ung og en gammel. På samme trin er der også gerne et træ med kirsebær blomster og et mandarin træ. Desuden er der også her mochi (riskager).
På 5 trin er der 3 samuraier, som skal beskytte Kejserparet.
På 6 og 7 trin er der tilbehør i form af møbler, lamper og bærestole.

Selvføldig er det ikke alle der har 7 trin, for det er meget dyre dukker at anskaffe sig. Det er ofte ting der går i arv til pigerne i familien og det står kun fremme denne ene gang om året.
Dukkerne kommer i alle mulige størrelser, alt efter hvor meget man vil gøre ud af denne tradition. Jeg har set dukker der koster op til 20.000 kroner, men så er de også klædt i håndsyet silke kimonoer. På den anden side kan man også få nogen til bare 100 kroner stykket. De fås i alt fra traditionelle dukker til støbt i glas.

En gammel skrøne siger at piger der udstiller deres dukker året rundt vil forblive ugifte resten af deres liv. Så er det jo godt jeg allerede er gift ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar