Matsumoto Slot.

I starten af november var jeg en tur i Nagano sammen med min mand. Vi plejer altid at tage en lille efterårs tur, inden jeg rejser hjem til Danmark, for at fejre jul sammen med min familie.
Jeg havde selv valgt at jeg igen ville til Nagano, for jeg er i den grad faldet for området og bjergene, der går under navnet De Japanske Alper.
Desværre var vi rigtig uheldig med vejret, for det regnede det meste af tiden, så jeg havde svært ved at komme ud og få taget nogle billeder.
Jeg var dog så heldig at der var opholds vejr, mens vi var ved Matsumoto slot, så der fik jeg nogle gode billeder fra.
Matsumoto slot ligger sydvest fra Nagano by, men det tager ikke ret meget mere end 1 time at køre derned i bil.
Slottet kan dateres tilbage til den periode i japansk historie der hedder Sengoku som er fra cirka 1467-1573. Slottes er også kendt som Krage Slottet, fordi det er sort og taget kan minde og udspredte vinger.
Det er oprindeligt bygget som et fort, der hed Fukashi slot, men fik senere det navn det har i dag.
Slottet her er et af de bedst bevaret i Japan og meget af det står stadig i sin oprindelig stand. Der er et museum på de 2 første etager, der fortæller om slottet og livet i og omkring stedet da det blev brugt. På 3. og 4. etage er der ikke noget, men det er værd at tage turen op til 5. etage, som også er toppen, for der er den mest fantastiske udsigt over Matsumoto by og bjergene i baggrunden. For slet ikke at tale om parken rundet om slottet, der stod i de smukkeste gyldne efterårs farves.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til japanske slotte. De er så flotte at kigge på når man ser dem ude fra, men indvendig er der som regel ikke det helt store at komme efter. Jeg bruger faktisk mere tid på at gå rundt uden for end inden for. En anden ting er at mange af slottene i Japan er blevet restaureret og det på en måde der slette ikke passer til stilen. Det er slottet i Kumamoto et rigtig godt eksempel på. Jeg besøgte stedet for et par år siden og det var helt fantastisk set udefra, men da vi kom ind fik jeg et mindre chok, for det var renoveret så det var så ny modernet at det næsten var synd. Der var sat computere op og alt var så nyt, skinnende og blank poleret at jeg slet ikke kunne fornemme at det faktisk var flere 100 år gammelt. Det havde mistede sin charme indendørs og jeg kunne slet ikke se samuraierne engang skulle have gået rundt der. Sjælen og charmen var blevet renoveret væk.
Jeg kan udmærket godt forstå de er nødt til at renovere og vedligeholde, hvis det skal blive ved med at bestå, men man kan godt renovere, så man er tro mod det man renovere og bevare den oprindelige stil. Så måske i fremtiden skal jeg holde mig til kun at se dem udefra, så jeg ikke bliver så skuffet over det indvendige.