Translate

lørdag den 28. december 2013

Efterårets farver.




Efteråret kom sent i år, det synes jeg i hvert fald. Men det skylde egentlig nok mere min utålmodighed, på det jeg ved er på vej.
Intet er tilfældigt i Japans parker, de er designet og tilplantet så der er noget fra tidlig forår til sen efterår. Mange rejser til Japan om foråret for at opleve kirsebær træerne blomstre og det er også helt fantastisk, men efteråret er lige så storslået med sine rød,gule, orange og brune farver. Jeg er kommet til at holde umådelig meget af efteråret, for jeg elsker at gå rundt i parkerne og studere farvenes samspil.
Ligesom forår og kirsebær blomster gør noget ved japanerne, så har jeg lagt mærke til at det gør efterårets gyldne farver også. Jeg kan ikke rigtig sætte ord på hvad det er, men det er specielt. Måske er det glæden ved at være kommet gennem sommerens ekstreme hede og høje luftfugtighed, ligesom foråret er glæden ved at være kommet gennem vinterens kulde.
Men uanset hvad det er kan jeg helt klart anbefale at man rejser i Japan om efteråret, for det er lige så stor en oplevelse som foråret og kirsebærblomsterne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar