Dag 9

Opdatering.

Det er nu ved at være lidt over en uge side alt her i Japan blev forandret for altid. Situationen er stadig meget uoverskuelig og det går kun meget langsomt fremad.
Der er kommet varer på hylderne igen og på overfladen er tingene ved at komme igang igen.
Vi har stadig problemer med strømforsyningen, jeg kan ikke lige huske hvor det var jeg læste det, men Tokyo og omegn bruger dagligt 41 millioner kilowatt, men i øjeblikket er de kun istand til at producere 31 millioner kilowatt. Det er enorme tal og jeg havde også selv svært ved at få det til at hænge sammen lige da jeg læste det, men man skal lige tænke på at her bor omkring 15 millioner menneske i Tokyo og omegn og der skal også strøm til offentlige bygninger og til togene for at de kan køre. For at få det hele til at hænge sammen kører togene kun 70 % af hvad de normalt gør. Forretninger har normalt åben til kl 21.00, men lige i øjeblikket kun til 19.00. Restauranter lukker også kl 19.00 selv om de normal har åben til 22.00-23.00. Når man kommer ned i supermarkede bliver der også sparet på strømmen, i loftet er det kun hver anden række af lysene der er tændt og i alle kølere er der også slukket for lyset, for kun at bruge strøm på at holde dem kolde. Så kl 19.00 lukker det meste af Japan ned for at spare på strømmen og på den måde undgå alt for mange blackout i boligkvarterne. Jeg tror det virker, for vi har ikke oplevet at have blackout her i vores område endnu, selv om det 3 gange er blevet varslet at i et bestemt tidsrum var der ingen strøm.
Vi har stadig efterskælv, men det er ikke så slemt mere. Japan bliver årligt ramt af omkring 1500 jordskælv og jeg tror nok vi er ved at have opbrugt den kvote for i år. På nuværende tidspunkt er der blevet målt over 500 efterskælv, til samligning havde de lidt over 300 efterskælv på NZ, da det gik galt dernede.
Omfanget af alt det her er stadig uoverskueligt, da jeg kiggede på det officelle dødstal her i morges var det på 7348 personer og 10.947 er meldt savnede, men begge tal stiger jo drastisk time for time. Nogle af alle dem der er savnede vil jo nok aldrig blive fundet, for mange er jo nok blevet blevet taget af tsunamien og taget med ud i havet igen da vandet trak sig tilbage. Der findes stadig steder de ikke er nået op til endnu til fods, simpelthen fordi der ingen veje er mere og de skal grave sig gennem sammenstyrtet huse for at komme frem, så det går langsomt. Nogle steder har de kun været oppe med helikopter, for at se om der var tegn på overlevende.
Så er der alt det med Fukushima Daiichi atomkraftværket, det er simpelthen..................jaaaaa det er lige det, det er. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til det andet det er simpelthen forfærdeligt. Der er så meget usikkerhed om hvad der sker og ikke sker, for den japanske regerings håndtering af det er så kridisabel som noget overhoved kan være. De siger ikke så meget om det og de fleste oplysninger vi får kommer gerne fra CNN. Bland andet i fredags blev katestrofeniveauet hævet fra 4 til 5. Det er ikke på noget som helst tidspunkt blevet nævnt af den japanske regering, der kom ikke så meget som en udtalelse, vi fandt først ud af det dagen efter via CNN og da min mand som er japanere begyndte at lede efter noget om det fra den japanske regering kunne han ikke finde noget som helst.
I øjeblikket er Præmiereminister Kan nok den mest upopulære mand i hele Japan.
Jeg spurte min mand om hvorfor de ikke bare hælder cement over det hele og får det stoppet, men det vil Kan åbenbart ikke give tilladelse til, fordi han mener at det skal renoveres efter alle kunstens regler og sættes i drift igen. Nu er det så, det kammer over for mig for jeg kan overhoved ikke sætte mig ind i hvordan han kan overveje at genåbne det lort, hvad fanden i helved tænker den mand dog på, hvis han overhoved i det hele taget tænker.
Det er valg år i Japan og jeg håber virkelig den mand for så mange klaps af de japanske vælger at han ikke engang er i stand til at blive borgmester i en bjerglandsby med 50 indbyggere.
Men på den anden side er den gode nyhed at det ikke er blevet værre de sidste par dage. Det er lykkes dem at få noget af strømmen igang igen, så de kan pumpe mere vand ind, desuden ser det også ud til at det vand brandbiler, politiets vandkanoner og helikoptere oversprøjter reaktorene med har hjulpet lidt på det, men der er meget lang vej endnu.
Ellers er hverdagen så småt ved at indfinde sig igen, der skal vaskes tøj og gøres rent, det sker jo ikke af sig selv, desværre. Men ind imellem sætter man sig ned og tænker over tingene. Jeg kan stadig godt lide at være her i Japan og der er mange ting jeg stadig håber på at jeg kan få at se og ting jeg gerne vil opleve som er specielt for Japan. Jeg mener stadig Japan er et sikkert land at være i hvis man bliver udsat for et jordskælv, for de er så vandt til det og hele deres tilværelse er opbygget omkring det at kunne komme igennem et jordskælv, måske de skulle tage at lære lidt mere om tsunamier og også bygger deres tilværelse op omkring at beskytte sig mod dem. Om jeg skal tage hjem til det er over eller blive er noget vi stadig diskutere, jeg vil jo helst blive, for hvis jeg rejser kan min mand ikke tage med og så ved jeg ikke hvornår jeg ser ham igen. Jeg har kun været herude i lidt over 2 mdr. og der forinden så jeg ikke min mand i over 6 mdr fordi han var her i Japan for at skaffe sig et job og en lejlighed så jeg kunne kommer herud.
Der er mange overvejelser man gør sig når man bliver udsat for sådan en omgang, som det her har været, men jeg synes også der har været meget hjælp at hente, for folk hjælper virkelig hinanden når det er slemt. Os danskere der stadig er herude, cirka 200 stk, har også kunne hente hjælp fra ambassaden og ringe på nødlinjen døgnet rundt, hvad jeg da også har gjort et par gange, når der var noget jeg ikke forstod og havde brug for at få forklaret på dansk eller ganske enkelt bare har brug for at tale med en på ens eget sprog, der også har været igennem det her. Desuden er der også kommet en ekspert i radioaktiv stråling ud til os fra Danmark og en fra beredskabsstyrrelsen, der skal hjælpe os og ambassaden med de problemer der nu vil komme.
Her i Yokohama er stråleniveauet næsten det samme som det plejer, for det bliver nøje målt over hele landet 3 gange dagligt, og her er der ingen fare.
Vi har fået tilbudt fra ambassaden at få udleveret jodpiller og det vil jeg da overveje at tage imod, for selv om vi højest sandsynligt ikke får brug for dem er de da gode at have i baghånden, hvis nu situationen skulle skifte og der er et eller andet der går galt.