Translate
torsdag den 31. marts 2011
Lidt opdatering
Situationen her i Japan og på Fukushima værket er stadig alvorlig. Det viser sig at reaktor nummer 2 lækker og der kommer radioaktivt vand ud og at det er kommet ud i havet. De er stadig igang med at nedkøle og de siger at det kan tage flere mdr inden det er helt nedkølet og derefter vil det tage flere år at få ryddet op. En ting der virkelig gør mig vred er at alt det her faktisk kunne være ungået, hvis japanernes stolthed ikke havde stået i vejen for at bede om hjælp. Min mand har fortalt mig at japanerne ser sig selv som de bedste og derfor ikke har brug for hjælp. Jeg synes det er en værre gang ævl, for der er da virkelig ikke noget at være stolt af nu, det havde der derimod måske været hvis nu de havde bedt om hjælp inden det gik galt istedet for at vente til det var for sent. Igår var den danske ambassadør oppe i nogle af de værst ramte områder, med sig havde han 1 million kr fra Rederiet Norden A/S og en masse legetøj fra LEGO til de børn der bor på evakueringsstederne. Den 10 april er der valg her i Japan, mange synes det er upassende at det ikke er blevet udskudt, for en valgkampagne koster mange penge, penge der kunne være brugt til nogle der har mere brug for dem. Dødstallet har forlængst passeret de 12.000 nu og det stiger fortsat, de regner mere med at 20.000 mennesker er omkommet. Det er svært at følge med dødstallet og hvor man skal begrave og opbevare alle ligene, så jeg har hørt at flere nu bliver lagt i massegrave. For et stykke tid siden så jeg på japansk tv en far der endelig havde fundet liget af sin søn, men det var ikke muligt at afholde en ordnelig cermoni for ham, så familie og venner måtte sige farvel til ham samlet rundt om en bil hvor han lå inde på bagsædet og hvor faren bagefter kørte væk med ham for at få ham begravet, det var bare så hjerteknusende at se. Tokyo Electric Power Company, dem der ejer Fukushima værket er ved at gå fallit og vil højst sansynlig blive overtaget af staten inden så længe. Grunden til de går fallit er at de ikke kan betale de skadeserstatninger alt det her har medført. De kloge hoveder siger at alt det her kommer til at koste Japan 300 billiarder kr, altså det er bare så enorme tal, jeg ved ikke engang hvor mange nuller der skal bagefter. Før katestrofen var Japan det 3. rigeste land i verden. 2 uger efter katestrofen var vi røget ned som nummer 35, hvad vi er nede på nu ved jeg faktisk ikke men vi er nok røget længer ned. Imorgen er det 3 uger siden, men det føles stadig som var det igår. Her i Japan fylder det stadig det meste af nyhederne, men vi er ved at være glemt for omverden, det er vist mere krigen i Libyen, der nu fylder nyhederne. Personligt er jeg ved at have fundet mig selv igen og jeg er ved at have fået styr på min balance igen. Det hjælper også at have noget andet at tænke på og bare foretage sig nogle normale ting. Jeg elsker jordbær, så i søndags inviterede min mand mig på Sheraton Hotel til en stor buffet bestående af alle mulige kager og desserter lavet af jordbær, det var virkelig lækkert. Der var bare lige det vi skulle med elevatoren op på 28. etage, det var jeg ikke så vild med. Vi fik heldigvis plads inde midt i lokalet så jeg slap for at sidde helt over ved vinduerne, der var en fantastisk udsigt ud over Yokohama Bay, men der var godt nok også langt ned. Om mandagen var vi i spa, før katestrofen kom var planen at vi ville have været på spahotel oppe nord på i bjergene, men de planer er nu udskudt på ubestemt tid. Det var lige hvad jeg havde brug for, bare at ligge i 40 grader vamt vand i 1 en halv time. Der var både udendørs og indendørs spa og boblebade, det var bare så dejlig afslappende. De havde også massagestole og sådan en var jeg selvføldig også nødt til at have en tur i og da vi gik derfra følte man sig bare som et helt nyt menneske. Foråret er ved at have indfundet sig, de sidste par dage har der været 16 grader og de første kirsebærtræer er sprunget ud, desværre er mange festivaller i parker blevet aflyst pga den nuværrende situation, men vi vil nu alligevel tage en tur i parken og se de smukke træer blomster.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Pu ha bliver sgu lidt dårlig over at læse om det. Synes det er lang tid siden men det er det jo egentlig ikke.
SvarSlet/Annette
For dem der ikke oplevet det og kun har set det i fjernsynet er det meget lang tid siden. For os der oplevet det er det ikke så lang tid siden.
SvarSlet