Dag 13

Hvad nu, lille du...........

Det er nu 13 dage siden den største katestrofe i Japans historie indtraf, siden 2 verdenskrig. Nogle ting går det fremad med, men andre slet ikke.
Antallet for døde og savnede har passeret de 25.000, aldrig er så mange omkommet i Japan på samme tid. Det helt præcise tal vil nok aldrig blive fundet, hele familier er omkommet og der er ikke nogle tilbage til at melde dem savnet. Nødhjælpen strømmer ind fra over 100 lande og det er vi dybt taknemlig for, desværre går det for langsomt med at få det op til de områder der virkelig har behov for det, pga manglende transportmuligheder og mangel på benzin.
Meget af den nødhjælp der kommer er meget generøs, bla har kongen af Bhutan doneret 100 millioner dollars af hans egen private formue. Jeg spurgte min mand om der var noget specialt forhold mellem de 2 lande og han sagde at kongen der er meget nære venner med Japans kejser. Ham der er konge nu er kun 31, men hans far ,exkongen, som stadig er i live, har boet og studeret her i landet. Til den der ikke ved det er Bhutan et meget lille land klemt inde mellem Nepal og Kina.
Igår var vi oppe i Tokyo, for at besøge den danske ambassade og hente jodtabletter, som alle tilbageværende dansker kan vælge at få udleveret, jeg håber ikke vi kommer til at bruge dem, for så er det ensbetydende med at situationen er blevet værre, som om den ikke allerede er det, men altså værre endnu.
Oppe på atomkraftværket går det fremad og så tilbage igen. Her til aften er et lykkes dem at få tilsluttet strøm igen til alle 6 reaktorer, men under det arbejde har 3 ingenører fået så meget stråling på 2 til 3 minutter som man normalt får på 1 år. De er meget syge nu og er taget til et center med speciale i radioaktiv stråling, de skulle stadig være ved bevidstheden men det var en meget stor dosis de blev udsat for på meget kort tid.
Fordi det har regnet her i Japan de sidste par dage, er der blevet målt højre radioaktiv stråling, men her i Yokohama, stadig ikke højt nok til at det vil være sundhedsskadeligt. Niveauet er stadig lavere end den mængde folk bliver udsat for når de får taget et røngtenbilled, men det er alligevel svært at sige for man ved ikke hvordan det vil se ud i fremtiden.
Der er blevet stoppet for alt mælk og grøntsager fra præfekteret Fukushima fordi det er så kraftigt stråle foruregnet at det er sundhedsskadeligt og ikke kan sælges.
Der har også været problemer med vandet i Tokyo, spædbørn under 1 år måtte i et døgn ikke drikke vandet fordi nogle målinger var højre end normalt, her i Yokohama har vi ikke haft problemer med vandet, vores vandforsyning kommer sydvest herfra oppe ved Mt. Fuji, men Tokyo får sine vandforsyninger fra nord.
Præmierminister Kan bliver mere og mere upopulær, igår skulle han være fløjet op til Sendai for at støtte og være sammen med de mennesker der lever i evak.centre, men han aflyste fordi han mente vejret var for dårligt, men den amerikanske ambassadør havde ingen problemer med at komme derop og være sammen med folk i Sendai og gå rundt og tale med folk og give dem knus og kram og lytte til deres historier. Det er bare sådan nogle ting der virkelig gør ham upopulær, han svigter sit eget folk, hvad bilder han sig ind og så i en katastrofe som denne.
Der er stadig store problemer med strømmen, i foregårs blev det meddelt at vi kan forvente at have blackout 1 år frem, ja jeg skrev virkelig 1 år, det er ikke en fejl. Lige nu er det ikke så slet, men det bliver det til sommer når der er 40 grader udenfor og der ikke er strøm til airconditioneren og luftfugtigheden når 80-90 %. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til den meddelse, jeg sagde på forhånd inden jeg kom herud at sommeren nok blev den største udfordring og de odds er da lige steget ret meget. Men jeg tror da ismanden får en meget større omsætning i år end sidste år, hvis de i det hele taget bliver i stand til at kan følge med efterspørgelsen.
Ellers tager vi stadig tingene 1 dag af gangen og evaluere hvad vi vil og hvad der er bedst ud for dagens oplysninger. Vi har stadig daglige efterskælv, siden det store skælv er der nok blevet registreret over 700 efterskælv. Jeg har stadig problemer med balancen og at jeg kan mærke rystelser der ikke er der, men ellers er der ved at komme styr på nerverne igen, for det har virkelig været en hård omgang for nerverne og der er da også røget en hel del af de små skape indenbords, især lige inden sengetid i de første dage efter det store skælv. Men nu går det heldigvis bedre og jeg er ikke så nervøs for at være alene mere og jeg er igen begyndt at gå længre væk hjemmefra end bare de 250 meter over til Big A for at handle.
Jeg sover stadig med en lille lampe tændt og jeg kan ikke have at døren er lukket og der skal ikke stå noget der blokere vejen ud af lejligheden. Det kan godt være du synes det lyder som om jeg er blevet parnoid og det er jeg sikkert også lidt, men du har ikke prøvet det vi har været igennem de sidste 13 dage.
Da jeg kom herud ville jeg gerne bo højt oppe så jeg kunne nyde udsigten, for hvor slemt kunne det være, der var jo ikke jordskælv hver dag, men det er jeg fuldstændig kureret for og jeg har sagt at når vi skal have en anden lejlighed bliver det i stueetagen eller på 1 etage, helst ikke højre.