Havets Dag

Idag er det hellig dag her i Japan. Det er havets dag, det har noget at gøre med den første gang en af de meget tidligere kejsere begyndte at bruge skibe. Vi valgt også at tilbringe dagen med noget der har med vand at gøre. Vi tog ud til en lille ø ikke så langt herfra. Stedet hedder Eroshima, der er ikke så meget derude andet end et tempet og nogle huler med drager og så selvføldig Stillehavet. Der var pænt lunt idag omkring 34 grader, men det var overskyet, for de har lovet regn de næste par dage, så det føltes ikke så slemt. Luftfugtigheden var til gengæld en noget anden historie. Inden der var gået 1 time lignede mine bukser nogle jeg havde haft på i bad og sveden væltede som vandfald ned af mine arme. Når du går inde midt på øen er der ikke særlig meget vind og det er skov og smalde stiger når man går oppe ved templet, det er først når man kommer ned til vandet at man kan få lidt luft. Men sådan er det bare lige for tiden, jeg kunne ikke lade værd med at tænke på hvordan det må være at gå rundt der en dag hvor solen bare steger ned fra en blå skyfri himmel, jeg var nu lidt glad for det var overskyet. Nede ved vandet ligger der nogle dragehuler hvor man kan komme ind os se. Jeg tror nu mere det er rester af det klippe tempel der lå der indtil 1923 hvor det store Kanto jordskælv ødelagde stedet. En legende siger at kravler man hele vejen gennem bjerget og det der ligger under vandet ender man over ved Mount Fuji, som ligger omkring 300 km væk. Vi diskuterede meget om det i terorien kunne lade sig gøre, for hvor langt går de klipper ud i vandet og hvor langt kan man egentlig kravle ind i sådan nogle. Jeg mente at det godt kunne lade sig gøre, min mand var mere skeptisk, men uanset om det kan lade sig gøre eller ej er det en god historie. De eneste drager vi så var nu meget fredelig, det kan man til gengæld ikke sige om alle de kakelakker der var, jeg tror aldrig jeg har set så mange kakelakker og så store på et og samme sted, men heldigvis kunne de da trædes på. Alt i alt synes jeg godt om stedet for jeg elsker at være i nærheden af havet og det var der rig mulighed for her, hvad den lille video også viser.

Nyt stort jordskælv.

Søndag morgen klokken 9.57 blev vi her i Japan igen ramt af et stort jordskælv der målte 7,1 på richterskalaen. Der er udsendt tsunami varsel for Iwate, Myagi og Fukushima præfekter. Dem der arbejder på Fukushima værket er blevet evakueret til højrer områder indtil varslen er over.
Epicentret er næsten samme sted som det virkelig store i marts, så lad os bare håbe det var det og ikke en forvarsel til noget mere.
Vi var ikke engang stået op da det skete, så vi kom virkelig hurtig op og ind for at få tændt for fjernsynet for at finde ud af hvad der skete.
Lige nu er det næsten 40 minutter siden og der er ikke kommet nogen tsunami så sandsynligheden for det sker er ikke så stor nu.

Igår sagde de i nyhederne at der er kommet en køreplan for Fukushimaværket, det vil tage omkring 20 år inden det er lukket helt ned. Lige nu laver de repartioner for at få det op at køre så det kan lukkes forsvarligt ned, det kan tage op til 3 år inden der er færdig med det. Derefter kan de begynde at fjerne de radioaktive brandstofrør der er inde i kernerne. Det vil tage mange år inden der er færdig med at fjerne alt fra de 5 kerner. Der er egentlig kun 4 aktive reaktere for den 5 var tom da den stadig var under konstruktion. De skal finde et sted at opbevare de brandstofrør og det er et stort problem for det skal de først have fundet et sted hvor de kan bygge det. I Amori har de et sted for atombrandstof men det er ikke lavet til også at rumme atomaffald også. Planen er at affaldet skal blive i Fukushima præfekteret, men hvem vil lige have en masse atomaffald i baghaven.
Når så alt det er fjernet fra kernerne, vil det så blive lukket endelig ned og det regner de med vil tage mindst 20 år. I en radius af 30 km fra værket er der ikke nogen der vil kunne bo eller leve igen for mindst 100 år fordi den radioaktive stråling er meget høj.
Iskrivende stund bliver det nu meddelt over fjernsynet at den største tsunami der er set var 10 cm høj, så det var nok mere bare en lille bølge.

Igår sagde de i nyhederne at regntiden er over nu. Det var ikke helt som jeg havde forventede, jeg troede mere det ville regne hver dag i et par timer, men det har det ikke gjort. Det jeg husker mest er de 3 dag i træk i starten af juni hvor det regnede uafbrudt.
Nu er det bare varmt, her klokken 11 om formiddagen er der allerede over 30 grader og natte temperaturen ligger omkring 25 til 28 grader. Luftfugtigheden er ikke så slem som i Bangkok her ligger den nok mest mellem 60 til 80 procent, så det vænner man sig hurtig til. Jeg synes egentlig ikke det er så slemt, især ikke efter jeg har fået en bøllehat og en lille vifte som jeg bruger meget når jeg går ud og bare man husker at drikke en masse vand også selv om man ikke er tørstig.

Sidste space shuttle mission.

Vi har lige siddet og set Atlantis blive sendt ud i rummet. Det er historisk for det er den sidste space shuttle USA sender ud i rummet. Jeg har efterhånden set en hel del af de opsendelser og jeg synes det er lige fantastisk hver gang. Og hver gang jeg ser det holder jeg vejret de sidste sekunder lige inden lift off og beder en lille bøn til at det vil gå godt og de vil få en sikker rejse.
Jeg husker stadig meget tydeligt da Challanger eksploderede ikke lang tid efter lift off i 1986. Jeg blev faktisk lidt i tvivl om årstallet for jeg husker det stadig meget klart, men min mand sagde også det var i 86 for han interessere sig også for rumhistorie.
Jeg har tit tænk på hvordan det er at sidde der og mærke hvordan det er at blive sendt afsted, det er enorme krafter der skal til for at få dem sendt afsted.
Det taget kun 11 minutter fra lift off til de bryder igennem jordens atmosfære og er ude i rummet, det er vildt at tænke på.
Jeg spurgte min mand om han nåede at besøge Kennedy Space Center i Florida mens han boede i USA, men det havde han ikke, så nu er det kommet på listen over de steder vi har som mål at vi skal besøge.
Til de 4 personer der er ombord på Atlantis vil jeg ønske dem en god og sikker rejse og jeg håber de kommer sikkert tilbage til jorden om 12 dage.

Høj luftfugtighed.

Puha, nu kan jeg godt mærke luftfugtigheden begynder at blive høj, den ligger på omkring 80 procent i øjeblikket, den er ikke så høj som i Bangkok men det snærper da der op af. Jeg var ude på altanen for at hænge vasketøj op og i de 10 minutter jeg var derude kunne jeg godt mærke min trøje begyndte at klistre fast til min ryg.
Imorgen er der blevet advaret mod høje temperature, jeg synes ikke det har været så slemt de sidste på dag, temperaturen har lagt omkring 28 grader, men det har været overskyet og det har blæst en del så det har ikke føltes så slemt, men imorgen skulle det altså blive rigtig varmt.
Vi laver ikke så meget lige for tiden andet at holde os indendørs eller køre til et sted hvor vi kan være indendørs.
Vi var i biografen her forleden og se Super 8. Jeg tror jeg er blevet lidt blødsøden, for normalt kan jeg godt lidt action film hvor er sker noget, men jeg er begyndt heller at ville se lidt mere komediefilm eller ikke action film.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om filmen, men der var da et par gange hvor jeg blev så forskrækket at jeg nærmest lettede fra stolen. Jeg synes ikke det er den bedste film jeg har set og da det endelig går op for en hvad det var der slap ud af toget efter togulykken, blev jeg virkelig skuffet, for jeg havde mere regnet med det var et eller andet dyr militæret lavede forsøg på og ikke bare et rumvæsen der var lidt sur over at blive udnyttede og egentlig bare gerne ville hjem til sig selv.
Nej, jeg vil egentlig hellere se Et hus i Toscana, Spis,bed og elsk eller Mona Lisas smil. Det er gode film.
Men nu må vi se hvad der kommer af film, det eneste der er irreterende er at herude kan der gå op til et halve år inden en ny film får præmiere, hvis den i det hele taget bliver vist.

Ny sushi trend.

Da vi sad og så nyheder i går aftes var det et indslag oppe fra Tokyo om en ny slags sushi der er begyndt at blive populær, især hos kvinder.
Normalt er sushi jo lavet med rå fisk, men nu er nogle begyndt at lave det med råt kød istedet for. Det er kyllinge, okse, heste og svinekød der bliver brugt. Ham der lavede det havde allerede 4 restauranter og han overvejede om han skulle åbne restauranter i andre byer end bare Tokyo.
Jeg kan ikke rigtig gøre op med mig selv om det er noget jeg har lyst til at prøve, normalt er jeg ikke så meget til rå, utilberedt mad undtagen når det kommer til grøntsager. Jeg kan godt spise sushi og sashimi, fordi det er fisk og mere fordøjligt, men jeg ved ikke rigtig med sån en luns af oksekød eller hestekød. Hestekød kan man finde en hel del restauranter der sælger, men jeg har endnu ikke set det til salg i et supermarkede, måske fordi jeg ikke kommer de rigtige steder. Jeg har 1 gang smagt hestekød og jeg synes mest af alt det minder om oksekød ellers gør jeg ikke så meget i kød udover fisk og kylling.
En anden grund til jeg ikke kan finde ud af om jeg har lyst til at prøve er at der lige har været en kødskandale hvor 4 mennesker døde efter at have spist råt kød på en Koreansk barbeque restaurant. I koreansk mad har de en ret det minder en hel del om tatar. Råt hakket oksekød med en æggeblomme og det blander man så sammen og spiser. Kødet var fordærvet og der var mange der blev syge og 4 endte altså med at dø. Vi har også tit været på koreansk barbeque restaurant, men vi bestiller aldrig den ret, desuden er det en anden kæde vi bruger der er lidt dyrer end den uheldige restaurant. Vi snakkede meget om det lige da det kom frem og nogle restauranter er alt for billige og man burde kunne sige sig selv at de ikke har råd til at købe kød af en bedre kvalitet. På den uheldige restaurant koster alting cirka 100 yen (omkring 5 kr), mens den restaurant vi altid benytter koster det omkring 300 yen.
Standarten i et japansk køkken er meget høj især steder der sælger sushi og sashimi fordi det er råt kød. Jeg vil fortsat blive ved med at spise sushi og sashimi, men jeg ved ikke rigtig med det andet, men hvis jeg prøver skal jeg nok fortælle alt om det.

Vores nye bil

Vi har fået en bil. Vi havde snakket om at vi gerne ville have en bil, men vi havde håbet vi kunne vente 1 års tid endnu indtil min mand fik mere i løn, men vi har været nødt til at købe en allerede nu fordi arbejdstiderne på min mands arbejde ændres, så når han har dagvagt og skal møde 05.30 om morgen er vi nødt til at have en bil for togene er ikke begyndt at køre endnu når han skal afsted. Heldigvis har han kunne låne pengene af sin mor så vi ikke skal tilbage betale en masse renter også.
Det er en brugt bil, det er en Nissan fra 2003 og den har kørt 28.000 km. I danske kroner har den kostede 26.600 kr.
Jeg har ikke kørekort fordi jeg døjer med køresyge og herude skal jeg overhovedet ikke køre for de køre i den forkerte side.
Vi skal mest bruge den når min mand skal på arbejde om morgen, men selvføldig vil vi også køre nogle ture så vi kan komme lidt mere rundt og se og opleve ting. Her i Japan skal man betale vejpenge for at køre på motorvejen, så det er stadig bedre at tage toget eller Shinkansen hvis vi skal længere væk, desuden kan det også være svært at finde en parkerings plads. Men nu har vi den hvertfald, så må vi se hvor meget vi kommer til at bruge den.

Ud i det blå

I mandags blev jeg hentet fra skolen af min mand og svigerfar, som tog os med ud til Stillehavet og et sted hvor der lå en fiskerestaurant på havnen. Om morgen køber de fisk af de lokale fiskere, så det var friskfanget fisk vi fik til frokost. Dette er min frokost, sashimi af flere forskellige slags fisk og det smagte virkelig bare godt. Det der er i den lille blå skål er gele med fiskeæg.

Hele min frokost, sashimi, miso, kogte grøntsager, stegt fisk med hvidkål og ris.

Bagefter gik vi ned til vandet. Dette har engang for millioner af år siden været havbund. Jeg synes det var vildt spændende at gå rundt her og kigge på alle de forme havet har skabt gennem tiderne.

Flere steder var det muligt at få dyppet fødderne i Stillehavet og det var også meget tiltrængt for der var 34 grader i mandags.

Flere steder så det ud som om der var undervandshuler.

Stillehavet, utroligt smukt, men også meget kraftfuldt og farligt.

En trane. Nogle fiskere bruger dem til at fange fisk med, det er en meget gammel tradition her i Japan. De binder en snørre om halsen på den så den ikke kan spise fiskene, men aflevere dem igen når den kommer op fra vandet.

På vej tilbage til bilen så vi dette stykke træ i vandet og det var tydeligt der var nogle udskærringer på det og vi kunne ikke lade vær med at tænke på om det engang har været en del af en eller andens hus som blev totalt ødelagt af tusnamien og taget med ud da vandet trak sig tilbage og derefter er endt hernede med strømmen.

Kæmpe kaktus på en lille bakke.

Gemt i en lille hule stod dette alter. De er meget almindelige her i Japan og man kan finde dem alle vegne. Der stod en del vandflasker dernede, som nok er gaver til havet og som skal sikker en fisker en god fangst og sikker hjemkomst igen. Jeg kan huske første gang jeg så sådan et alter, troede jeg det var et mindesmærke for en eller anden, men min mand sagde det er ment som beskyttelse for stedet hvor det står placeret.

Det var en rigtig god dag. Jeg elsker at være ved havet og jeg var glad for at få en dag ved Stillehavet og jeg fik da også fødderne dyppet i vandet flere gange.