Translate

søndag den 10. juli 2011

Nyt stort jordskælv.

Søndag morgen klokken 9.57 blev vi her i Japan igen ramt af et stort jordskælv der målte 7,1 på richterskalaen. Der er udsendt tsunami varsel for Iwate, Myagi og Fukushima præfekter. Dem der arbejder på Fukushima værket er blevet evakueret til højrer områder indtil varslen er over.
Epicentret er næsten samme sted som det virkelig store i marts, så lad os bare håbe det var det og ikke en forvarsel til noget mere.
Vi var ikke engang stået op da det skete, så vi kom virkelig hurtig op og ind for at få tændt for fjernsynet for at finde ud af hvad der skete.
Lige nu er det næsten 40 minutter siden og der er ikke kommet nogen tsunami så sandsynligheden for det sker er ikke så stor nu.

Igår sagde de i nyhederne at der er kommet en køreplan for Fukushimaværket, det vil tage omkring 20 år inden det er lukket helt ned. Lige nu laver de repartioner for at få det op at køre så det kan lukkes forsvarligt ned, det kan tage op til 3 år inden der er færdig med det. Derefter kan de begynde at fjerne de radioaktive brandstofrør der er inde i kernerne. Det vil tage mange år inden der er færdig med at fjerne alt fra de 5 kerner. Der er egentlig kun 4 aktive reaktere for den 5 var tom da den stadig var under konstruktion. De skal finde et sted at opbevare de brandstofrør og det er et stort problem for det skal de først have fundet et sted hvor de kan bygge det. I Amori har de et sted for atombrandstof men det er ikke lavet til også at rumme atomaffald også. Planen er at affaldet skal blive i Fukushima præfekteret, men hvem vil lige have en masse atomaffald i baghaven.
Når så alt det er fjernet fra kernerne, vil det så blive lukket endelig ned og det regner de med vil tage mindst 20 år. I en radius af 30 km fra værket er der ikke nogen der vil kunne bo eller leve igen for mindst 100 år fordi den radioaktive stråling er meget høj.
Iskrivende stund bliver det nu meddelt over fjernsynet at den største tsunami der er set var 10 cm høj, så det var nok mere bare en lille bølge.

Igår sagde de i nyhederne at regntiden er over nu. Det var ikke helt som jeg havde forventede, jeg troede mere det ville regne hver dag i et par timer, men det har det ikke gjort. Det jeg husker mest er de 3 dag i træk i starten af juni hvor det regnede uafbrudt.
Nu er det bare varmt, her klokken 11 om formiddagen er der allerede over 30 grader og natte temperaturen ligger omkring 25 til 28 grader. Luftfugtigheden er ikke så slem som i Bangkok her ligger den nok mest mellem 60 til 80 procent, så det vænner man sig hurtig til. Jeg synes egentlig ikke det er så slemt, især ikke efter jeg har fået en bøllehat og en lille vifte som jeg bruger meget når jeg går ud og bare man husker at drikke en masse vand også selv om man ikke er tørstig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar