Translate

fredag den 8. juli 2011

Høj luftfugtighed.

Puha, nu kan jeg godt mærke luftfugtigheden begynder at blive høj, den ligger på omkring 80 procent i øjeblikket, den er ikke så høj som i Bangkok men det snærper da der op af. Jeg var ude på altanen for at hænge vasketøj op og i de 10 minutter jeg var derude kunne jeg godt mærke min trøje begyndte at klistre fast til min ryg.
Imorgen er der blevet advaret mod høje temperature, jeg synes ikke det har været så slemt de sidste på dag, temperaturen har lagt omkring 28 grader, men det har været overskyet og det har blæst en del så det har ikke føltes så slemt, men imorgen skulle det altså blive rigtig varmt.
Vi laver ikke så meget lige for tiden andet at holde os indendørs eller køre til et sted hvor vi kan være indendørs.
Vi var i biografen her forleden og se Super 8. Jeg tror jeg er blevet lidt blødsøden, for normalt kan jeg godt lidt action film hvor er sker noget, men jeg er begyndt heller at ville se lidt mere komediefilm eller ikke action film.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om filmen, men der var da et par gange hvor jeg blev så forskrækket at jeg nærmest lettede fra stolen. Jeg synes ikke det er den bedste film jeg har set og da det endelig går op for en hvad det var der slap ud af toget efter togulykken, blev jeg virkelig skuffet, for jeg havde mere regnet med det var et eller andet dyr militæret lavede forsøg på og ikke bare et rumvæsen der var lidt sur over at blive udnyttede og egentlig bare gerne ville hjem til sig selv.
Nej, jeg vil egentlig hellere se Et hus i Toscana, Spis,bed og elsk eller Mona Lisas smil. Det er gode film.
Men nu må vi se hvad der kommer af film, det eneste der er irreterende er at herude kan der gå op til et halve år inden en ny film får præmiere, hvis den i det hele taget bliver vist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar