Et andet sted vi besøgte mens vi var på Miyajima var et tempel der hed Daisho-in tempel. Templet ligger på det hellige bjerg Misen. Ruten til toppen starter ved dette tempel men vi gik ikke hele vejen til toppen da det var ved at være sidst på dagen og vi ville ikke fanges i mørket midt på bjerget. Desuden havde vi også aftalt at der ingen hiking skulle være på turen. Vi havde valgt at fokusere på seightseeing. Der er en flamme i templet som siges at have brændt siden templet blev grundlagt for mere end 1200 år siden.
Templet er nummer 14 hvis man går den pilgrimsrute der hedder Chugoku 33 Kannon.
Templet tilhører den gren af buddhisme der hedder Shingon. Jeg synes selv det nogen gange kan være svært hvilken gren de forskellige templer og shrines tilhører og hvordan man kan se det. Men det må blive et indlæg for sig selv at forklare nærmere om buddhisme og de forskellige grene af denne religion/filosofi.
En ting man omgående ligger mærke til ved det her sted er de mange statuer. Der skulle efter signe være 1000 statuer der alle har forskellige ansigts udtryk. Nogen kunne jeg genkende fordi de har en speciel betydning. Andre slags havde jeg ikke set før. Jeg tror vi brugte lige så meget tid her som ved Itsukushima Shrine fordi der er bare så meget at se, statuer at bede til og bederuller at køre rundt.
Indgangen til Daisho-in.
For at komme ind til Daisho-in går man igennem en stor port. Ved Daisho-in hedder den Niomon Porten. Størstedelen af alle templer har en ligende port der fører ind til stlve templet. På hver side af porten finder man 2 store røde statuer. De er vogtere og buddhister tror på de værner mod at det onde kommer ind i templet og at de bevare og beskytter den buddhistiske filosofi på jorden.
Tengu og bederuller.
En tengu er et overnaturligt væsen der forbindes med demoner. De findes i templer der ligger på bjerge. De kendes bedst på deres lange næse og vinger. Hvis man ser en tengu med et næb i stedet for den lange næse er den af meget ældre dato. De første tenguer blev afbildet med et næb i stedet for den lange næse man ser dem med idag. De anset også som ånder der færdes på bjerge og i skoven. Desuden findes de i stor stil i japansk mytologi.
Bederuller.
Mani hjul. Det er en form for bede ruller. De findes med mange forskellige tekster. At dreje rullen rundt anses for det samme som at læse et bind i det pågældende værk som rullerne repræsentere. Hvert hjul ( af dem på billedet ) repræsentere i dette tilfælde Hannya-shinkyo som betyder Heart Sutra. Teksten er en af de mest kendte inden for buddhisme. Den orginale tekst er på sanskrit der er det indiske sprog. Herefter blev den oversat til kinesisk og senere japansk.
Du kan læse den lige her, men den er på Engelsk.
Ema.
Ema er små træplader som kan findes ved alle templer og shrines. Meningen er at man køber en plader og skriver et ønske bag på. Derefter hænger man den op og munke på steder sørger der efter at den bliver vidre behandlet. Ofte bliver de brændt ved specille cermonier.
De sidste billeder er nogen af alle de statuer der var alle vegne.
De 7 lykke guder. Nogen af de mest populære guder i Japan.
Hotai - gud for overflod og godt helbred.
Jurojin - gud for et langt liv.
Fukurokuju - gud for lykke, rigdom og et godt liv.
Bishamonten - gud for krigere.
Benzaiten - gud for viden, kunst og skønhed.
Daikokuten - gud for rigdom og handel.
Ebisu - gud for fiskere og handelsmænd.
Se intet ondt, hør intet ondt og tal intet ondt.
Klage statuen.
Grunden til at denne statue har så store øre er fordi man skal viske alle sine lidelser og nød til den og han vil befri dig for dem.
Shaka Nyorai er et andet ord for Buddha.
Det var en lille rundtur ved Daisho-in på Miyajima. Det var et helt fortryllende sted at gå rundt især med de mange statuer. Det siges at billeder kan sige mere end 1000 ord med i dette tilfælde er jeg ikke helt enig. Nogen gange kan det være svært at vise og fortælle om et sted uanset hvor mange billeder man viser for man vil bare aldrig få det hele med som når man selv har været der. Men jeg håber alligevel du som læser har fået et indblik i dette fortryllende sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar