Som jeg har fortalt har vi lige været en tur i Gunma hvor vi boede på en Ryokan. Når man bor på en ryokan er det inklusiv mad både aften og morgen. Nogen har kun morgenmad men den vi havde valgt havde begge dele. Men det er ikke hvilken som helst slags mad man får serveret. På en ordnelig ryokan serveres der Keiseki. Keiseki er traditionelt japansk mad og det består af mange små retter. Der kan være alt fra 10 og helt op til 18 retter i et måltid. Keiseki laves altid af lokale råvare og specialiteter kendt fra områder. Desuden variaere det også efter årstiden og sæson varer. Derfor er keiseki man får serveret på Hokkaido meget anderleders end det man vil få serveret hvis man spiser det i Kyoto. Keiseki er ikke noget man spiser hver dag for det er meget dyrt. Går man ind på en keiseki restaurant ligger start priserne på omkrign 8000 til 10.000 yen pr. person. Men hvis man gerne vil stifte bekendskab med finere japansk madlavning er det helt klart keiseki man skal gå efter.
Når man laver keiseki er der desuden en del regler man skal følge hvad angår rækkefølgen manden bliver serveret og hvordan maden skal være tilberedt.
Man starter med Shokuzenshu som er en sød frugt vin eller sake. Med hertil hører også en ofte aflang tallerken med små bidder af forskellig mad.
Herefter kommer hovedretten som oftes består af
Suppe ( Suimono)
Sashimi (Otsukuri)
En kogt ret ( Nimono )
En grillede ret ( Yakimono )
En friture stegt ret ( Agemono )
En dampede ret ( Mushimono )
Noget surt ( Sunomono )
Hvor meget mere der er indeholder selvføldig af hvor stor en menu man har valgt, men det her bør indgå i enhver kaiseki.
Efter hoved retten kommer Shokuji som er ris, miso og pickles ( Tsukemono ).
Herefter får man dessert som kan være alt fra is, frugt eller kage.
Billederne neden under viser nogen af de kaiseki retter vi fik både til aftensmad og morgenmad.
Den aflange tallerken er Shokuzenshu, den bestod af ginko nødder, svampe,
valnødder og den sidste ting var vi ikke helt sikker på hvad var men den havde en sød smag.
Gunma er kendt for vildt især vildsvin så der var også en tallerken med
vildsvin og dådyr serveret med en dressing der smagte ad sennep og miso.
Da Gunma er indland og ikke har direkte adgang til havet fik vi
konyaku sashimi i stedet for sashimi af fisk. Der fylgte også en
lille skål med sesam dressing med til at dyppe det i.
Tofu.
Sukiyaki. Den skal stå og simre ved bordet mens man spiser det andet.
Sukiyaki er en meget berømt ret der hører under nabe som er er
en traditionel vinter spise i Japan.
Suppe.
Det var flere af de ting vi fik serveret til aftensmad. Vi fik også keiseki til morgenmad. Normalt er keiseki til morgenmad ikke nær så omfattende som det man får serveret til aftensmad.
Morgenmad.
Miso med forårsløg. Man varmer det op så misoen bliver flydende og
derefter kommer man det oven på risene.
Gulerødder og kinaradis vente i eddike, små kogte fisk og tang.
Grøntsager der vokser i bjergene.
Pocherede æg.
Til morgenmad får man også serveret bagt fisk, ris og miso.
Hvis man er i Japan synes jeg helt klart man skal prøve keiseki også selv om det er lidt dyrt. Jeg har den holdning at udforske et land også betyder at spise traditionelt mad. Hvem gider at spise MacDonald, det kan man jo få alle vegne hvis man kan lide den slags mad, men hvem ved om man får muligheden for at komme tilbage og gør det man fortrød man ikke gjore. At spise den lokale mad er lige så stor en oplevelse som at gå rundt og se på et lands serværdigheder. Jeg kender mange der forsøger at spare penge på maden når de er ude at rejse og jeg synes egentlig det er synd for man går glip af meget ved at spise på den nærmeste MacDonald. Jeg synes man kan lære lige så meget om et land og dets kultur ved at spise hvad de lokale spiser som man kan lære ved at gå rundt og se på serværdighederne. Så næste gang du er ude og rejse så gå ind hvor de lokale sidder og kig dem lidt over skulderen og se hvad de spiser og vælg det samme, det kan ende med at blive den oplevelse du husker bedst. Når jeg sidder og tænker tilbage på mine egen rejse oplevelser så involvere nogen af de bedste minder faktisk mad. Jeg har haft stor held med at genskabe nogen af dem efter vi er kommet hjem og nogen af dem er blevet mine ynglings retter som jeg ofte laver.
Så mit råd er egentig bare at lade værd med at spare for meget på maden og prøv nogen af alle de nye retter man falder for når man er ude at rejse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar