Translate

søndag den 18. januar 2015

Hvor er det nu lige ???

Nu har jeg boet i Japan i 4 år og i den tid er jeg blevet rimelig god til japansk geografi. Når man har boet så lang tid et sted begynder man også naturligt at blive nysgerrig på de ting man ikke kan læse om i guide bøger og som ligger langt fra almindelige turisters seightseening ruter. Det er selvføldig alt sammen noget jeg fortæller om her på bloggen, men for dem hjemme i Danmark der læser med og aldrig har været i Japan er det åbenbart noget af en udfordring at finde ud af hvor det egentlig er jeg har været henne. Jeg tænkte jeg derfor ville prøve at fortælle lidt om geografien i Japan.

Japan er et ø-rige og består helt præcis af 6852 øer. Japan har en størrelse på 377.944 km2 ( til samligning er Dk 42.915,7 km2 ) men 73 procent af den landmasse er dækker af bjerge og skov. På de resterende 27 procent bor der rundt regnet lidt under 127.000.000 mennesker. De fleste ved sikkert godt at hovedstaden hedder Tokyo og det ligger i den landsdel der hedder Kanto. Opdelingen af Japan er lidt ligesom den vi kender fra Danmark med landsdele, regioner og kommuner, det hedder bare noget andet på japansk.

Men for at starte et sted så er Japan opdelt i 8 landsdele, som det kan ses på billedet oven over. Kanto og Kansai er de mest befolkede. Hokkaido er den mindst befolkede.
 Hokkaido består hovedsaglig af skov. I Japan er Hokkaido mest kendt for landbrug, her tænker jeg især på malkekvæg og størstedelen af alt mælk, smør og yoghurt bliver produceret på Hokkaido.
Tohoku huskes nok mest for jordskælvet i 2011 og den efterfølgende atom-ulykke. Der er mange bjerge i området og er mest kendt for industri så som stål, jern og cement. Desuden dyrkes der en del ris. 
Kanto betegnes som hovedstads området fordi det er her Tokyo ligger. 
Chubu er også bjergområde. Der ligger flere storbyer så som Nagoya hvor Legoland er ved at bygget en Legopark. Chubus største varetegn er uden tvivl bjerget Fuji.
Kansai har også flere storbyer så som Kyoto og Osaka. Desuden er der en stor lufthavn med mange internationale fly. Hvis lufthavnene i Tokyo ( Narita og Haneda ) er lukket eks. p.g.a tyfon er det som regel denne lufthavn flyene bliver omdiregeret til fordi den har plads til de store langdistance fly fra Europa og USA.
Chugoku er mest kendt for Hiroshima som blev jævnet med jorden af en atom bombe i august 1945.
Shikoku er den mindste landsdel. Jeg plejer at kalde det for pilgrims øen fordi der ligger mange templer på øen. Folk kommer hertil for at vandre på disse pilgrimsruter mellem templerne og når de gør er de ofte klædt i en special hvid klædedragt der ligner de dragter som munke bruger. Pilgrimsruten består af 88 templer, men tag endelig ikke fejl det er ikke noget man bare lige gør på en weekend. Hvis man skulle gå hele ruten og besøge alle 88 templer ville det tage et par mdr. Men der er rent faktisk folk der gør det. Jeg ville gerne selv gå hele ruten. Min mand mener det må vente til vi bliver pensionister og har tid til det :-/
Kyushu er nok mest kendt for Nagasaki som var den anden by der blev jævnet med jorden af en atom-bombe i august 1945. Der ligger en del bjerge i området. I området dyrkes der meget ris og te.
Okinawa hører egentlig under Kyushu men mange betegner dem som en landsdel for sig selv. Okinawa eller Ryukyu øerne  består af en masse små øer. Nogen er beboet andre er ubeboet. Okinawa er hovedøen og er mest kendt for krystal klart vand og hvide strande. Okinawa er også der sted der har den største koncentration af amerikanske soldater der har været her siden 2. verdens krig sluttede.
Det var landsdelene i Japan. Hver landsdel er derefter delt op i prefecture ( amt eller region ) som det er vidst på billedet neden under og hvert prefecture har en hovedby hvor den lokale regering har til huse med en borgmester i spidsen. Der er også en guvanør for hvert prefecture. Man kan samligne det lidt med det amerikanske system.


Hokkaido er en landsdel og et prefecture i sig selv.
(Jeg har besøgt Sapporo, Otaru og Noboribetsu.)

Tohoku består af Aomori, Iwate, Miyagi, Akita,Yamagata og Fukushima prefecture.
(Jeg har besøgt Miharu og Fukushima by i Fukushima prefecture.)

Kanto består af Ibaraki, Tochigi, Gunma, Saitama, Chiba, Tokyo og Kanagawa prefecture.
(Jeg har besøgt Hitachi i Ibaraki prefecture. Nikko og Utsunomiya i Tochigi prefecture. Tokyo i Tokyo prefecture og Yokohama, Kawasaki, Kamakura, Miura, Sagamihara, Hiratsuka, Odawara, Hakone, Zama, Yokosuka og Yugawara i Kanagawa prefecture.)

Chubu består af Niigata, Toyama, Ishikawa, Fukui, Yamanashi, Nagano, Gifu, Shizuoka og Aichi prefecture.
(Jeg har besøgt Takefu, Fukui by, Sakai, Maruoka og Eiheiji i Fukui prefecture. Nagano by, Matsumoto, Shiga, Suwa, Obuse og Togakushi i Nagano prefecture. Ito, Atami, Gotemba og Toi i Shizuoka prefecture. Yamaguchiko og Fuji-Yoshida i Yamanashi prefecture.)

Kansai består af Mie, Shiga, Kyoto, Osaka, Hyogo, Nara og Wakayama prefecture.
(Jeg har besøgt Kyoto by i Kyoto prefecture og Nara by i Nara prefecture. Kishiwada i Osaka prefecture.)

Chugoku består af Tottori, Shimane, Okayama, Hiroshima og Yamaguchi prefecture.

Shikoku består af Tokushima, Kagawa, Ehime og Kochi prefecture.

Kyushu består af Fukuoka, Saga, Nagasaki, Kumamoto, Oita, Miyazaki, Kagoshima og Okinawa.
(Jeg har besøgt Kumamoto by og  Aso i Kumamoto prefecture. Naha, Nago, Uruma og Nakijin i Okinawa prefecture.)

Herefter kan det godt blive lidt forvirret fordi hvert prefecture derefter er opdelt i det der svare til vores kommuner og derefter igen hvor især storbyerne er opdelt i bydele.

Jeg håber folk er blevet lidt klogere på hvordan det lige er Japan er opdelt og hvor de forskellige ting og steder er lokaliseret ellers er I mere end velkommen til at skrive og spørge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar