Vi har lige været på tur igen. Denne gang besøgte vi Fukui hvor min svigermor bor og det var da også hende vi boede ved under hele turen. Fukui ligger 6-7 timer kørsel fra Yokohama over på vest kysten ud mod Det Japanske Hav. Fukui er et præfekture men det er også den største by i præfekturet. Det er et af Japans mindst befolkede områder fordi der er så mange bjerge og så er det, det præfekture hvor folk er rigest med en gennemsnitlig opsparing på 20 millioner yen.
Det er rigtig meget ude på landet og det er så anderledes end storbyer som Tokyo og Yokohama, men det betyder ikke at de ikke har noget at byde på for der ligger mange slotte og templer i området for slet ikke at tale om naturen. Hvis man skal besøge Fukui er det bedst at have en bil for de offentlige transportmidler er meget ringe. Mange steder er der slet ingen transportmuligheder. Toget inde i byerne kører måske 1 eller 2 gange i timen og min svigermor fortalte mig at bussen i hendes by kun kører 2 gange om ugen ( mandag og torsdag ) 2 gange om dagen ( kl. 08.00 og kl 15.00 ). Til samligning kommer toget gennemsnitligt hver femte minut i Tokyo og der er 15 - 16 forskellige linjer at vælge imellem. Så det er virkelig helt derude hvor selv kragerne ikke kan finde ud, vi så i øvrigt heller ikke noget. (krager altså)
Vi havde sån nogenlunde planlagt hjemme fra hvad vi gerne ville se. De fleste steder fik vi set og et par stykker glippede fordi vi kørte forkert, men så fik vi til gengæld set noget vi ikke havde planlagt.
Det sted der stod øverst på listen over steder vi ville besøge var Eiheiji Tempel som ligger omkring 1 times kørsel fra hvor min svigermor bor.
Eiheiji er et meget stort tempel. Det er 1 af 2 hovedtempler af den gren inden for zen buddhisme der hedder Soto. Soto er den gren af buddhisme som flest japaner bekender sig til og derfor er der altid mange besøgende på stedet. Heldigvis er stedet så stort at man slet ikke for en fornemmelse af at det er overrandt og man kan bare gå rundt for sig selv i sit eget tempo for man behøves ikke at følge nogen tour gruppe.
På japansk betyder "ei" evig, "hei" betyder fredsfyldt og "ji" betyder tempel. Så oversat vil det betyde noget i retningen af Templet for Evig Fred. Jeg synes det er et meget godt navn for det var meget fredsfyldt at gå rundt. Der er meget historie forbundet til stedet da det kan dateres tilbage til 1244. Udover selve templet er der også haver, statuer og et lille vandfald. Især haverne er meget vedligeholdt og der er ikke en eneste sten der ligger forkert. Træerne og buskene bliver klippet og vedligeholdt året rundt af de munke der bor der eller er i træning.
En munks liv starter meget tidligt, nemlig kl 03.30 om morgen og 1 time senere om vinteren. Dagen starter med meditation og messe. Derefter 1 skål ris til morgenmad. Når morgenmaden er færdig venter dagen opgaver så som rengøring, have arbejde og at skovle sne om vinteren, hvilket er noget de får ret så meget af. Når det er overstået læser og messer man igen. Aftensmaden spises kl. 17.00 hvorefter der er aften meditation inden man går i seng kl. 21.00. Sådan er munkes dagligdag stort set hver eneste dag, især under træning.
En af de store træpper i templet. Alle træpper og gang arealer rengøres og poleres hver dag. Jeg talte desværre ikke trinene men der var mange. Man skal passe på når man går ned af for de kan være ret så glatte af den daglige polering. Man går på strømpefødder da man ikke må bære sko på de indendørs områder.
Hovedbygningen består af mange mindre haller eller huse som alle er forbundet med gange og dermed udgør et stort tempel.
Bambus i en lille å der løber gennem en af de små haver der ligger inde i selve templet.
Ydremureen til templet. Oppe bagved ligger en større have med en del statuere. Vi fandt ud af at der starter en hiking sti der går op over flere bjerge og åbenbart er forbundet med andre templer. Vores formål med turen denne gang var ikke hiking, så det må evt. blive en anden gang.
Et mindre vandfald som er en del af haven oppe bag ved templet.
Cider træer kan man finde over alt i Japan, især omkring templer der ligger i bjerg områder. De er himmel høje og flere 100 år gammel. Jeg synes de er så flotte og jeg ved ikke rigtig hvad det er men de giver en bestemt stemning når man går op af en snoet og stenet bjergsti der er omringet af 20 meter høje cider træer på begge sider. Jeg kan ikke rigtig forklare det men man føler sig så lille og ydmyg.
Vi brugte næsten 2 timer på at gå rundt og se det hele og jeg fik taget en masse billede, så det her er bare et meget lille udpluk.
Jeg kan godt lide at gå rundt og have ordnelig tid til at se de steder vi besøger. Jeg bryder mig ikke om at fare afsted og måske kun bruge 30 minutter på steder, for så havde vi ikke set ret meget mere end halvdelen.
Ja man kan selvføldig nå at se mange flere ting hvis man bruger mindre tid hvert sted, men får man så noget ud af det hvis man ikke engang ser halvdelen ??
Så personligt kan jeg bedst lide at brugt tid de steder der interessere mig. Nogen steder bruger man måske mere tid end det man havde afsat fordi det var mere interesant end man forventede og omvendt bruger man måske mindre tid end det man havde afsat fordi det ikke var så interessant som det lød til at være. Så mon ikke det går op i sidste ende alligevel.
Hvad kan du bedst lide når du rejser ?? At bruge den tid det tager og så måske kun se 2-3 steder på en dag eller fare du afsted for at nå så mange steder som muligt ??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar