Translate

lørdag den 6. september 2014

Dengue feber i Japan #2

Billedet er fra officelle nyhedskilder og dermed ikke mit eget billede.

70 mennesker er nu smittet med dengue feber i Japan og smitten kommer nu også fra andre områder end Yoyogi Park som nu mere eller mindre er lukket ned. Andre parker og Meiji Shrine som ligger tæt ved Yoyogi Park er også blevet sprøjtet og der er indsamlet myg for at se om de bærer dengue. En af de første der blev ramt her i Japan har fortalt at 3 dage efter hun var blevet stukket i Yoyogi park var hun i en park i Yokohama hvor hun også blev stukket af en myg, så det er muligt at hun har givet smitten vidre til myg i den park. Derfor er parken også blevet sprøjtet og myg er indsamlet til undersøgelse, indtil vidre uden resultat.
Hvert år smittes omkring 250 japanere med dengue feber efter besøg i andre lande i Asien. Symptomerne er milde og minder meget om influenza med hovedpine, ømme muskler, opkast og udslet. Hvis man har nedsat immunforsvar eller på andre måde er syg i forvejen kan det medføre døden. Men langt de fleste overlever selv om der ikke findes nogen behandling eller vaccine mod dengue feber. Op mod 100 millioner personer smittes årligt med dengue feber, hvoraf 500.000 af tilfældene udvikler sig til at være livstruende. 
Dengue feber findes kun i lande der har et varmt klima og høj luftfugtighed, det vil sige lande i SydØst Asien, Afrika og Sydamerika.
Dengue feber smitter IKKE fra meneske til menneske, man skal stikkes af en myg for at få det. Hvis en person har dengue virus i sig og bliver stukket af en myg kan den myg bære smitten vidre til en anden person som så også vil udvilke dengue feber. 
Det eneste gode er at efteråret er lige om hjørnet og myggene derfor snart vil dø af sig selv fordi de kan ikke klare sig så snart det begynder at blive koldt. 
Jeg har nu klaret mig næsten 1 hel mdr. uden at blive stukket af en myg og det er jeg kun rigtig glad for lige i øjeblikket. Jeg er stadig totalt overbevidst om at grunden er at min kropslugt har ændret sig efter jeg er holdt op med at spise kød og myggene derfor ikke kan lide mig. Men hvad ved jeg, jeg er jo ikke ekspert i nogen af delene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar