Vi har lige været på forlænget weekend i Bangkok i Thailand. Vi ankom fredag aften og tog hjem mandag morgen. Vi skulle besøge en af min mands venner som han har kendt siden skoletiden. Han har boede i Bangkok i 11 år og taler flydende thai.
Der er regntid i Thailand for tiden, så luftfugtigheden var extrem høj. Det var ikke fordi man svedte meget, men ens tøj klistrede alligevel til kroppen på en.
Bangkok er meget anderledes end Tokyo. Her i Tokyo er der meget rent, ingen gadekøkkener og ingen slum. Tokyo og Singapore skiller sig ud fra resten af sydøst Asien.
Jeg har tit set hjemløse mennesker, men desideret slum kom som lidt at et chok for mig at se under hvilke forhold nogle mennesker lever under.
Vi fik set og oplevet en masse på bare 2 dage, men nu hjælper det jo selvføldig også meget når man er sammen med en lokal kendt.
Jeg har tit hørt folk sige, at der ikke er noget at se i Bangkok og man skal bare se at komme ud af byen hurtigst muligt. Til det kan jeg kun sige det er en stor fed løgn, der er så meget at se og opleve. Nok er der beskidt og forureningen høj, men det er typisk for en by i sydøst Asien og jeg synes ikke man skal lade sig afskrække på grund af det.
Bangkok har potientalet til at blive østens perle, mange steder bygger de på livet løs for at lave stormagasiner og luksus hoteller. Og mange af turiststederne er under konsturktion for at gøre dem mere attraktiv.
Bangkok er heldigvis også begyndt at blive berømt for andet end sexturister og gamle fede mænd der rander efter små unge piger, nemlig massage og velvær. Thai massage er meget berømt og man kan få massage i alle prisklasser og luxusomgivelser. Vi valgte en af de lidt dyre og selv om det gjore meget ondt var det alle pengene værd.
Jeg kan kun anbefale at hvis man er i Thailand også at tage nogle dage i Bangkok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar