Rabatkuponer.

Her i Japan er rabatkuponer det helt store. Alle bruger dem, enten står folk fra restauranter eller andre forretninger på gaden og uddeler dem eller man finder dem på internettet. Nogle gange kan man godt føle lidt man bliver overfaldet når man skal igennem en skare af folk der står og deler ting ud. Når mig og min mand spiser ude er det nemt at få en kupon hvor den første drink er gratis eller minus 10 procent på den samlede regning, især fredag og lørdag er der kamp om kunderne på gaden der er ude for at finde et sted at spise. Har man ikke fået en kupon kan man altid bruge mobilen og gå på nette for at finde en kupon lige netop til den restaurant man er på. Min mand bruger altid 5 til 10 minutter inden vi forlader et sted til lige at se om der skulle være en rabat at hente, hvis han viser mobilen til tjeneren ved kassen.
Uddeling af andre ting er også meget brugt, tit ved indgangene til stationer står der folk og deler små pakker med servietter ude, gerne med en reklame fra et eller andet sted med let levende damer eller massage steder.
De står gerne ved stationer for der er altid mange mennesker. Igår da jeg skulle i skole og skulle over pladsen ved Sakuragicho stod der 10 til 15 mennesker fra Human Watch og delte poser ud. Åh nej tænkte jeg, jeg gidder ikke alle de reklamer. Jeg nåede forbi de første ved indgangen uden at blive stoppet, men da jeg var nået halvvejs over pladsen gik den ikke længere for de stod virkelig godt stratetisk placeret til at fange dem der undslap længere nede. De viste sig nu og være ganske harmløse, jeg fik en pose med lidt informationer om deres arbejde, en kuglepen, orgamipapir og en japansk papirsbold.
Andre er knap så harmløse, de vil meget gerne have man skriver under på ting. Min mand har sagt at jeg under ingen omstændigheder må skrive under på noget når jeg er alene, for tit hvis man gør det forpligter man sig også til at betale penge til et eller andet, men det havde han nu ikke behøves at fortælle mig for jeg kunne virkelig aldrig finde på at skrive under på noget jeg ikke forstår.
Det kan godt være lidt irreterende engang imellem at få en masse ting stukket i ansigtet, men jeg har efterhåndet lært at undgå dem og man skal slet ikke tage øjenkontakt med dem. Engang imellem tager jeg dog imod servietterne for de er gode lige at have i tasken og så spare man jo de penge ved ikke at skulle ind på apoteket og købe dem.