Fukubukuro.

Så er jeg kommet tilbage til Japan efter 40 dejlige dage i Danmark. Jeg har det ondeste jetlag. Jeg troede det ville blive nemmere med årene, nu mere vant til at rejse man bliver, men jeg må konstatere jeg synes det tager længere tid at komme over. Jeg vågner ved 05.30 tiden om morgen og jeg har egentlig ikke noget imod at stå tideligt op, men når jeg kommer til eftermiddagen er jeg simpelthen så træt at jeg næsten ikke kan hænge sammen. Men på et tidspunkt bliver jeg vel i stand til at kunne sove til ved 07.00 tiden som for mig er et mere humant tidspunkt at stå op. Jeg ved godt det kun er 11/2 times forskel, men det er 1 1/2 time der gør en store forskel i den anden ende. 

Jeg har jo ikke fejret nytår i Japan i år, men det har ikke afholdt mig fra at tage del i nogen af de japanske nytårs traditioner. En af de nok nyere traditioner af slagsen er at købe fukubukuro. Oversat betyder det lykkeposer. Stort set alle forretninger i Japan sælger fukubukuro nytårs dag. De seneste år er mange forretninger også begyndt med at man kan bestille dem over nettet og få dem leveret til døren så man slipper for at skulle stå i mile lange køer sammen med hundrede vis af andre. Så jeg havde selvføldig sørget for at bestille dem jeg gerne ville have over nettet inden jeg rejste til Danmark så de stod og ventede på mig når jeg kom tilbage til Japan.

Jeg har købt 2 fukubukuro i år. 1 fra The Body Shop og 1 fra en te forretning der hedder Lupicia og jeg er meget tilfreds med det jeg har købt. Sidste år købte jeg også fukubukuro fra The Body Shop, men det er første gang jeg har købt en fra Lupicia.

I den fra Lupicia ( det øverste billede ) var der 10 poser af 50 gram med forskellig te. Jeg valgte pakken med frugt te, men man kunne også vælge bl.a grøn te og flere andre forskellige pakker. Jeg har ikke smagt på nogen af dem endnu fordi jeg har så meget te der står i forvejen som jeg gerne vil have drukket noget af inden jeg tager hul på mere. Men jeg drikker meget te så det skal jeg nu nok hurtig få bund i. Da jeg bestilte den fra Lupicia skrev jeg mig også op til at få tilsendt nyheds katelog med smagsprøver hver mdr. Jeg har ikke modtaget noget endnu, men jeg glæder mig til at se hvad det er for nogen smagsprøver de sender og ikke mindst at smage dem.

Den anden pakke jeg købte er fra The Body Shop ( nederste billede ). Jeg ejer ikke et shopping gen, men hos The Body Shop ville jeg ikke have problemer med at købe det hele hvis jeg kunne. Der var mange forskellige fukubukuro at vælge imellem, men jeg havde bestemt mig for at jeg ikke ville have en der indeholdt body butter fordi jeg har så meget i forvejen og selv om jeg bruger det rigtig meget så holder det bare så længe. Så i stedet for valgte jeg en pakke med hår produkter til tørt hår. Jeg har langt hår og døjer meget med her om vinteren at mit hår er tørt og elektrisk så jeg tænkte at dette måtte lige være sagen. Jeg har prøvet hårkuren fra denne serie til tørt hår før og man får det blødeste og dejligeste hår af det så at der er 2 krukker med hårkur var lige sagen. Pakken indeholder 2 store flasker shampoo, 2 store flasker balsam og de 2 store krukker hårkur. Desuden var der 1 lille af hver man kan tage med når man er på rejse og så var der noget vindrue kerne serum. Vindrue kerne serum har jeg ikke prøvet før og jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk for hvad nu hvis det er sådan noget man får vildt fedtet hår af. Jeg hader når hår ser fedtet og uvasket ud, især mit eget. Men nu har jeg puttet noget i mit hår her i morges efter jeg havde været i bad og nej mit hår er ikke blevet fedtet af det så det kunne godt være man skulle begyndet at bruge det et par gange om ugen. Udover hår produkterne var der også en stof taske med i pakken. Den er meget beder end dem de sendte med ud sidste år for der var inden hank i eller noger. Men den her har hank og 2 knapper, så den har man større mulighed for rent faktisk at kunne bruge til noget.

Men alt i alt så er jeg rigtig glad for de ting jeg har fået i mine fukubukuro i år.

For god ordens skyld når indlæget nu handler om produkter man kan købe vil jeg lige påpege at dette indlæg ikke er sponseret hverken af The Body Shop eller Lupicia. Det er min egen uforbeholdte mening om 2 vidt forskellige forretninger som jeg holder meget af fordi de efter min mening sælger nogen rigtig gode varer.

Abens År.

 

Klokken har slået og vi er gået ind i 2016. For mange er det også abens år, især kinesere og japanere.

Hvert år er inddelt i et dyretegn. Der er 12 i alt og aben er det 9. tegn i en tolv årig cyklus. Desuden bruger man også de 5 elementer, metal, vand, træ, ild og jord. Så for at være mere præcis så er det ild abens år.

Ild aben er den mest aktive og aggressiv af alle aber. Ild aber er lidt frygtede p.g.a deres aggressive opførsel, da det kan have en både positiv og negativ mening. For ild aben er det vigtigt at lære tålmodighed og at håndtere sin aggression korrekt så de ikke bliver destruktive og skadesfulde over for andre.

Generelt kan man sige om aben at de har styrke og beslutsomhed. De er gode til at sætte sig mål og at nå de mål. De er populære at være sammen med også selv om de vil bestemme det hele.

Aben er nysgerrig, drilagtig, men også klog. De er legebørn hele livet og gode til at fortælle jokes, men selv om de mener det for sjovt med deres jokes kan det opfattes som sårende for andre. Aben er sjælden syg da de har en meget aktiv livsstil, desuden er de gode til at tilpasse sig mange forskellige situationer og miljøer.

Aben har svært ved at slå sig ned med en partner fordi de hurtig kommer til at kede sig, men skulle de finde den eneste ene giver de sig fuldt ud til den person.

 

Sådan er aben beskrevet i Asien hvor man tror på at hvis man føder et barn i det pågældende år vil barnets karakter træk ligge sig op af abens karakter træk.

Hvis man besøger Japan og tager hen til et shrine kan man se en masse billeder med aber og nytårs dekorationer pyntet med aber. Mange vil i disse dage også være ude for at købe lykke amuletter med en abe på og skrive deres nytårs ønske på en ema ( træplade ) med en abe på.

Men hvis det skal være helt korrekt så er det ikke helt abens år endnu, det kinesiske nytår falder nemlig ikke før mandag den 8. februar.

Indtil da er her lidt billeder af aber fra Jigokudani i Nagano, et af mine ynglings steder i Japan.

 





Året 2015.



Julen er ved at være overstået og forhåblig er I alle kommet godt gennem gaveræset og ædegildet.

Jeg har indfundet mig i Danmark dog noget senere end jeg plejer. Normalt kommer jeg hjem den sidste uge i november, men i år er jeg først kommet hjem den 18. december. Grunden er at min mand havde 3 mdr. tjek på hospitalet i december. Som jeg tidligere har fortalt blev min mand opereret for kræft i sommers og skal tjekkes hver 3. mdr. de næste par år. Der var ikke så meget at tage stilling til selvfølgedig skulle han ikke tage på sygehuset alene, hverken for at få taget prøverne eller for resultatet. Han skal da under ingen omstændigheder sidde der alene med det hele, specielt ikke når svarene kommer og hvis det er kommet tilbage. Men julen kom tidligt og resultatet var at det hele var fint og i orden.

2015 har været et stresset år for mig. Jeg havde en plan om at året skulle være et år hvor jeg fik skrevet en masse her på bloggen, det holdt bare ikke. Jeg havde også en plan om at jeg skulle læse en masse japansk så jeg kunne blive bedre til sproget, det kom heller ikke rigtig til at holde.

Året startede ellers godt med en tur til Gunma og Hiroshima, ture som vi begge nød fuldt ud. Især Hiroshima for det har længe stået på min ønskelist at se Itsukushima Shrine og Freds Museumet med atom bombe kuplen. Det var en rigtig godt tur, men også tankevækkende.

Et par mdr. satte vi kursen over Stillehavet mod Californien. Det var mit første besøg i USA. Vi havde planlagt en mini road-trip. Fra San Francisco til Yosemite og Salinas og tilbage til San Francisco hvor vi sluttede af med at være i 3 dage. Et af højdepunkterne fra den tur var at stå ved Glacier Point i Yosemite og kigge ud over landskabet og Half Dome som er en kæmpe klippe formation. Det er faktisk også årets højdepunkt. Jeg husker stadig meget tydligt hvor betaget jeg blev da vi kom op og havde fået parkeret bilen og kom hen til udkigs punktet. Jeg var totalt måløs.

Yosemite er et fantastisk sted og jeg ville ønske vi havde afsat mere end bare 2 dage til det. Ja for min skyld kunne vi havde været der alle 8 dage og brugt dem på at hike rundt i parken til de forskellige steder. Men så har man jo en undskyldning for at komme tilbage en dag.

1 uge efter vi var kommet hjem fra Californien var min mand ved lægen og han opdagede en knude der kunne være kræft og derfra styrtede hele vores verden stort set sammen. Men han blev indlagt en lille mdr. tid efter og opereret og det skulle vise sig at det var kræft. Det gode var dog at de havde fået det hele ud under operationen og at han efter 12 dage på hospitalet kunne udskrives. Det er helt vild alle de tanker og forestillinger man gør sig i forbindelse med sådan en diagnose. Hvad skal der ske ?? og hvad skal vi gøre i tilfældet af .................. Hvis og hvis og hvis, dem er der rigtig mange af.

Vi brugte meget tid på at komme oven på igen og snakke om mange ting. Men en ting vi virkelig fandt ud af er hvor meget vi holder af hinanden og hele oplevelsen med kræft bragte os kunne tættere på hinanden.

I slutningen af september besluttede vi at tage lidt væk og ikke tænke på kræft. Vi tog til Kyoto for vi havde flere gange snakket om det var længe siden vi havde været der og vi ville begge gerne tilbage.

Første dag var det bare os 2 og de sidste par dage var det sammen med min svigermor. Hun bor langt fra hvor vi bor og derfor ser vi hende ikke så tit så det var rart hun havde tid til også at komme til Kyoto et par dage. Mens vi var der tog vi et smut til Osaka fordi min mands onkel var kommet på hospitalet. Han havde også kræft om end af en helt anden karakter end min mand og hans var meget fremskredet. Vi havde egentlig planlagt en tur kun til Osaka i oktober for at besøge ham, men det var rigtig godt vi tog derhen mens vi var i Kyoto og ikke ventede til vores planlagte tur for han døde nogen uger efter vi havde været der. Det tog ret hårdt på os fordi min mand selv for nogen mdr. siden var blevet opereret for kræft. Men vi var begge rigtig glade for at vi havde nået at være sammen med ham inden han døde.

Siden da har vi mest holdt lav profil og slikkede sårene. Det er dog blevet til nogen småture rundt omkring hvor vi har nydt nogen godt hiking ture og ture til onsen.

Hvad 2016 skal byde på ved jeg faktisk ikke. For første gang i mange mange mange år er jeg helt blank for hvad det nye år skal bringe. Jeg har heller ingen nytårs fortsæt, dem har jeg opgivet for mange år siden. Men når jeg sån ser tilbage på 2015 har jeg fået set og oplevet mange ting jeg længe gerne har ville opleve. Der er mange ting jeg er glad for ved 2015, men der er også mange ting vi godt kunne have været foruden, men sådan er livet jo. Man ved aldrig hvad man får og det er med at få det bedste ud af det der bliver serveret for der skal kun 1 sekund til at få det hele til at styrte sammen.

Men intet indlæg uden billeder og dem er der en del af. Det er alle billeder der vækker gode minder fra 2015.



 Onsen i Gunma.

 

 Den store torii ved Itsukushima Shrine i Hiroshima.

 

 Atom bombe kublen i Hiroshima ( under renovation )

 

 Daruma festival i Tokyo.

 

 Blomme træer i Yugawara.

 

 Mt. Fuji fra en af vores mange hiking ture.

 

 Kirsebær blomster i Yokohama.

 

 Japanerne elsker bare deres tegnefilm og manga.

 

 Udsigten fra Glacier Point i Yosemite, Californien.

 

 Jooo, det er mig der forsøger at holde om træet.

Det viser også lidt om hvor store de rent faktisk er.

 

 Byodoin Tempel i Uji.

 

 Fushimi Inari Shrine i Kyoto.

 

 En bonsai fra Bonsai Village i Saitama.

 

 Lanterne festival ved Hachimangu Shrine, Kamakura.

 

 De røde edderkoppe liljer ved Kinchakuda, Saitama

 

 Mitsumine Shrine i Chichibu, Saitama.

 

 Ryuokyo Canyon, Tochigi.

 

 Et sted oppe i bjergene i Tochigi.

 

 Hov, hvem er nu det ;-)

Nu er det ikke noget der bliver en vane at jeg ligger

billeder ud af mig selv. Jeg befinder mig stadig bedst

bag ved kameraet. Billedet er taget ved Miyagase dæmningen.

 

 Hiking i Hakone lige inden jeg tog hjem til Danmark.

 

Vores onsen hotel i Hakone.

 

 

 

Med dette indlæg vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt og glædeligt nytår. Der kommer meget mere på bloggen i det nye år så jeg håber at i stadig vil følge med.

 

 

 

Godt Nytår.



Efterår i Sankeien.

Nu ved jeg ikke lige hvordan vejret er hjemme i Danmark, men herude er det stadig dejlig mildt og efterårets farver gjore for alvor sit indtog her i hovedstadsområdet i starten af december. For et stykke tid siden så jeg nogen billeder som en veninde havde taget i Sankeien Park. Jeg kender steder udemærke og har været der mange gange bare aldrig om efteråret ( det føles lidt mærkelig at sige efterår her i december, men sådan er det altså herude ). Parken ser bare så anderledes ud om efteråret i forhold til hvad den gør om foråret eller om sommeren. Jeg havde da også regnet med at jeg kunne klare det på en time, for jeg kender jo stedet så godt, men 3 timer senere randte jeg stadig rundt og det føltes som om jeg var der for første gang fordi det hele var bare så anderledes p.g.a farverne på træerne. Jeg har virkelig lært noget om hvor forskellige årstiderne er og især herude fordi de gør så meget ud af det i deres parker. Så selv om man har været et sted mange gange kan det føles som et helt nyt sted hvis man bare kommer på forskellige årstider.

Jeg fik taget mange flere billeder end jeg havde regnet med og nogen af dem kan du se her. Jeg vil lige påpege at jeg ikke har redigeret nogen af billederne farve mæssigt, det ser sådan ud i virkeligheden. Jeg redigere højest mine billeder ved at rette op på dem hvis de er skæve eller fjerner støvpletter hvis mit kamera trænger til at blive renset. Men farverne lader jeg så vidt mulig være som de er og det er de også på disse billeder.

Vinter belysning i Tokyo.

Selv om julen ikke er noget der bliver fejret her i Japan så er der dog ingen ende på stormagasinernes tiltag for at sprede julehygge. Japanerne som private mennesker gør ikke noget ud af julen, det er en ganske almindelig hverdag. Men når man kommer ind til byen så er det noget helt andet. Et hver stormagasin med respekt for sig selv er totalt denget til i lys og de fleste har også en eller anden form for lys show flere gange i timen. Og netop lysene har en større betydning her i den mørke tid. Lysene spreder glæde og varme i den kolde tid, men de forbindes ikke så meget med jul men mere med vinter og de kaldes også langt oftere for vinterbelysning end julebelysning. En anden ting er at man kan opleve dem hen til midten af februar. De første par år jeg var her ude synes jeg det var mærkeligt at de først blev taget ned i februar, for jeg forbandt det jo med julelys og havde ikke forstået den japanske betydning med vinterbelysning. Det har jeg til gengæld nu og jeg må ærlig indrømme japanerne er virkelig gode til det der med vinterbelysning. Der findes parker hvor hele landskabet er beklædt med lys og der strømmer musik ud af små skjulte højtalere og hvor man kan købe varme drikke i små boder. Jeg synes japanerne har fat i den lange ende her. For hvorfor skal belysning være begrænset til december bare fordi det er der det er jul. Det er da lige så mørkt og koldt i januar og februar som det er i december, så hvorfor ikke lade lysene sidde og sprede varme og glæde. 

Nu sidder du måske og tænker det må være en gigantisk elregning at have alt det lys tændt og det er det sikkert også. Men de fleste gør meget ud af at fortælle de bruger energi besparende LED-lys og lysene er kun tændt i et begrænset tidsrum. De tændes mellem kl. 16 og 17 og de slukkes igen mellem kl. 21 og 22. Desuden tror jeg godt stormagasinerne kan tjene det ind for folk kommer specifikt til forskellige stormagasiner for at se deres belysning og derefter går de ind for at spise og kigge på forretninger. Desuden bliver der købt meget ind til nytår, for nytår er japanernes frås og overdåd i mad på samme måde som julen er det for os og de er begyndt i stor stil at handle ind til det og bestille specielle varer for at være sikke på at kunne få det.

Men her er lidt vinterbelysning fra Tokyo til at sprede varme i den kolde og mørke tid.

Vinter belysning ved Shiodome Stormagasin.

 Vinter belysning ved Shiodome Stormagasin.

 Vinter belysning ved Shiodome Stormagasin.

 Vinter belysning ved Shiodome Stormagasin.

 Jule bjørnen. Jeg er ikke helt sikker på hvor den 

stammer fra.

 Marunouchi Street. Her er brugt 1 million LED-lys

i træerne hele vejen ned af gaden.

Kitte Stormagasin. Deres juletræ er 14,5 meter højt.

Endnu engang har jeg været ved tasterne og skrevet en artikel jeg har fået udgivet. Der er i samarbejde med Julerejs der hver dag i december frem til den 24. har en julekalender hvor der hver dag er en spændende rejse fortælling skrevet at rejselystende mennesker. Og bag kalender låge nr. 7 finder man min artikel om festivaller i Japan. Så hvis du mangler inspiration til en kommende rejse så læs med hver dag i rejse jule kalenderen.

http://www.julerejs.dk/matsuri-festivaler-i-japan-af-inger-marie-shiraishi-nielsen/

Shomyo-ji Tempel, Yokohama.

Et par uge efter vi var flyttede til vores nuværende bopæl sidste år var jeg ude at gå en tur for at se hvad der var i området. Jeg fandt dette mellemstore temple ved navn Shomyo-ji og jeg lagde mærke til at de havde nogen store ginko træer. Ginko træer bliver gule om efteråret og de er bare så flotte og det er gået hen og blevet et af mine ynglings træer sammen med japansk ahorn træ der bliver meget rødt om efteråret. Men af en eller anden grund som jeg ikke kan huske så nåede jeg ikke tilbage til Shomyo-ji sidste efterår for at se de gule ginko træer. Men i år skulle det være, så da ginko træerne omkring hvor vi bor var begyndt at blive gule tænkte jeg at nu måtte jeg snart finde en ledig dag hvor jeg kunne tage på tur bare mig og mit kamera. Så snart jeg havde en ledig dag tog jeg af sted, men stor var min skuffelse da jeg ankom og så at de stadig var mere grønne end gule. I modsætningen til de ginko træer der er rundt omkring hvor vi bor. Jeg gik og tænkte på om det kan have noget med størrelsen at gøre. De ginko træer rundt omkring hvor vi bo er stadig mindre træ der er plantet inden for de sidste 10-15 år vil jeg skyde på, men ginko træerne ved Shomyo-ji er kæmpe store og plantet for mindst 100 år siden. Det er hvert fald mit bud med den størrelse de har. Om det er grunden ved jeg ikke, men for mig virker det logisk at større træer har mere energi til at holde på kræfterne end små træer har. Men eftersom jeg nu var taget derhen kunne jeg jo lige så godt gå på opdagelse og se om jeg kunne finde noget jeg ikke havde lagt mærke til sidste gang jeg var der. Og jo jeg fandt faktisk en lille hiking sti der fører op bag ved templet og fra toppen af bakken har man en rigtig flot udsigt ned over det sydlige Yokohama og ned til Yokosuka. Stien er ikke særlig hård at gå, men for gangbesværet er den nok ikke så hensigts mæssig da der er en del træpper. 

Eftersom jeg var kommet relativt tidligt på dagen og vejret var godt besluttede jeg mig for at gå hjem. En tur på omkring 10 km for så kunne jeg jo også gå og lege lidt med mit kamera og forsøge at finde vinkler jeg normalt ikke tager billeder fra.

 Indgangen til Shomyo-ji.

 Gravsten.

 Søen og skoven.

 En af de 2 broer ved Shomyo-ji.

 Ginko træerne som stadig var mere grønne end gule.

 Gule ginko blade.

 På vej op af hiking stien.

 Udsigten fra toppen over det sydlige Yokohama og 

ned mod Yokosuka.

Gule ginko blade. Kameraet er holdt helt nede ved jorden

og jeg kunne ikke se hvordan billedet blev. Det var bare at trykke 

af og håbe på det bedste. Jeg synes selv det blev ret godt.

Hvad skal I lave i weekenden ??? 

Jeg skal til julefest på den danske ambassade i morgen og søndag skal jeg på arbejde og når jeg kommer hjem skal jeg forberede noget andet arbejde til næste uge. Mandag har jeg fri så der har jeg tænkt mig at tage til en park der hedder Sankeien for farverne på deres træer er på sit højeste lige nu, så jeg håber bare det holder tørvejr.