Klokken har slået og vi er gået ind i 2016. For mange er det også abens år, især kinesere og japanere.
Hvert år er inddelt i et dyretegn. Der er 12 i alt og aben er det 9. tegn i en tolv årig cyklus. Desuden bruger man også de 5 elementer, metal, vand, træ, ild og jord. Så for at være mere præcis så er det ild abens år.
Ild aben er den mest aktive og aggressiv af alle aber. Ild aber er lidt frygtede p.g.a deres aggressive opførsel, da det kan have en både positiv og negativ mening. For ild aben er det vigtigt at lære tålmodighed og at håndtere sin aggression korrekt så de ikke bliver destruktive og skadesfulde over for andre.
Generelt kan man sige om aben at de har styrke og beslutsomhed. De er gode til at sætte sig mål og at nå de mål. De er populære at være sammen med også selv om de vil bestemme det hele.
Aben er nysgerrig, drilagtig, men også klog. De er legebørn hele livet og gode til at fortælle jokes, men selv om de mener det for sjovt med deres jokes kan det opfattes som sårende for andre. Aben er sjælden syg da de har en meget aktiv livsstil, desuden er de gode til at tilpasse sig mange forskellige situationer og miljøer.
Aben har svært ved at slå sig ned med en partner fordi de hurtig kommer til at kede sig, men skulle de finde den eneste ene giver de sig fuldt ud til den person.
Sådan er aben beskrevet i Asien hvor man tror på at hvis man føder et barn i det pågældende år vil barnets karakter træk ligge sig op af abens karakter træk.
Hvis man besøger Japan og tager hen til et shrine kan man se en masse billeder med aber og nytårs dekorationer pyntet med aber. Mange vil i disse dage også være ude for at købe lykke amuletter med en abe på og skrive deres nytårs ønske på en ema ( træplade ) med en abe på.
Men hvis det skal være helt korrekt så er det ikke helt abens år endnu, det kinesiske nytår falder nemlig ikke før mandag den 8. februar.
Indtil da er her lidt billeder af aber fra Jigokudani i Nagano, et af mine ynglings steder i Japan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar