Translate

tirsdag den 11. august 2015

Yokohama Danse Festival.

Sommertid i Japan er festival tid. Juli og august er fyldt med festivaller og obon fester. Obon festivaler foregår oftes ved et tempel eller shrine. Men andre festivaller finder ofte sted flere steder alt efter størrelse. For nylig tog jeg til danse festival her i Yokohama, det er en ny festival de er begyndt at afholde og i år var således kun 4 gang den blev afholdt. En lille hyggelig festival der kun krævede 1 afspæret gade for at blive afholdt. Gaden var afspæret i begge ender så forskellige danse grupper efter tur kunne danse op og ned af gaden og cirka i midten var der opsat en scene hvor der også var forskellig optræden. Jeg gik efter en speciel optræden nemlig Picachu paraden, men jeg endte med at blive meget længere end det for der var så mange andre gode grupper der optrådte med dans. Helt klart noget jeg vil deltage i igen næste år.
Men her er et par videoer og lidt billeder fra eftermiddagens optrædende.












mandag den 10. august 2015

Væg malerierne i The Mission.

Allerede inden vi tog til Californien havde vi en længere diskution om hvorvidt vi skulle besøge The Mission District. Min mand sagde klart nej fordi da han boede i Californien ( for over 10 år siden ) var det kendt som et rådt og kriminelt område. Det er et fattigt område hvor der stort set kun tales spansk og hvor man kan møde folk fra hele Latin Amerika. Jeg blev ved med at sige at 10 år er lang tid og meget kan have forandret sig i den tid. For hvis det er så farligt et sted hvorfor står det så beskrevet i guide bøger uden advarsler. Jeg må åbentbart have meget gode overtalelses evner for på vores sidste dag i San Francisco tog i metroen til The Mission District. Aftalen var dog at jeg ikke måtte gå rundt med mit store kamera og vi gik ikke ned i nogle små skumle gyder. Så alle billeder i dette indlæg et taget med min mobil telefon fordi den er langt lettere at skjule.
Men vi ankom og det første jeg lå mærke til var at der blev talt spansk og stort set ingen engelsk. Der var en hel del mere beskidt end de andre områder vi havde besøgt. Men vi gik straks på jagt efter det vi var kommet for at se. I The Mission District findes der flere 100 vægmalerier. De er et udtryk og en protest mod den måde de bliver behandlet på. Af en eller anden grund opfattes latinamerikanere som 2. rangs mennesker og de lever ofte i stor fattigdom og må tage lavt lønnet arbejde som de andre amerikanere ikke vil udføre.
Mit indtryk af området er at det er et flot og farvestrålende kvarter. Selv om vi så flere skilte om at salg af narko ikke accepteres og her må man ikke tage narko selv om der var tydelige spor efter det, så følte jeg mig faktisk ikke utryk ved at være der. På intet tidspunkt blev vi forfuldt eller nedstirret.
Det var meget tydeligt det ikke lige er det sted der kommer flest turister og vi så da også kun en håndfuld andre der gik rundt og kiggede på vægmalerierne. Jeg må dog sige det ikke var et sted jeg havde lyst til at gå rundt som turist efter mørkets frembrud. Jeg har på fornemmelsen at det er et sted der efter mørkets frembrud skifter markant karakter. Men i dagtimerne ser jeg ingen problemer med at tage en tur rundt i kvarteret. Så hvis du har noget tid til overs på en tur til San Francisco kan jeg kun anbefale at tage turen forbi og se de mange vægmalerier, de er meget veludført og meget anderledes end det man normalt forbinder med graffiti.

Har du nogen sinde på dine rejser besøgt et kvarter med et blakket ry og efter dit besøg ikke helt forstået hvorfor det har så dårligt et ry????















lørdag den 8. august 2015

San Francisco.

Efter vi havde været ude på Alcatrez havde vi egentlig ikke de store planer resten af dagen, så vi besluttede bare at gå rundt og se alle de berømte og turistede steder eftersom det var min første tur til byen. Vi nåede da også vidt omkring inden vi til sidst var så trætte at vi tog tilbage til hotellet. Dagen startede ret tidligt eftersom vi havde bestilt billetter til Alzatraz hjemmefra da vi havde hørt at vi kunne risikere der ellers ville være udsolgt fordi det er den mest populære attraktion i San Francisco. Jeg tror det var et godt valg for vores afgang var udsolgt. Båden ud til Alcateaz sejler 2 gange i timen og man skal være de 30 minutter før ens afgang.
Men sikkert tilbage på fastlandet fulgte vi bare strømmen af mennesker ned mod Pier 39 som mest af alt kan betegnes lidt som et slaraffenland af souvenir butikker og restauranter.

 På vej ned til færgen til Alcatrez.

 Pier 39. 

 Kan du gætte min ynglings film ???

 San Francisco set fra Alcatrez færgen.

 Indgangen til Pier 39.

 Søløverne ved Pier 39.


 Søløverne ved Pier 39.

Der var et sted jeg havde ret travlt med at komme hen til og det var det område hvor man kan se søløverne. Der er et område nede bag ved Pier 39 hvor en masse søløver har indtaget området og desuden er der et lille center der fortæller om søløverne. De har efterhånden snart været der i 20 år og er i sig selv blevet en ret så stor turist attraktion. I starten kunne man ikke rigtig forklare hvorfor søløverne havde valgt at slå sig ned her. Idag ved man bedre og forklaringen er at her har de ingen naturlige fjender i form af hajer og store hvaler. Så her kan de lege i vandet og solbade dagen lang fordi de er i sikkerhed fra andre rovdyr. De er ret så underholdende at kigge på som de ligger der og klapper med lufferne og grynter højlydt. Jeg kom sån til at tænke på Luffe og Hr. Mortensen fra Nissebanden i Grønland.
Men søde er de hvert fald og jeg kunne have siddet der i timevis og studeret dem hvis det ikke lige var fordi min mand synes vi skulle til at vidre efter en halv times tid. Men helt klart mit ynglings sted i San Francisco.

 Fiske restauranter med alt godt fra havet, størstedelen 
af deres mad er vist friture stegt.

 Det berømte Fishermans Wharf skilt.

 Hjulene der trækker kablerne der trækker kabelvognene.

Vi var ude at køre med kabelvognene 2 gange. Jeg synes det er en rigtig god måde at se San Francisco på. Det er godt nok nået dyrer end at tage andet offentlig transport, men det er en oplevelse i sig selv. Vi stoppede også ved kabelvogns museumet. Det er ikke særligt stort, men man kan se nogen at de gamle vogne. Dem de bruger idag er nye vogne der skal se gamle ud. Desuden kan man se de store hjul der trækker de kabler der ligger gravet ned lange alle ruter hvor kabelvognene kører og som hjælper med at trække vognene op af de meget stejle gader som San Francisco også er kendt for. Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at forestille mig hvordan de hjul trak kabler gravet ned over det meste af San Francisco. Det må være et virkelig stort arbejde at skulle skifte et af de kabler.
 Lombard Street, en af de mest snoede veje i verden. Som vi gik op og ned 
af Lombard Street gik vi og snakkede om man nok skulle have en vis erfarring 
som billist for at komme ned her. Jeg er bare glad for vi gik og ikke tog turen i
bil for jeg var helt klart blevet svimmel og køresyg inden vi var nået ned.
Alle de grønne buske man kan se er hotensiaer i alle mulig farver og de billeder jeg 
har set herfra når de er i fuld blomst er bare helt fantastiske. Google det og se selv.

 Kabelvognene.

 Grace Katedralen.

De stejle gader i San Francisco.

Vi havde nogen rigtig gode dage i San Francisco. Ud over Alcatrez havde vi ikke lave de store planer. Vi gik bare rundt og fik set så meget som overhovedet muligt. Jeg synes det var nemt at komme rundt og mange af de berømte steder ligger inden for overkommelig gå-afstand. Vi havde i alt 2 dage i San Francisco. Fra vi ankom søndag aften til vi skulle flyve hjem tirsdag lidt over midnat. De 2 dage var mere end rigelig til at få set det vi gerne ville og alligevel havde vi tid til at gå og hygge og stoppe ved en rigtig 1950erne dinner og få pie og milkshake. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er vant til denne type byer fra Europa, men den slog ikke benene væk under mig på samme måde som Prag gjore og asiatiske byer har gjort. Der var jo ikke noget anderledes ved stedet som jeg ikke allerede har oplevet før. Selvføldig er det anderledes men for mig ikke på en mindblowing måde. Jeg har ikke noget imod stedet og jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage en dag for der er stadig flere steder i Californien jeg gerne vil opleve.

Har du været i San Francisco ???? Hvad var dit indtryk af byen ????

fredag den 10. juli 2015

Alcatraz.

Som jeg nævnte i indlæget om Golden Gate Bridge, så er der 2 steder i San Francisco der for mig står som de 2 store ikoner der symbolisere byen og nr 2 er selvføldig Alcatraz.
Alcatraz har været mange ting, men de fleste forbinder det nok med at være fængsel og det er faktisk også det jeg selv forbinder det med, men historien om Alcatraz er meget mere end det. Alcatraz ligger 2,4 km ude i Sab Francisco bugten og den nemmeste måde at kommer derud på er ved at købe en billet til Alcatraz Cruise, en færge der går cirka hver halve time. Man kan besøge stedet både om dagen og om aften. Vi havde nu valgt at tage derud i dagtimerne så jeg kunne tage en masse billeder af stedet. Manger kender nok filmen The Rock med Sean Connery, Nicolas Cage og Ed Harris i hovedrollerne og navnet The Rock er da også et meget anvendeligt kælenavn for stedet den dag idag.
Skrifter om Alcatraz går helt tilbage til 1775 hvor spanierne døbte øen La Isla de los Alcatraces. På spansk betyder Alcatraces pelikaner. Øen var nemlig ynglested for brune pelikaner.Indtil omkring 1846 er øen privat ejet. Men den bliver købt af den amerikanske stat for summen af 5000 US dollars. 
I første omgang bliver øen brugt som opbevaring af militær isenkram og de reserver der er indkladt til at kæmpe på amerikansk side i Mexico-USA krigen. Efter krigen rykkede militæret ind på øen og begyndte for alvor at bygge barakker og haller under navnet Fort Alcatraz.
Da Den Amerikanske Borgerkrig brød ud i 1861 var det mening at fortet skulle beskytte San Francisco, men stedet blev mest af alt brugt som fængsel for sydstats sympatisører og kapere der sejlede ud for vest kysten.
I 1933 overtog Department of Justice stedet og året efter blev det til det fængsel som de fleste nok forbinder stedet med. Størstedelen af fangerne kom fra stats fængslet Leavenworth i Kansas, de fleste af dem var bank røvere og mordere. De fleste kender nok navne som Al Capone, George "Machine Gun" Kelly og Robert Franklin Stoud ( The Birdman of Alcatraz ). Det er alle sammen nogen der har været med til at give Alcatraz ry som et af de mest barske fængelser i USA.
I de 29 år Alcatraz var fængsel forsøgte 36 fanger i alt 14 gange at flygte fra stedet. 2 mænd prøvede 2 gange at flygte. 23 blev fanget levende. 6 blev skudt og dræbt. 2 druknede og 4 savnes men formodes druknet.
Frank Weatherman var den sidste fange der forlod Alcatraz den 21 marts 1963.
Den 20 november 1969 blev Alcatraz besat af en større gruppe indianere under navnet United Indians of All Tribes. De protesterede imod regerings måde at behandle indianerne på og den måde de var blevet frataget deres ret til jorden og sat i resavater med begrænset mulighed for frihed uden for resavaterne. Besættelsen varede næsten 2 år og ender med at have en direkte indflydelse på amerikansk politik vedrørende indianerne. 
Idag er Alcatraz en af USAs største attraktioner og flere millioner besøger årligt stedet.

 Alcatraz set fra færgen.

Noget af den graffiti indianerne malede på stedet under deres besættelse.

 Alcatraz er idag en del af National Park Service og af historisk værdi 
for USA.

 Barrak fra dengang det var militæret der var på øen.

 På berømte vandtårn med graffiti fra da indianerne 
besatte øen.

 Fængsels haven. Det var et stort privilegium at blive udtaget til at 
passe haven for det betød nemlig at man fik lov til at komme 
ud i den friske luft.

 Selve fængelses bygningen.

 Som nyankommen til Alcatraz er det første man får udlevert 
en fange dragt, tæppe, tallerken og krus.

 Fængsels køkken.

 Toiletter.

 Fængsels celle som består af en seng, toilet, håndvask og 2 hylder.

 Fra hospitals afsnittet.

 Det der er tilbage af fænglses inspektørens bolig. 
Der var i alt 4 fængsels inspektører i de 29 år her var fængsel.

Admistrations bygning. Fra denne side har man en hel fantastisk udsigt ind
over San Francisco by.



I starten nævnte jeg nogen af de berømte fanger der har siddet på Alcatraz, men i tilfølde du ikke lige ved hvem det er, er her en kort fortælling.

Al Capone ( Scarface Al ) 
Hans rigtige navn er Alphonse Gabriel Caponi. Hans forældre er begge fra Italien. Han er født og opvokset i Brooklyn, New York. Han blev tidligt involveret i kriminalitet. Han var en af de største spritsmuglere under Forbudstiden i 1920erne til 1930erne. Han flyttede til Chicago på sin vej op gennem underverden og her opbyggede han et imperium som gangster og storsmugler.
I 1931 blev han dømt for skattesvindel og indsat i stats fængslet i Atlanta, Georgia. I 1934 blev han overført til Alcatraz hvor han sad indtil 1939. 

George "Machine Gun" Kelly.
Irsk-amerikansk gangster fra Memphis, Tennessee. Ligesom Al Capone var han også spritsmugler under Forbudstiden, foruden bank røver. Han største forbrydelse var da han kidnappede olie tycoonen Charles F. Urschel i july 1933, hvor det lykkes ham og han med gangstere at få udbetalt en løsesum på 200.000 US dollars. Han blev anholdt den 26 september 1933 og tilbragte resten af hans liv i fængsel. Han tilbragte 17 år på Alcatraz. Han døde i Leavenworth fængslet på sin 59 års fødselsdag af et hjerteanfald.

Robert Franklin Stroud ( Birdman of Alcatraz )
Fra Seattle, Washington. Stroud flyver fra reden i en tidlig alder og tager til Alaska. Her møder han danserinden Kitty O'Brien som også er prostitueret. De flytter sammen og han fungere som en alfons for hende. En dag er der en kunde der ikke vil betale og Stroud konfrontere ham og de kommer i slagsmål og kunden ender med at blive skudt. Han bliver idømt 12 år for manddrab og sidder på McNeil Island. Her overfalder han en hospitals ansat der har anmeldt han for besidelse af narkotika ( morfin ) desuden overfalder han også en anden indsat i et forsøg på at få morfin. Han får yderlig en fængselsdom for overfaldene og overflyttes til Leavenworth. I Leavenworth får han en reprimande for en mindre overtrædelse i cafeteriet der ender med at han stikker en fængselsbetjent ihjel. Han bliver dømt til døden, men senere retsager gør at dommen bliver omstøbt til livsvarrig fængsel. Under hans tid i Leavenworth finder han en dag 3 spurve der er kommet til skade. Han tager dem til sig og passer og plejer dem og inden længe skifter han dem ud med kanarie fugle som han yngler og sælger til besøgende i fængslet. Han skriver 2 bøger om fugle og senere da han kommer til Alcatrez en selvbiografi. Han bliver overført til Alcatrez i 1942. På Alcatrez må han ingen fugle have, men han har adgang til biblioteket hvor han begynder at læse jura bøger. I 1959 bliver han alvorligt syg og overføres til et hospitals center for indsatte i Springfield, Missouri. Han dør den 21 november 1963 i en alder af 73 år. Han har tilbragt 54 år i fængelse, 42 af de år er tilbragt i en isolations celle.


Jeg synes det var så spændende at gå rundt på Alcatraz. Når man kommer op til selve fængslet får man udlevert et par høretelefoner og en optager med fortællinger fra livet på Alcatrez. Fortællingerne er indtalt er tidligere ansatte såvel som indsatte. Og så bliver man ellers guided rundt mens man lytter til fortællingerne på båndet. Der er så meget historie over Alcatraz og man kan umuligt undgå at blive fanget af det. Det var hvert fald svært for mig fordi jeg er så interesseret i historie. For mig var det virkelig stort at gå rundt derude, det er noget jeg altid har drømt om og endelig gik den drøm i opfyldelse. Jeg synes det levede fuldt op til mine forventninger. Fra man ankommer til man tager af sted igen. Der gik en del frivillige derude der mere end gerne delte ud af deres viden om stedet og det var meget morsomt at lytte til deres historier og anekdoter om livet på Alcatraz og mennesker og indsatte der har haft sin gang på øen. Jeg kan helt klart kun anbefale at man besøger steder hvis man er i San Francisco. Jeg mener hvert fald hvis man ikke gør det så snyder man sig selv for en kæmpe oplevelse.

onsdag den 8. juli 2015

Golden Gate Bridge, San Francisco.

Søndag eftermiddage nåede vi op til San Francisco. Vi havde egentlig først troede vi ville nå derop først på aftene, men det gik lidt stærkere end vi havde regnet med. Hold nu op der var koldt i San Francisco i forhold til da vi var i Yosemite og omkring Salinas. I Yosemite havde vi haft op til 28 grader og det mest fantastiske solskind. I San Francisco var der omkring 12-14 grader, overskyet og det småregnede. Men vi kørte hen til vores hotel og fik tjekket ind og så sad vi ellers bare lige og slappede lidt af og snakkede om hvad vi skulle siden vi var ankommet noget tidligere end vi havde forventede. Da det var for tidligt at spise aftensmad besluttede vi at køre ud til Golden Gate Bridge, så vi kunne nå at se den mens det stadig var lyst men også når mørket begyndte at falde på og man kan se alle lysene. For mig står GGB og Alcatraz som de 2 store ikoner der symbolisere San Francisco og det var da også de to steder der stod absolut øverst på listen over de ting jeg gerne ville opleve i SF.
Eftersom min mand har været der flere gange og har boet i Californien var det stort set mig der bestemte de steder vi skulle hen fordi jeg aldrig havde været der før.
Men vi kom ud til broen og jeg må indrømme den er godt nok stor. Det er virkelig et imponerende bygningsværk. At se den på afstand er en ting, men at gå ude på den og stå og kigge op af de wirer der holder broen og at stå ved de kæmpe pyloner ( der er 220 meter høje) der holder wirerne så kan man virkelig fornemme hvor stor den er. Da vi stod ude midt på broen kom der nogle store container skibe og skulle under og de virkede bare så lille når man stod deroppe og kiggede ned.
Ude fra broen kan man se ud til Alcatraz og man har en rigtig flot udsigt ind over SF by.
Da broen åbnede i 1937 var det verdens længeste hængebro med sine 2737 meter og det var den frem til 1964. Idag er den dog dumpede ned på en 12. plads over længeste broer, men den er nu stadig imponerende. Jeg vil dog lige indskyde at verdens længeste hængebro ligger her i Japan. Det er Akashi Kaikyo broen der forbinder Kobe med øen Awaji med en total længde på 3911 meter. Storebæltsforbindelsen er så men den 3. største hængebro i verden.
Men her er lidt skumrings billeder af GGB inklusive den berømte SF tåge.