Som jeg nævnte i indlæget om Golden Gate Bridge, så er der 2 steder i San Francisco der for mig står som de 2 store ikoner der symbolisere byen og nr 2 er selvføldig Alcatraz.
Alcatraz har været mange ting, men de fleste forbinder det nok med at være fængsel og det er faktisk også det jeg selv forbinder det med, men historien om Alcatraz er meget mere end det. Alcatraz ligger 2,4 km ude i Sab Francisco bugten og den nemmeste måde at kommer derud på er ved at købe en billet til Alcatraz Cruise, en færge der går cirka hver halve time. Man kan besøge stedet både om dagen og om aften. Vi havde nu valgt at tage derud i dagtimerne så jeg kunne tage en masse billeder af stedet. Manger kender nok filmen The Rock med Sean Connery, Nicolas Cage og Ed Harris i hovedrollerne og navnet The Rock er da også et meget anvendeligt kælenavn for stedet den dag idag.
Skrifter om Alcatraz går helt tilbage til 1775 hvor spanierne døbte øen La Isla de los Alcatraces. På spansk betyder Alcatraces pelikaner. Øen var nemlig ynglested for brune pelikaner.Indtil omkring 1846 er øen privat ejet. Men den bliver købt af den amerikanske stat for summen af 5000 US dollars.
I første omgang bliver øen brugt som opbevaring af militær isenkram og de reserver der er indkladt til at kæmpe på amerikansk side i Mexico-USA krigen. Efter krigen rykkede militæret ind på øen og begyndte for alvor at bygge barakker og haller under navnet Fort Alcatraz.
Da Den Amerikanske Borgerkrig brød ud i 1861 var det mening at fortet skulle beskytte San Francisco, men stedet blev mest af alt brugt som fængsel for sydstats sympatisører og kapere der sejlede ud for vest kysten.
I 1933 overtog Department of Justice stedet og året efter blev det til det fængsel som de fleste nok forbinder stedet med. Størstedelen af fangerne kom fra stats fængslet Leavenworth i Kansas, de fleste af dem var bank røvere og mordere. De fleste kender nok navne som Al Capone, George "Machine Gun" Kelly og Robert Franklin Stoud ( The Birdman of Alcatraz ). Det er alle sammen nogen der har været med til at give Alcatraz ry som et af de mest barske fængelser i USA.
I de 29 år Alcatraz var fængsel forsøgte 36 fanger i alt 14 gange at flygte fra stedet. 2 mænd prøvede 2 gange at flygte. 23 blev fanget levende. 6 blev skudt og dræbt. 2 druknede og 4 savnes men formodes druknet.
Frank Weatherman var den sidste fange der forlod Alcatraz den 21 marts 1963.
Den 20 november 1969 blev Alcatraz besat af en større gruppe indianere under navnet United Indians of All Tribes. De protesterede imod regerings måde at behandle indianerne på og den måde de var blevet frataget deres ret til jorden og sat i resavater med begrænset mulighed for frihed uden for resavaterne. Besættelsen varede næsten 2 år og ender med at have en direkte indflydelse på amerikansk politik vedrørende indianerne.
Idag er Alcatraz en af USAs største attraktioner og flere millioner besøger årligt stedet.
Alcatraz set fra færgen.
Noget af den graffiti indianerne malede på stedet under deres besættelse.
Alcatraz er idag en del af National Park Service og af historisk værdi
for USA.
Barrak fra dengang det var militæret der var på øen.
På berømte vandtårn med graffiti fra da indianerne
besatte øen.
Fængsels haven. Det var et stort privilegium at blive udtaget til at
passe haven for det betød nemlig at man fik lov til at komme
ud i den friske luft.
Selve fængelses bygningen.
Som nyankommen til Alcatraz er det første man får udlevert
en fange dragt, tæppe, tallerken og krus.
Fængsels køkken.
Toiletter.
Fængsels celle som består af en seng, toilet, håndvask og 2 hylder.
Fra hospitals afsnittet.
Det der er tilbage af fænglses inspektørens bolig.
Der var i alt 4 fængsels inspektører i de 29 år her var fængsel.
Admistrations bygning. Fra denne side har man en hel fantastisk udsigt ind
over San Francisco by.
I starten nævnte jeg nogen af de berømte fanger der har siddet på Alcatraz, men i tilfølde du ikke lige ved hvem det er, er her en kort fortælling.
Al Capone ( Scarface Al )
Hans rigtige navn er Alphonse Gabriel Caponi. Hans forældre er begge fra Italien. Han er født og opvokset i Brooklyn, New York. Han blev tidligt involveret i kriminalitet. Han var en af de største spritsmuglere under Forbudstiden i 1920erne til 1930erne. Han flyttede til Chicago på sin vej op gennem underverden og her opbyggede han et imperium som gangster og storsmugler.
I 1931 blev han dømt for skattesvindel og indsat i stats fængslet i Atlanta, Georgia. I 1934 blev han overført til Alcatraz hvor han sad indtil 1939.
George "Machine Gun" Kelly.
Irsk-amerikansk gangster fra Memphis, Tennessee. Ligesom Al Capone var han også spritsmugler under Forbudstiden, foruden bank røver. Han største forbrydelse var da han kidnappede olie tycoonen Charles F. Urschel i july 1933, hvor det lykkes ham og han med gangstere at få udbetalt en løsesum på 200.000 US dollars. Han blev anholdt den 26 september 1933 og tilbragte resten af hans liv i fængsel. Han tilbragte 17 år på Alcatraz. Han døde i Leavenworth fængslet på sin 59 års fødselsdag af et hjerteanfald.
Robert Franklin Stroud ( Birdman of Alcatraz )
Fra Seattle, Washington. Stroud flyver fra reden i en tidlig alder og tager til Alaska. Her møder han danserinden Kitty O'Brien som også er prostitueret. De flytter sammen og han fungere som en alfons for hende. En dag er der en kunde der ikke vil betale og Stroud konfrontere ham og de kommer i slagsmål og kunden ender med at blive skudt. Han bliver idømt 12 år for manddrab og sidder på McNeil Island. Her overfalder han en hospitals ansat der har anmeldt han for besidelse af narkotika ( morfin ) desuden overfalder han også en anden indsat i et forsøg på at få morfin. Han får yderlig en fængselsdom for overfaldene og overflyttes til Leavenworth. I Leavenworth får han en reprimande for en mindre overtrædelse i cafeteriet der ender med at han stikker en fængselsbetjent ihjel. Han bliver dømt til døden, men senere retsager gør at dommen bliver omstøbt til livsvarrig fængsel. Under hans tid i Leavenworth finder han en dag 3 spurve der er kommet til skade. Han tager dem til sig og passer og plejer dem og inden længe skifter han dem ud med kanarie fugle som han yngler og sælger til besøgende i fængslet. Han skriver 2 bøger om fugle og senere da han kommer til Alcatrez en selvbiografi. Han bliver overført til Alcatrez i 1942. På Alcatrez må han ingen fugle have, men han har adgang til biblioteket hvor han begynder at læse jura bøger. I 1959 bliver han alvorligt syg og overføres til et hospitals center for indsatte i Springfield, Missouri. Han dør den 21 november 1963 i en alder af 73 år. Han har tilbragt 54 år i fængelse, 42 af de år er tilbragt i en isolations celle.
Jeg synes det var så spændende at gå rundt på Alcatraz. Når man kommer op til selve fængslet får man udlevert et par høretelefoner og en optager med fortællinger fra livet på Alcatrez. Fortællingerne er indtalt er tidligere ansatte såvel som indsatte. Og så bliver man ellers guided rundt mens man lytter til fortællingerne på båndet. Der er så meget historie over Alcatraz og man kan umuligt undgå at blive fanget af det. Det var hvert fald svært for mig fordi jeg er så interesseret i historie. For mig var det virkelig stort at gå rundt derude, det er noget jeg altid har drømt om og endelig gik den drøm i opfyldelse. Jeg synes det levede fuldt op til mine forventninger. Fra man ankommer til man tager af sted igen. Der gik en del frivillige derude der mere end gerne delte ud af deres viden om stedet og det var meget morsomt at lytte til deres historier og anekdoter om livet på Alcatraz og mennesker og indsatte der har haft sin gang på øen. Jeg kan helt klart kun anbefale at man besøger steder hvis man er i San Francisco. Jeg mener hvert fald hvis man ikke gør det så snyder man sig selv for en kæmpe oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar