Sommerferie i Danmark

Jeg synes jeg lige ville kigge forbi og fortælle lidt om hvad jeg har lavet indtil nu mens jeg nyder den danske sommer, jordbær og koldskål. Nøj hvor har vejret bare været dejligt, jeg var ellers lidt nervøs for om hele min tid i Danmark ville regne væk, men det må man jo sige ikke har været tilfældet. Lige i starten synes jeg her var lidt koldt, jeg er jo vandt til et sted mellem 35-40 grader, men nu går det bedre. 1 ting er hvert fald sikkert, det er meget mere behageligt her hvor luft fugtigheden ikke er så høj.

 En ting jeg virkelig har glædet mig til var at komme ned på Palmestranden og se hvordan det ser ud når palmerne rent faktisk står dernede. Palmestranden er et af de tiltag der er blevet lavet for at tiltrække flere tourister og man må sige det har virket. Tidligt om sommeren planter kommunens gartnere palmer fra Italien ud ned på stranden og der bliver sat parasoller op og der kommer liggestole ud at stå rundt omkring på stranden. Om efteråret bliver de gravet op igen og kørt op i kommunens drivhus hvor de bliver passet og plejet vinteren over så de er klar til en ny sæson året efter. Desuden er der også baner til Beachvolly og fodbold. Der står grill tønder nede ved stranden man kan benytte og ishuset ligger lige oppe bag ved klitterne, hvis det bliver for varmt og man får brug for en is. Det er et rigtig lækkert sted og på en dag med rigtig godt vejr er det faktisk som at ligge og dase i sydens sol og varme. Palmestranden er da også flere gange blevet kåret som Danmarks bedste strand og det kan man jo egentlig godt forstå.

Frederikshavn vil gerne være værter for en masse forskellige arragementer, det er en del af konceptet om at gå fra værftsby til værtsby. Derfor har de bl.a. været værter for Landsstævne for Danske Folkedansere og Spillemænd. Det varede 1 uge og der var opvisninger flere steder i byen, 1 af stederne var ude ved Bangsbo Herregård hvor jeg fik mulighed for at tage en masse billeder. I Japan er jeg ofte blevet spurgt om hvordan en dansk national dragt ser ud og det er ret svært at forklare når de er forskellige alt efter hvilken egn de kommer fra, så jeg er rigtig glad for de billeder jeg fik taget for nu har jeg noget at vise når jeg skal forklare det. Billeder har det jo med at fremme forståelser ret så meget. Men det var rigtig hyggeligt at gå derude en hel eftermiddag og kigge på folk i disse dragter for de er rigtig flotte og der er en masse detaljer på dem når man rigtig kan komme til at kigge på dem.

 Biskop Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstieren.

Når man bor i Nordjylland så er der en begivenhed der hvert år kan trække folk til fra hele egnen og det er Middelalderdage på Voregaard Slot. Og som "tourist" i Nordjylland måtte jeg selvføldig også en tur tilbage i tiden. For dem der ikke lige ved historien om Voregaard og Stygge Krumpen kan jeg lige kort fortælle at Stygge Krumpen var den sidste katolske biskop med domkirke i Børglum og han styrede alt nord for Limfjorden. I 1520'erne anlagde han Voregaard som en borg hvor han boede med sin vedsoverske (dvs. elskerinde) i 18 år indtil reformationen i 1536 hvor han blev sat i fængsel.

Middelalderdage ved Voregaard finder altid sted i uge 29 og der er alt fra ridder turnering, burskydning, gøglere, musikanter og handlende der alle er klædt ud som de gik klædt i 1530'erne. Man kan desuden også møde Biskop Stygge Krumpen og Elsebeth der går rundt og sørger for at alt går ordneligt til. Jeg fandt ud af at der 3 gang bliver afholdt taffel med biskopen, hvor man kan spise middag med biskopen som man ville have gjort på det tidspunkt og der er musik og underholdning som der høre sig til på den tid. Jeg fik ikke muligheden for at komme til taffel, det er billetter der skal bestilles i forvejen og det er meget populært så de er hurtig udsolgt. Vi var ikke inde på selve slottet for det har jeg været før, men man kan købe en kombi billet der også giver adgang til slottet hvor man får en rundvisning og bla. hører historien om den pengegriske Ingeborg Skeel der tog livet af flere af de ansatte ved slottet og stadig huserer på Voregaard som Den hvide Dame. 

Man kan også høre historien om blodpletten der ikke vil forsvinde, fordi det efter signe er blod fra en uskyldig der blev slået ihjel.

Og hvis man ikke lider af klaustrofobi kan man komme ned i fangehullet der er så lille at en voksen ikke kan stå oprejst eller ligge udstrakt. Desuden er der ingen lufthuller eller lys i fangehullet.

Der er også vildsvinskindet der ikke må fjernes fra slottet ellers vil Voregaard styrte sammen.

Men ellers nyder jeg bare det gode vejr og hygger mig rigtig meget sammen med mine forældre. Jeg er stadig i Danmark lidt over 1 uges tid endnu, så mon ikke vi finder et par steder mere at besøge.

Hjemme i Danmark.

Så er jeg nået til Danmark hvor jeg skal holde sommerferie med mine forældre. Det var en rigtig lang flyvetur, men nu er jeg ved at være på højkant igen efter en hel del soven.
Eftersom jeg er i Danmark vil der nok være lidt stille her på bloggen i denne mdr, da jeg gerne vil nyde de næste 4 uger sammen med mine forældre og familie.
Men I kan jo kigge forbi bloggens Facebook side hvor jeg stadig vil linke til store og små artikler der har med Japan at gøre.
https://www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967?ref_type=bookmark

God sommer til jer alle uanset om I skal holde den i Danmark eller ude i den store dejlige verden.

2 dage rundt i Izu.

Vi har lige været på en 2 dages tur til Izu. Izu er en halvø der ligger lige syd for Hakone. Izu er lidt lige som Hakone, et sted hvor mange har en sommerbolig og hvor mange fra Tokyo og Yokohama tager ned i weekenden og op i bjergene, især her om sommeren hvor der er varmt og luftfugtigheden er høj er det et yndet tilflygts sted. Izu er bjerg område og har mange spa hoteller og 1-dags spa. Spa og natur er da også det størstedelen tager til Izu for og det var heller ingen undtagelse for mig og min mands vedkommende. Der findes en del vandfald i Izu og det var for mig det jeg havde glædet mig mest til og jeg blev da heller ikke skuffet, tværdigmod.

 Joren Vandfald.

Det første vandfald vi besøgte hedder Joren vandfald. Det er på top 100 over de bedste vandfald i Japan.

Faldet er 25 meter og det er meget natur skønt område. Det er ikke særlig svært at komme ned til vandfaldet, det er træpper og en lille asfalt sti hele vejen.

Der er et gammelt japansk folkesagn der knytter sig til stedet. Det siges at det er hjem for Jorogumo. Jorogumo er en edderkop der kan forvandle sig til en smuk og forførende kvinde. For længe længe siden sad en mand ved vandkanten med fødderne i vandet og hvilede sig. Han opdagede at en edderkop var ved at spinde et net om hans fødder  og for at komme fri måtte han skære det op. Han anbragte spindet på en træstuppe, men pludselig blev den rygget op med roden og trukket ned i vandet. Efter denne historie blev folk bange for at gå ned til vandfaldet. Men en dag kom en tømmere fordi som ikke kendte til historien og han begyndte at hugge træer ved vandfaldet. Uheldigvis tabte han sin økse i vandet og da han ville gå ud efter den kom en smuk kvinde til syne og hun gav han hans økse tilbage, dog på den betingelse at han aldrig måtte fortælle at han havde set hende. Selv om det er svært for tømmeren holder han sit løfte, indtil en dag hvor han er så fuld at han taler over sig om den smukke kvinde ved vandfaldet. Eftersom han er fuld falder han i søvn, men vågner aldrig op igen.

På vej op fra vandfaldet så vi faktisk en stor edderkop, men om det var Jorogumo må stå hen i det uvisse ;-)

  Et af  Kawazu 7 vandfald.

Ikke så langt fra Joren vandfald ligger der et vandre område der i Japan er meget kendt fordi der ligger 7 vandfald lige efter hinanden. Det er kendt som Kawazu 7 vandfald. Det største er 30 meter og det mindste er 2 meter. Lige i øjeblikket kan man ikke vandre op til det 7. vandfald fordi stien derop er blokeret at jord og sten skred p.g.a alt den regn der er faldet på det sidste, men de 6 andre vandfald er der ingen problemer med at nå frem til. Da disse vandfald er populære er vejen rundt til dem også meget fremkommelig og der er stier og broer så man nemt kan komme frem. Det er virkelig et dejligt område, en skjult perle. Jeg kunne ikke lade værd med at tænke på det må være absolut magisk om efteråret når træerne skifter til deres røde, gule og brune farver. Men sommerens friske grønne farve der giver skygge for den brændende sol er nu heller ikke det værste. Selv om det var gråt og overskyet det meste af turen har jeg dog fået en meget rød nakke.

 Kysten på øst siden af Izu.

Efter vi havde været ved vandfaldene stoppede vi ved Den Franske Rosenhave, men damen der sad ved billetlugen var så venlig at informere os om at alle roserne næsten var afblomsteret nu og billetprisen var den samme som da de stod i fuld flor, så vi blev enig om at det ville vi ikke bruge penge på så vi valget at finde et sted at stoppe langs kysten på vej op til det spa hotel hvor vi skulle overnatte. Vi stoppede ved et sted hvor der var et fyrtårn man kunne gå op i. Jeg kunne forestille mig at i klart vejr måtte der være en hel fantastisk udsigt, men den må vi have til gode for det var gråt og overskyet. På vej ud til klipperen slog det mig at der var ingen hegn eller afspæring til at forhindre folk i at falde ud over. Det var kun et par steder hvor der var en form for afspærring. Vi kom da også forbi et skilt hvor der på japansk stod at hvis du overvejer at begå selvmord og kaste dig ud fra klipperne så vær venlig at ringe på et af disse telefon nummere. Nummerne var til en hotline der skal forsøge at tale folk fra at begå selvmord.

Jeg synes det var et helt fantastisk sted og jeg var dybt facineret af klippe formationerne. Jeg fandt da også et sted hvor jeg ville kunne sidde i timevis og filosofere og skrive digte mens jeg bare kiggede ud over Stillehavet og klipperne. Jeg kunne slet ikke sætte mig ind i hvordan nogen ville kunne være i stand til at tage sit eget liv så smukt et sted fyldt med så meget inspiration.

Men desværre kunne jeg ikke sidde så længe, for der var stadig et stykke vej op til hotellet og vi var ved at være trætte og sulten efter en lang dag, så vi besluttede at nu kørte vi op til hotellet så vi kunne gå i spa inden vi skulle have serveret aftensmad. Klokken 22.00 var vi begge gået fuldstændig kold, men da havde det også været en lang men god dag.

 Bjerget Omuro.

Næste dag var første stop et bjerg der hedder Omuro. Det er en død vulkan og man han gå hele vejen rundt om krateret. Omuro er 580 meter højt. Krateret har en diameter på 300 m og en dybde på 70 meter. Nede i krateret er der en bueskydnings bane og man kan leje bue og pile i en lille forretning der ligger lige når man kommer op. Man kommer op ved at tage en lift. Den kører ikke særlig hurtig så der er masser af tid til at nyde udsigten. På en dag med klart vejr vil man kunne se Mt.Fuji, men hun gemte sig godt lige den dag vi var der. Det er nok det nemmeste bjerg jeg nogensinde har besteget, hvis man da kan sige det når man ikke har gået hele vejen op men taget en lift. Vi gik hele vejen rundt om krateret og jeg kiggede efter en sti for dem der vælger at vil gå op men jeg kunne ikke finde nogen, så jeg blev lidt i tvivl om, om man rent faktisk kan gå op eller eneste vej op er med liften. Bjerget er meget kendt blandt søfolk, fordi det er meget let genkendelig på afstand og derfor bruges som pejlingsmærke. Der står en række af Buddha statuere der vender ud mod Stillehavet der skal beskytte søfolk og sikker dem en god rejse. Da vi gik rundt om krateret bemærkede jeg at der var rigtig mange sommerfugle og nogle af dem var rigtig store, næsten lige så stor som en hånd, men de var ikke særlig samarbejds villig for de ville bare ikke sætte sig så jeg kunne komme til at tage et billede af dem, det var jeg ret irreteret over, men sådan er det jo med naturens dyr.

 Toi Guldmine. Et lille tempel inde i minen hvor toriien er belagt med ægte guld.

Efter vi havde gået rundt om Omuro besluttede vi at vi ville køre over 2 bjergpas og over til vest siden af Izu hvor der ligger en guldmine, der er meget berømt, i hvert fald i Japan fordi de ejer verdens største guldbar. Men først skulle vi lige over 2 bjergpas og det endte med at blive noget af en udfordring for mig fordi jeg blev køresyg. Når vi bare skal køre op eller ned eller lige ud har jeg ingen problemer. Problemet starter så snart der er mange sving og her var der virkelig mange sving. Så da vi efter 1 1/2 time nåede frem var jeg totalt udmattede og grøn i hovedet, så jeg var virkelig glad for at komme ud og få noget frisk luft. Toi er egentlig bare en lille bjergby, men i Edo perioden og tidligere var det en meget vigtig by p.g.a deres guldminer, hvor der blev hentede enorme mængder guld ud fra. Minen strækker sig flere 100 km ind i bjerget, men det er kun en rute på omkring et par km man kan gå inde i minen. Ruten fortæller om livet i minen og hvordan det har været at arbejde dernede. Det hele er illustreret med dukker og beskrivelser på både japansk og engelsk. Minen åbnede i 1601 og i den tid den var åben blev der hentede 40 tons guld og 400 tons sølv ud. Desværre var japanerne ikke gode handelsfolk og de vidste ikke hvad værdien var på guld og sølv og derfor endte meget af det med at blive byttede væk for andre varer og japanerne antog at guld og sølv havde samme værdi. Meget af det blev byttede væk til udenlandske handelsrejsende til langt under den værdi det egentlig har. De handelsrejsende synes selvføldig at de gjore nogle rigtig gode handler for de kendte godt den sande værdi af guld og sølv. Minen blev lukket i 1965 og idag er det museum.

 Toi Guldmine. Verdens største guldbar, den vejer 250 kg.

Toi Guldmine ejer verdens største guldbar. Selv om den står i en montre kan man stikke hånden ind og rører ved den. Den blev smeltet den 11 juni 2005 af Mitsubishi Materials Corporation. Den står i Guinness Verdensrekord bog som den største guldbar i verden.

Efter vi var færdig ved guldminen valgte vi at køre af Rute 1 op til Hakone for at gå i spa. Store dele af Rute 1 er det der er den Gamle Tokaido Vej. Det er en vej der fører fra Kyoto til Edo (idag Tokyo) og det var den vej man brugte i gamle dage når man skulle frem og tilbage mellem de 2 byer. Idag findes der ikke meget af den gamle vej andet end brudstykker og mindes mærker. Havde det ikke lige været for Utagawa Hiroshige og hans tegninger over de 53 stop på den Gamle Tokaido Vej ville den højst sansynligt være glemt idag, men takkede være de tegninger er det idag en historisk rute der forbinder Kyoto med Edo. En gåtur der varede omkring 3 mdr. men som idag kan gøres på 3 timer hvis man tager shinkansen. Men vi kørte af den Gamle Tokaido Vej over til Hakone hvor vi valgte et spa der hedder Tenzan.

Tenzan Spa.

Tenzan Spa er  varmekilde direkte fra undergrunden og det kan man også mærke for vandet er rigtig varmt. Inde i damernes afdeling er der et urtebad og flere forskellige udendørs spa. Et af badene er inde i en bjerghule, man går simpelthen ind i bjerget og så kan man se det reneste kildevand komme ud af bjerget og så kan man sidde der inde i hulen og slappe af i det varme vand. Det var virkelig en oplevelse. Nu tættere man satte sig ved vægen nu varmere var vandet, men den del af badet der lå uden for hulen var mere tempereret. Men det var helt fantastisk, det er mit nye ynglings spa. Jeg sagde da også til min mand da vi kom ud at her ville jeg i spa 1 gang om mdr. hvortil jeg fik at vide at det skulle jeg ikke regne med det skete. Ikke fordi det var dyrt, men mere fordi det er en lang køretur. Det tog da også næsten 1 1/2 time inden vi nåede hjem. Og ærlig talt så kan jeg godt se det er langt at køre for et bad uanset hvor dejligt det var. Men en ting er sikkert, det er ikke sidste gang jeg har været i Tenzan Spa og jeg vil anbefale det til alle der tager til Hakone.

Racisme i Japan.

Efter at have set denne video synes du måske at den er meget overdrevet. Den er da også lavet med en del humor, men den bygger også på hvordan udlændinge bliver behandlet i Japan og hvordan japanerne har det med udlændinge.

Mange opfatter Japan og japanerne som meget venlige og høflige og det kan man også sagtens sige om rigtig mange af dem. Men når man har været her længe nok og bagsiden af medaljen begynder at vise sig vil man nok få en anden opfattelse.

Hvis man følger nogle af siderne om Japan inde på Facebook vil man måske være stødt på en artikel der hedder The Gaijin Complex. Gaijin er det ord japanrne bruger om udlændinge og det bliver nogen gange brugt i ret negative betydning.

Artiklen er skrevet af en japaner og prøver at forklarer hvorfor mange japaner ikke har det så godt med udlændinge. Artiklen bruger argumentet at det er en del af japanernes kultur og mangel på engelsk kundskaber at mange japaner ikke bryder sig om at have med udlændinge at gøre.

Der er bl.a. en historie om 2 udlændinge på rejse i Japan der kommer ind på en mindre japansk restaurant fordi de gerne vil spise rigtig japansk mad, men tjenerne vifter af dem og siger No No (åbenbart det eneste hun kan på engelsk) og de 2 udlændinge må gå med uforurettet sag fordi de ikke var velkommen. Forfatteren af artiklen bruger nu det argument at det ikke er racisme, men tjenerens måde at gøre de 2 udlændinge opmærksom på at her er der ingen der kan tale engelsk og dermed hjælpe jer og for at undgå ubehagligheder og misforståelser er det bedre at i går. Den japanske tjener mener jo hun har gjort noget godt i at afvise dem p.g.a manglende evner til at håntere sån en situation, men uanset hvordan man vender og drejer den så er det racisme. Jeg har hørt mange ligende historier som denne, men jeg har aldrig selv oplevet lige denne her situation. Det skyldes nok at når jeg spiser på restaurant er det i følge med min mand og det er ham der står for alt kommunikationen.

Du kan læse hele artiklen her.

http://blog.gaijinpot.com/gaijin-complex/



Nu har jeg efterhånden boet herude i over 3 år og jeg kender meget til bagsiden af medaljen og jeg har personligt selv været udsat for racisme flere gange.

Dette er nogle af de situationer jeg har været udsat for.

På en togstation er jeg på vej ud af betalingsscaneren da jeg pludselig bliver rykket i bagfra af en fremmed mand. Jeg finder det meget ubehageligt at blive rykket i på den måde, men heldigvis går min mand lige foran mig og da jeg højlydt gør opmærksom på situationen er han heldigvis meget hurtig til at reagere. Det er tydeligt at manden bliver meget forskrækket da det går op for ham at jeg ikke er alene og ikke bare er en udlænding på rejse i Japan. Han undskylder sig med at han bare ville spørge om vej til et universitet (der er ingen universiteter i området). Nu kan det godt være det lyder meget uskyldigt, men man er nødt til at forstå at han aldrig ville have gjort det samme mod en japansk kvinde for det er uhøfligt og det ville have givet ham meget store problemer at have lagt hånd på en fremmede kvinde/en anden mands kvinde. Mange japanske mænd ved simpelthen ikke hvordan de skal opføre sig over for kvinder. Mange mænd læser manga ofte med pornografiske undertoner som ikke har noget med virkelighedens verden at gøre og p.g.a det har de ingen relation til virkelighedens kvinder. I Japan er der mange grader af høflighed og regler for hvordan man gør ting, men det kan man nemt undgå ved at henvende sig til udenlandske kvinder, for chanchen for at de kender til japansk edikette er ikke så stor. Problemet for japanske mænd er så bare at også udenlanske kvinder ikke ønsker at blive rykket i, gramset på og behandlet dårligt og derfor reagere som jeg også gjore ved at blive vred og protestere højlydt. At japanske kvinder ikke er som de manga figurer de læser om har de forstået, de har så bare ikke forstået at det også gælder for udenlandske kvinder.



En dag skulle jeg med bussen og jeg gik derfor naturligt ned til bus stoppestedet. Cirka halv vejs passerer jeg en ældre dame, men jeg fortsætter bare og går ned til stoppestedet hvor jeg stiller mig i kø. Nogle minutter efter bliver jeg skubbet til side bagfra og slået med en paraply. Det er den ældre dame der er sur over at jeg har taget hendes plads i køen. Hun stiller sig foran mig og slår sin paraply op så jeg er ved at få stukket øjnene ud. Dette var en af de første episoder jeg oplevet og jeg var så forskrækket og lamslået at jeg overhovedet ikke vidste hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det skete nok efter at jeg havde boet herude i cirka 6-7 mdr.



Jeg holder meget af at gå turer. En dag ville jeg gå fra hvor vi bor og ned til næste station hvor der ligger et supermarkede. En gåtur på cirka 30 minutter hver vej. På vej ned  til supermarkedet får jeg øje på en ældre mand der er lidt gangbesværet, så jeg går til siden for ham. Da jeg kommer tættere på er han stoppede op og stirre på mig med onde øjne. Da jeg passere ham begynder han at råbe ad mig. Jeg er ikke 100 % sikker på hvad han sagde, men det var meget klart at han antog mig for at være amerikaner og at han var meget generet og utilfreds med min tilstedeværelse. Lidt længere oppe stod der en ung dame, der var stoppet op for at iagttage situationen, men hun vendte sig bare om og fortsatte som om ingen ting var sket. Jeg var grædefærdig da jeg kom hjem og så snart jeg var kommet inden for døren tud brølet jeg bare. Det var så ubehagelig og da jeg endelig fik mig hulket igennem hvad der var sket var min mand fuldstændig ude af sig selv af raseri og var klar til at anmelde det til politiet, men hvad hjælper det når jeg ikke var 100% sikker på hvad der blev sagt og jeg ikke aner hvem manden var og den unge dame helt sikkert vil sige at det kendte hun ikke noget til.



Hjemme i Danmark siger vi altid det er unge mennesker der er respektløse og ingen manere har. I Japan er det babyboomer generationer der er respektløse og ingen manere har. Babyboomer generationen er den generation der er født i slutningen af eller lige efter 2 verdenskrig. På det tidspunkt var Japan et meget andet land end det er idag. Dengang lå landet i ruiner efter at være bombede, der var hungersnød og stor fattigdom.

Mange fra den generation og ældre har derfor et meget negativt forhold til udlændning og det er også den generation hvor flest mener at Japan burde forblive et lukket land som det engang var og at Japan har nok i sig selv og ikke behøves være en del af globaliseringen.

Nu er det selvføldig ikke alle japanerne der opfører sig på denne måde. Langt de fleste opfører sig pænt og ordneligt, selv om de har et meget anstrængende forhold til udlændinge og de oftes undskylder det med deres dårlige engelsk kundskaber.

Jeg har hørt mange andre historier om udlændinge der bor eller har boet i Japan og om hvordan de bliver behandlet. Racisme findes alle steder også i Japan selv om japanerne helst vil pakke det ind som en undskyldning for ikke at skabe misforståelser og ubehagligheder. Jeg føler ofte at de også bruger det som en undskyldning for ikke at håntere og gøre noget ved problemet.



Da mig og min mand stadig boede i Danmark var han også flere gange udsat for racisme. Han oplevede bl.a. 3 gange at folk spyttede efter ham på gaden. Jeg har aldrig tænkt over hvor meget racisme egentlig er omkring os indtil jeg selv skulle tage stilling til det og stod midt i det. Jeg var virkelig vred, flov og ked af det at min mand skulle udsættes for det, lige som han er det over de ting jeg har været udsat for her i Japan. Heldigvis er der langt mellem de episoder der er virkelig ubehagelige og som sætter sig sine spor.

Jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke vil lade racisme vinde over mig eller ødelægge den positive og glade person jeg for det meste er. Lige når det sker bliver jeg først vred og derefter ked af det fordi jeg ikke forstår hvad jeg har gjort der udløser sån et had. Racisme har ikke noget med ens personlighed at gøre selv om det er sån man føler det. Racisme skabes fordi de fleste har et billede af steriotyper i deres hoved og ikke ved hvordan de i virkeligheden er. Racisme skabes af uvidenhed og frygt for det man ikke kender. Racisme skabes af ens egen manglende evne til at sætte sig ind i hvordan et andet menneske føler og tænker. Fordi et menneske tænker eller reagere anderledes end en selv gør  ikke det menneske til et forkert menneske. Det betyder bare at man selv ikke har forståelse for andres situation.



Hvad kan man så gøre for at stoppe racisme. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror det altid vil eksistere fordi folk er udvidende og ikke ved hvordan de skal håntere en uvant situation. Der vil altid være nogen der har noget imod andre enten p.g.a noget de selv har oplevet eller nogen de kender har oplevet. Fordomme er en meget farlig ting, det gør en ude af stand til at lære og tage imod  nye ting. Ting som man måske kan have glæde af.

Men desværre er det menneskers natur at dømme alle over en kam og være forbeholden over for det man ikke kender.

Noh vs Kabuki.

Jeg vil prøve at forklare lidt om hvad Noh og Kabuki er og hvad forskellen på de 2 theater former er. I Japan finder der 2 meget traditionelle former for theater, Noh som er den ældste og Kabuki som nok er den mest berømte. Umiddelbart ser der ikke ud til at være nogen forskel hvis man ikke har kendskab til nogen af dem, men der er faktisk en del forskelle. I tidernes morgen kunne kvinder også være skuespillere både i Noh og Kabuki, men idag spilles alle rolle kun af mænd.

 Kabuki skuespiller Bando Tamasaburo som er en af de bedste kabuki skuespiller i øjeblikket.

Det er også ham du kan se i den lille video lidt længere nede, hvor han udfører en dans der hedder Yamanba, som betyder Bjerg Heks.

En af de største forskelle på Noh og Kabuki er at i Noh bruger man masker til at udtrykke hvad det er for en person man har med at gøre. I Kabuki bruger man ansigtsmaling.

Noh er den ældste form af de 2 og kan dateres helt tilbage til 1400 tallet mens Kabuki først kommer til omkring 200 år senere.

Noh fokusere på musik, sang, dans og poesi og det tøj de har på er mere hverdags tøj end egentlige kostumere. Idag vil de blive betragtede som kostumere fordi man ikke går i den slags tøj til daglig mere, men dengang i 1400 tallet var det hverdagstøj. I Kabuki fokusere man på dans og musik og de bruger kostumer i form af pragtige kimonoer.

 Kabuki skuespillere.

De scenere man bruger er også meget forskellige.

I Noh brugte man oprindelig en udendørs scene. De var ofte i forbindelse med shrines som er en shinto helligdom og datidens religion. Skuespillerne kommer ind til scenen fra en gang der symbolisere en bro, selve scenen består af et trægulv med tag der støttes af 4 træpæle. Den eneste form for dekoration på en Noh scene er et grantræ der er malet på vægen lige bagved scenen. Scenerne man bruger til Noh er meget simpel i forhold til den man bruger til Kabuki.

Kabuki scenere minder mere om dem vi kender fra almindelig theater hvor man har mulighed for at gøre brug af rekvisitter så som liner der kan spænds fast til en person så det ser ud som om personen flyver.

Noh henvendte sig til de rige folk, det vil sige samuraier eller andre personer med form for magt. Kabuki var mere simpel og henvendte sig til mere almindelige eller fattige i samfundet.

 Forskellige former for Noh masker. Idag sælges de ofte som souvenirs og især omkring Obon

og andre festivaller kan man købe billige plastic udgaver som børn ofte går med.

Idag er Kabuki klart den mest populære. Det henvender sig ikke længere til almindelige eller fattige folk i samfundet. Billetpriserne starter gerne omkring 1000 kr. Der findes Kabuki theater i Tokyo, Kyoto, Osaka og Nagoya. Hvis man vil se et helt stykke tager det 5-6 timer, det er derfor delt op i akter og man kan købe billeter alt efter hvilken akt man ønsker at se.

Noh er også opdelt i akter, men alt i alt tager det omkring et par timer. Da Noh oftes er en udendørs forestilling er det især i sommer halvåret de opføres, men der findes også Noh theatere til indendørs forestillingere bare ikke lige så mange som til  Kabuki forestillingere.

Noh er optaget på UNESCO liste over Intagible Culture Heritage of Humanity.

Personligt har jeg aldrig set Kabuki eller Noh. Jeg vil egentlig gerne se en Kabuki optræden men billetterne er meget dyre. Jeg vil heller vente til jeg har mere forståelse for hvordan man fortolker sån en optræden så jeg kan gå alene for det interessere overhovedet ikke min mand. Jeg er sikker på han vil finde det meget kedeligt og hurtig blive restløs. Jeg er der imod meget optaget af det og kan falde helt i staver. Det kan godt være jeg sprogligt ikke forstår så meget men ansigts udtryk og kropssprog kan også fortælle meget, ligesom man ud fra musikken kan fornemme en følelse. Jeg synes især Kabuki er en meget flot form for sceneoptrædende og jeg sidder ofte og ser videoer på YouTube med Kabuki.

Forskellige former for Noh masker.

At rydde op efter sig selv.

Japanske fans rydder op efter sig selv efter kampen mod Elfenbens Kysten.

De fleste har nok fundet ud af at VM i Brasilien er gået igang. Japan tabte sin første kamp mod Elfenbens Kysten og det var der selvføldig mange japanere der var meget skyffet over. Men efter kampen begyndte japanerne at rydde op efter sig selv og det har åbenbart skabt stor opmærksomhed. Nu sidder jeg så og synes det er underligt at det kan skabe opmærksomhed at man rydder op efter sig selv. Det er da meget normalt at man gør, ik ???

Hvis man rejser rundt i Japan vil man opleve at her er meget renligt og japanerne smider ikke affald på gaden eller andre steder og hvis der ikke lige er en skraldespand i nærheden tager man sit affald med sig indtil man finder en skraldespand eller smider det ud når man kommer hjem. Man ser ofte japanerne har en lille ekstra pose med til at samle affald i når de tager nogen steder. Japanerne gør meget ud af at sortere deres affald. Det er opdelt i papir, plastic, flasker/dåser og almindeligt affald. Batterier skal afleveres i specialle beholdere og stort affald som møbler og elektronik skal speciel afhentes og det skal man betale for. Desuden er der bestemte dage hvor man smider bestemte grupper af affald ud, eks. i dag er det tirsdag hvilket betyder at  må vi smide flasker/dåser ud. Man samler det ude på gadehjørnet på den vej man bor og så bliver det afhentet i løbet af formiddagen. Ja, jeg skal gerne indrømme at japanerne har et omfattende system for sortering af deres affald og selv for japanerne kan det være svært at finde ud af hvilket stykke affald der tilhøre hvilken gruppe. Men man lære det efterhånden.

Men jeg undre mig stadig over at det kan skabe så meget opmærksomhed at man rydder op efter sig selv, det er da ganske almindelig gode manere.

Dårlig start ved VM i fodbold.

 Hard core japanske fodbold fan.

Keisuke Honda ( med det afbleget hår) er anfører for det japanske fodbold hold.

Søndag morgen (japansk tid) blev VM i Brasilien for alvor skudt i gang for Japan da de mødte Elfenbens Kysten. I Japan kaldes fodbold holdet for De Blå Samuraier og de bliver anført af Keisuke Honda der til daglig spiller i AC Milan i Italien. De skulle spille deres første kamp mod Elfenbens Kysten. Første halvleg gik egentlig udemærke og Honda lavet mål som det var forventede. Men midt i 2. halvleg fik Elfenben Kysten 2 hurtige mål og derefter faldt det nærmest fra hinanden for japanerne. De endte med at tabe deres første kamp 1-2.

Fodbold er ikke den mest populære sport i Japan, det er baseball og kampsport. Japan er da heller ikke spået de store chancher for at gå vidre efter de indledende runder. På torsdag skal Japan igen spille, denne gang mod Grækenland og onsdag den 25 skal de spille mod Columbia. Skulle Japan mod alle odds gå vidre vil det nok være en af de store overraskelser, men hvem ved i fodbold kan al ting ske. Bare se på Holland der slog Spanien med 5-1, det var der heller ikke mange der havde spået ville ske.

がんばって　日本。

がんばって　udtales ganbatte og det bruges når man vil opmundre nogen til at gøre et godt stykke arbejde.

日本　udtales nippon og er den japanske måde at sige Japan på og det skrives altid med kanji tegn.

Ganbatte Nippon vil betyde noget i retningen af Kom så Japan.

日er tegnet for sol (kanji)

本 er tegnet for ophav (kanji)

Direkte oversat betyder det solens ophav, fordi det er det land der ligger østligst i Asien. Mange oversætter det også med Den Opgående Sols land.