Okage Yokocho, Ise.

Når man er ude at rejse vil de fleste gerne have et eller andet med hjem, både til sig selv og måske den nærmeste familie. Der er ikke mangel på udvalget i Japan og de bedste steder at handel ind er ofte i gaderne der fører op til et tempel eller shrine. De er fyldt med lokale forretnings drivende der sælger lokale specialiteter. Selv om der ikke er mangel på tilbud er det alligevel nok lidt anderledes end hvad man ser i en souvenir forretning i Europa eller andre steder. 90 % af alt man kan købe er spiseligt eller drikkeligt. Jeg har ikke opfattelsen af at japanerne er samlere, forstået på den måde at de samler på kuglepenne, oplukkere eller nøgleringe. Min egen teori på hvorfor skal findes i den måde japanerne bor og lever på. Mange japanere bor i små lejligheder hvor der ikke er plads til ret meget andet end det mest nødvendige. Eks vores lejlighed er 47 km2 og det er inclusive vores altan. Vi har egenlig nok plads fordi der kun er os to, men der er ikke plads til mange pynteting og da slet ingen potteplanter. Hos vores nabo bor de 4 i samme størrelse lejlighed som os. Mor,far og 2 små børn. Jeg tænker ofte på hvordan de egentlig har indrettet sig, hvor mon børnene leger ? de må jo nærmest falde over hinanden nogen gange. Her er det så det kommer ind hvorfor så mange souvenirs i Japan er enten spiselige eller drikkelige. De har jo simpelthen ikke plads til ting fra alle mulige steder. Så er det bedre med noget der kan spises eller drikkes for det vil ikke optage plads. 

Japanerne vil gerne give gaver når de har været nogen steder. Det kaldes for omiyage og det er noget der ligges stor vægt på her i Japan. Eks er det ikke velset at komme tilbage fra en rejse uden noget der kan deles rundt på ens arbejds plads. De andre der ikke havde fri påtog sig jo din arbejds byrde mens du var væk, så her er det at have omiyage med tilbage som tak en vigtig del. Her er det meget let og enkelt at bringe noget der kan spises og det er også det billigeste i længden fordi hvert enkelt stykke ofte er pakket ind hver for sig, i hvert fald her i Japan. Så køber man en stor pakke som der kan deles ud af når man kommer tilbage. Der findes ligefremt forretninger der har speciale i omiyagi til ens arbejdsplads og de er ofte ikke særlig dyre i forhold til hvis man skulle ud og finde en lille ting til hver person.

Men man kan finde mange forskellige ting i de her forretninger, små riskager kaldet mochi, senbe som er en slags ris snack og lokale produkter. Hvert sted har ofte noget der er specielt lige netop for deres egn og laves på en speciel måde. I Ise sælges Akahuku ( hu udtales fu ). Normalt kommes rød bønne pasta inden i kugler af mochi men i Ise er det lige omvendt. De putter den røde bønne pasta over mochi kuglen ( se det nederste billede ) og det gøres kun i Ise og dermed er det en specialitet som er godt at købe som en omiyage. De findes især i Okage Yokocho som er den gade der fører op til Ise Grand Shrine. Her kan man også købe mange andre spiselige og drikkelige ting. Det er er specielt ved lige netop denne gade i forhold til så mange andre gader der også fører op til et tempel eller shrine er husene. Husene er sikkert af nyrer dato, men de er bygget som huse ville have set ud for flere 100 år siden. Når man går over broen og ind i gaden er det som at tage tilbage i tiden. Man fornemmer straks der er noget specielt her, for selv japanerne har ikke travlt med bare at komme vidre op til Ise Grand Shrine. Husene bliver studeret og er attraktioner i sig selv. Nogen af forretningerne har lagt her i generationer og er berømt for deres specielle håndværk. Sake ( risvin )  butikker der sælger deres egen specielle bryg ligger side om side med mere moderne souvenir forretninger, men alt sammen pakket pænt ind i gamle træhuse. Alt i alt et rigtig hyggeligt sted.

Så hvis man står i den situation at skulle finde en gave til en japaner vil jeg anbefale at du finder noget spiseligt. Lakrids er rigtig sjovt at give japanere, for de fleste aner ikke hvad det er og de har meget svært ved at finde en grimasse der passer især hvis det er stærk eller saltet lakrids. De er til gengæld meget glad for småkager i en dåse med motiver fra Danmark.

 Sake ( risvin )

 Tørrede fisk.

Akahuku og suppe af røde bønner 

med ristet mochi. Serveret med brun te

kaldet Hojicha. Det er den samme slage 

te med bruger til grøn te, men bladene er ristede 

over kul der giver den den brune farve når teen 

tilberedes.

Jeg køber selv souvenirs når vi er ude at rejse. Som regl bliver det til en magnet til vores køleskab. Jeg har aldrig været den store souvenir samler, vi vil egentlig hellere bruge pengene på at smage deres mad og på entre billetter, hvis der er noget vi virkelig gerne vil opleve. Og ja der bliver købt et par omiyagi med hjem til at forære væk men vi forsøger virkelig at holde det på et absolut minimum, selv om det godt kan være svært engang imellem.

Hvordan har du det selv med souvenirs når du er afsted ? Køber du mest til dig selv eller andre ? Eller er det bare noget du helst vil undgå ?