Translate

tirsdag den 7. juli 2015

Salinas - John Steinbecks hjem.

Jeg er bogorm. Jeg elsker bøger og har altid gang i et par bøger af gangen. Mit hjerte banker mest for klassikerne og John Steinbeck er en af dem jeg gerne læser mere end en gang. Desuden kan jeg godt lide Ernest Hemingway, Francis Scott Fitzgerald, Charles Dickens, Emily Dickinson og Walt Whitman. Vores tur til Californien har hele tiden fokuseret på at vi skulle stoppe i Salinas fordi min mand boede her i 3 år da han gik i skole i USA og fordi hans amerikanske familie bor her og dem skulle vi selvføldig besøge når nu vi var i omegnen. Jeg havde kun 1 ønske vedrørende Salinas og det var at se Steinbecks hjem og det Internationale Steinbeck Center, samt at køre rundt og se de steder der er beskrevet med så stor kærlighed i hans bøger. Salinas er kende som Amerikas salatskål. Det er her størstedelen af alt iceberg og andet salat i USA dyrkes. 
John Steinbeck har selv arbejdet i markerne sammen med immigranter fra Mexico der kom op for at tjene penge. Og det var under dette arbejde han oplevede de hårde betingelser så som udnyttelse, overarbejde og underbetaling. Det er disse oplevelser der har givet inspiration til bogen Of Mice and Men fra 1937 ( på dansk Mus og Mænd ).
Ud over at have skrevet romaner har han også skrevet noveller og non-fiction bl.a om hans oplevelser som krigskorrespondent under Vietnam krigen.
Af John Steinbecks mest kendte værker kan nævnes Of Mice and Men, The Grapes of Wrath, East of Eaden og Travels with Charley. Flere af hans bøger er desuden blevet filmatiseret.

 John Steinbecks hus ligger på 132 Central Avenue. Idag er det et lille
museum og en cafe. Og som vi fandt ud af er der lukket om søndagen :-(

 International Steinbeck Center. Det er et museum over Steinbecks værker.
Desuden er der en lille biograf der viser film om Steinbeck.


 Manden er et geni. Han kan læse mine tanker, Aldrig Nok Bøger.

 Over hele museumet hang der plancer der forestille scener fra hans bøger.
Denne er fra The Grapes of Wrath ( på dansk Vredens Druer )
Den er i øvrigt filmatiseret med Henry Fonda i en af hovedrollerne og er fra 1940.
( Altså filmen, bogen er fra 1939)

 I 1962 vandt Steinbeck Nobels Litteratur pris. Valget var meget kritiseret og blev bla. i en svensk avis beskrevet som den største fejltagelse i Nobels historie. En af de andre forfattere der var nomineret det år var Karen Blixen, men hun vandt aldrig nogen sinde Nobels Litteraturpris.
De eneste danskere der har vundet Nobels Litteratur pris er Karl Adolph Gjellerup og Henrik Pontoppidan i 1917 og Johannes V. Jensen i 1944. Siden da har ingen dansker vundet Nobels Litteraturpris.

 I 1964 modtog Steinbeck Presidential Medal of Freedom, som er den højeste civile orden man kan få i USA. Han blev oprindelig indstillet af John F. Kennedy, men han blev som bekendt skudt inden han kunne nå at overrække medaljen til Steinbeck og han fik den først overraket året efter at Lyndon B. Johnson. 
I 1940 vandt Steinbeck Pulitzer Prisen for Fiktion for bogen 
The Grapes of Wrath.

 I 1960 kører Steinbeck ud på en større road trip sammen med hans elskede puddelhund Charley.
Steinbeck er på dette tidspunkt 58 år gammel og han har fået hjerteproblemer efter at have røget størstedelen af han liv. De sidste 20 år har han rejst rundt i Europa og boet mest i New York og han føler han har mistede kontakten til det USA han kender. En anden forklaring på hans tur er ifølge hans ældeste søn Thom Steinbeck at John Steinbeck godt ved han er døende og ønsker at se hans land en sidste gang.
Bogen Travels with Charley er en beskrivelse af denne tur på lidt over 16.000 km rundt i USA og bilen på billedet er den bil han kørte i og den står idag på International Steinbeck Center i Salinas.

 Klik på billedet for at få det forstørret op. På kortet ses ruten som Steinbeck kørt markeret med en hvid streg.

Steinbeck og hans elskede puddelhund Charley.


John Steinbeck dør den 20 december 1968 i hans hjem i New York som følger af hans hjerteproblemer. Hans ønske er at blive kremeret og sat ned i familiens gravsted i Salinas.
Idag anses Steinbeck for at være en af de helt store forfattere inden for den klassiske litteratur og mange af hans bøger indgår i pensum på skoler og højre læreanstalter ikke kun i USA, men mange steder i verden.
Jeg håber at have inspireret nogen af jer til at læse en eller flere af hans bøger her i sommerferien, de kan kun meget varmt anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar