Kirsebær blomsterne har stået i fuld flor den sidste uges tid og vejret har været så fantastisk. Skyfri blå himmel og omkring 20 grader. Så det har været rigtig dejligt at gå rundt forskellige steder og kigge på kirsebær blomster og kigge på folk der har holdt Hanami som er det japanske ord for at holde picknick under kirsebær træerne. Vejret i næste uge er desværre ikke så godt, det blæser og de har lovet regn, så desværre er det nok begyndelsen til enden på dette års kirsebær blomster. Da kirsebær blomseren er ret sarte klare de sig ikke så godt i regn og blæst. Jeg kan da også se mange steder at jorden er dækket af blomsterbladene. Når blomsterbladene begynder at falde af kalder man det for Hanafubuki, det er et specielt ord man kun bruger nå kirsebær blomsterne begynder at falde og det betyder blomster sne. Det er lige så flot at opleve som at se dem i fuld flor.
Eftersom vi ikke kan hike hver dag forsøger jeg at holde mig i form ved at gå 8-10 km stort set hver dag og det har virkelig givet pote i forhold til når vi så endelig er ude og hike i bjergene og andre steder hvor det går en hel del mere opaf end her nede i byen. Men her er nogen billeder jeg tog i sidste uge på en af mine turer hvor jeg stod af ved Ishikawacho station og gik ind til Yokohama station. En tur der endte med at blive næsten 12 km.
Ved havnefronten. Der er altid mange mennesker i weekenden
og når vejret er godt. Det er et godt sted at studere japanerne og deres
måde at være på.
På vej ned fra Yamate. Vi kalder det også for diplomat kvarteret
fordi der ligger mange dyre og store boliger heroppe som oftes tilhører
diplomater og ambassade folk. Desuden ligger der flere international
skoler i området.
Ved havne fronten.
Horiwari kanalen ved Motomachi.
Marine Tower og kirsebær blomster set nede
fra havne fronten.
Marine Tower og kirsebær blomster set oppe fra Yamate.
Yamashita park som ligger ved havnefronten. Her er altid fyldt med
mennesker og det er bare et rigtig hyggeligt sted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar