Translate

onsdag den 1. april 2015

Hiking i Matsuda.

For et stykke tid siden var vi ude at hike sammen med min svigerfar. Han havde spurgt om vi ville med til Matsuda til en park der hedder Det 21. århundrede Park. De er ved at udvide parken og plante nye træer. Min svigerfar har købt 2 træer, dvs. han har doneret et vist beløb til parken til at plante træer og til gengæld får han navnet på en person sat op på en plade eller mindetavle om man vil. Min svierfar havde som sagt købt 2 træer mit minde om hans forældre ( min mands bedsteforældre ) og det var det sted vi skulle op til. Det var en rigtig stor skov med stejle hiking ruter. der bare gik op og op og op. Men op kom vi og selv om det var lidt overskyet kunne vi faktisk se Mt. Fuji.


 Da vi var kommet op var det en hytte hvor man kunne sidde indendørs og spise. Vi havde medbragt mad og min svigerfar har et lille gasblus som han ofte har med når han er ude at hike, som han laver varm mad og kaffe på. Det var rigtig hyggeligt og vi har siden snakket om selv at købe et gasblus vi kan have med når vi selv er afsted så vi kan varme mad og koge vand til te eller kaffe. Det vejer næsten ingenting og det fyldte ingenting. Eftersom vi begge altid har rygsæk med når vi er ude at hike kan vi sagtens have det. Mange hikingruter har områder omkring udkigs punkter hvor der er bænke og man kan sidde og spise. Det er der rigtig mange der gør. Ikke bare mad fra en pose der skal varmes op, men jeg har ofte set at folk sidder og laver rigtig mad og sågar koger ris. Problemet er bare at jeg ikke kan lide at hike på overfyldt mave. Jeg synes det ødelægger ens rythme og gang. Jeg har et par gange haft problemer med at når det gik meget stejlt op så fik jeg det som om jeg skulle kaste op og så har jeg simplethen været nødt til at stoppe og tage en pause inden jeg kunne fortsætte. Især når det går op af er det vigtigt at finde en god rythme og sit eget tempo. Mig og min mand går stort set aldrig sammen når det går op ad fordi han går meget hurtigere end mig på stejle stigninger, men han står altid og venter på mig oppe på toppen så vi kan fortsætte sammen. Jeg er ret overbevidst om det er min vejrtrækning der giver mig kvalme på stejle stigninger og jeg skal blive bedre til at trække vejret helt ned i maven og ind gennem næsen og ud gennem munden. Jeg har overvejet at begynde at lave yoga øvelser der fokusere på vejrtrækningen i håb om at det måske kan hjælpe.

 På et tidspunkt kom vi til et område med et vandfald. Vi kunne ikke komme længere op end hertil fordi stien var spærret og det så ud som om at noget af bjergsiden var styrtet sammen og der lå store sten. Man kunne sikkert godt klatre op over dem, men det var umuligt at se hvad der lå bagved. Men vandet var meget rent og ved en lille kilde var der et skildt at man gerne måtte drikke af vandet. Jeg kan virkelig godt lide de her naturlige vandkilder for vandet er så dejligt koldt.


 Vi kom også forbi et lille tempel der lå omringet af bjergskråninger. Der var ingen mennesker overhovedet, men jeg kunne nu godt lide steder alligevel fordi foran stod der en masse små statuer med små legetøjs vindmøller. De er til minde om dødsfødte børn eller børn der af en eller anden grund er død i en tidlig alder.



Da vi kom ned til bilen igen var vi lige inde og kigge rundt på besøgs centret. Der var en masse om hvordan de vedligeholder skoven og området og de dyr der er i skoven.
Da vi var kommet op på toppen og vi var på vej hen mod det sted vi skulle spise forkost kom der pludselig en hjort springende ud foran os. Først kom der 1 og et par sekunder efter kom der 2 mere. Vi havde overhovedet ikke set dem som de stod ude i siden i nogen buske. Hold nu sindsygt op jeg fik et chock. Det tror jeg i øvrigt også min mand og svigerfar fik. Vi havde hverken set eller hørt dem før den første sprang ud foran os. Det hele gik så hurtigt og jeg nåede slet ikke at få et billede af dem inden de var løbet over i skov området på den anden side af stien. Bagefter snakkede vi om at det var godt det ikke var en bjørn for det er på det her tidspunkt at de begynder at vågne op efter vinterhi. Da vi kom op til hytten hvor vi skulle spisse var der hængt et skildt op at der i august var set en bjørn i området og man derfor skulle være ekstra opmærksom.
Bjørne har det med at bevæge sig inden for et bestemt territorium, så hvis der er skilte med at man skal være opmærksom på netop bjørne er det altså ikke for sjovt. De bjørne der findes i Japan er sorte bjørne, men i Hokkaido kan man også finde brune bjørne. Når man hiker i Japan støder man ofte på skilte med bjørne på og en advarsel på japansk.
Men hvad skal man egentlig gøre hvis man pludselig står ansigt til ansigt med en bjørn.  Det er vigtigt at huske på at lige så lidt som du ønsker en korfrontation med bjørnen lige så lidt ønsker bjørnen en konfrontation med dig.
I det øjeblik man bliver opmærksom på at der er en bjørn, skal man stoppe og stille og roligt begynde at bakke væk af samme vej som man kom. Hvis bjørnen ser dig så tal stille og roligt til den så den ikke opfatter dig som truende. Hvis bjørnen ikke forsvinder af sig selv, hvilket den ofte vil gøre er det næste at begynde at lave noget larm for at skræmme den. Find hurtigt noget at slå mod hinanden, eks 2 sten, men du må aldrig nogen sinde smide noget efter den for det vil den opfatte som et angreb. Og for at forsvare sig selv vil den angribe dig. Bliv tæt sammen med dem du er sammen med så i virker større for bjørnene synsvinkel, aldrig gør jer lille ved at gå ned på hug og forsøge at skjule jer. Bjørnen vil opfatte jer som et lille nemt bytte. Det er bedre at strække hænderne op over hovedet og virke så stor så mulig. Bloker aldrig for bjørnen så den ikke kan komme væk og undgå for alt i verden at komme mellen en bjørne mor og hendes unge. Hun vil uden varsel angribe dig hvis det sker.
Skulle bjørnen angribe er det bedste at smide sig ned på maven og beskytte hovedet og halsen med armene. Hold albuerne ind til kroppen så bjørnen ikke kan gribe fat i armen og rulle dig over på den anden side.
Jeg har hørt man kan købe noget bjørne spray, som egentlig er peber spray. Har man en og får brug for at bruge den skal man spraye mod snuden og øjene på bjørnen. Mange hikere i Japan har små klokker på deres rygsæk så man kan høre dem på lang afstand. Det er udelukket for at gøre evt. bjørne opmærksom på at man befinder sig i området så den hurtigt kan luske væk.
Når man bevæger sig ud i naturen er det vigtigt at huske på at man begiver sig ind i dyrenes hjem, men alt for mange ved ikke hvordan de rent faktisk skal begå sig når man besøger dyrene. Langt de fleste dyr er bange for dig og vil flygte så snart de høre dig. Det er sjældent man høre om dyr der har angrebet mennesker, men når det sker er det ofte fordi menneskene ikke ved hvordan de skal opføre sig over for dyrene og ikke ved hvordan de skal tolke de signaler dyrene sender. Mange vil gerne tæt på vilde dyr i naturen for at tage billeder af dem i deres naturlige element og mange glemmer at det faktisk er vilde dyr. Det er i sådan situationer de fleste angreb sker.
Jeg vil helt klart opfordre folk til at tage mere ude i naturen, man skal bare huske at tænke over at det er dyrenes hjem man besøger og opføre sig ordneligt. Ikke smide affald og ødeligge fuglereder eller tage æg. Når man invitere andre mennesker ind i sit eget hjem forventer man jo også at de opfører sig ordneligt og ikke ødeligger ens hjem eller bare smider ting på gulvet. Det er det samme der gælder når man besøger dyrenes hjem. Hvis vi ødelægger naturen ødeligger man jo i sidste ende også vores egen fremtid.
Jeg har aldrig mødt en bjørn når vi har været ude og hike. Jeg spekulere ofte over hvordan jeg vil reagere hvis jeg en dag gør. Det kan godt være man har læst en masse om hvordan man bør reagere, men der er også langt fra teori til virkelighed. Jeg ved ikke hvordan jeg vil reagere, jeg tror det kommer helt an på selve situationen. Om den bare lige pludselig er foran os eller om vi opdager den på afstand. Jeg håber det sidste, så vi bare stille og roligt kan bakke væk og gå ud af området.

Har du selv været i en situation ude i naturen hvor et dyr pludselig sprang ud foran dig og hvordan reageret du?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar