Hiroshima Atom bombe bygning.

Den mest kendte bygning i Hiroshima er uden tvivl Atombombe Bygningen der står som et mindesmærke over alle dem der mistede livet. Desuden er det også en del af Hiroshima Minde Park. Når man står oppe ved Hiroshima Frede Museum og kigger lige ned gemmen Fredsbuen kan man se bygningen. Jeg blev lidt skuffet for da vi var der var den pakket ind i stiladser fordi den skulle have det helt store eftersyn. I et land som Japan med så mange jordskælv er det meget normalt af bygninger mindst hvert 10 år får et meget grundigt eftersyn for at tjekke for revner der kan have udvidet sig ved jordskælv og derfor gøre bygningen så skrøbelig er der er fare for at den styrter sammen. Da vi var der var vi godt klar over af dele af selve museumet var under konstruktion og eftersyn og at halvdelen faktisk var lukket, men vi havde ikke lige opdaget at det også omfattede atombombe bygningen. Det fandt vi først ud af da vi kom derned. Selv om bygningen er pakket ind i stiladser kan man nu godt alligevel få en fornemmelse af bygningen. Jeg synes faktisk den var lidt uhyggelig at se på når man tænker på hvad det var der gjore at den ser sådan ud idag og hvor tæt den ligger på det såkaldte ground zero. Det tager 5 minutter at gå herfra til det sted hvor bomben eksploderede.

Ved siden af bygningen løber en af Hiroshimas floder. Mange mennesker hoppede i floden for at forsøge at lindre deres smerte. Mange overlevende vidner har fortalt historier fra floden. Hvordan floden var fyldt med lig og hvordan dem der stadig var i live skreg af smerte og ikke mindst lugten. Lugten af forbrændte lig. Det gav mig virkelig kuldegysninger at stå og kigge ud over floden vel vidende at den engang har været fyldt med forbrændte lig. Det kunne jeg godt mærke jeg havde det meget svært ved.

Indvigelse i april 1915

 Idag er atombombe bygningen nok en af de mest kendte bygninger i verden og størstedelen af jordens befolkning kender historien bag bygningen. Men hvor mange ved hvordan bygningen så ud før angrebet, hvem der byggede den og hvad den blev brugt til. Jeg må ærlig indrømme at jeg vidste det ikke selv. Jeg har aldrig rigtig tænkt over at bygningen faktisk var noget andet end det den er idag. At den havde et liv og et formål inden den blev til atombombe bygningen.
Bygningen blev indviget i april 1915 og dengang hed den Hiroshima Prefecture Kommerciel Udstilling. Det fungerede som et slags rådhus og et sted hvor lokale virksomhedder kunne udstille deres produkter. Det var en form for et handels hus. Det har gennem tiden haft mange funktioner. Bygningen sidste fungtion var som kunst og uddannelsesmæssige udstillinger.
Bygningen er tegnet af Jan Lentzel som er fra det tidligere Tjekkoslovakiet. Han kom til Japan i 1907 hvor han i starten arbejdede for et fransk arkitekt firma, men i 1910 startede han sit eget arkitekt firma. Han har tegnet omkring 40 bygninger i Japan, bla. Den Franske Skole og Den Tyske Ambassade, men hans mest kendte bygning er altså det der idag hedder Atombombe bygningen. Mange af hans bygninger eksistere ikke mere da de blev ødelagt i det store jordskælv i 1923. Et jordskælv der stort set jævnede Tokyo med jorden.

Omkring 5 minutter fra Hiroshima Freds Park ned af en sidegade står en mindeplade. Mindepladen for ground zero. Man ville egentlig nemt kunne overse den hvis det ikke lige er den man kigger efter. Der er ingen blomster eller andet som der er i Freds Parken, der er bare pladen. Idag ligger der en kiosk og gaden som den ligger i er fyldt med restauranter. Det var en mærkelig fornemmelse at være der. Tanken om at lige her 600 meter over mit hovede eksploderede en atom bombe der på få sekunder dræbte op mod 60.000 mennesker. For ikke at tænke på alle dem der døde senere.
At besøge det her sted er noget der har rørt mig dybt. De gør det hele meget levende og forståligt for generationer der først er født senere. At være her får virkelig en til at tænke over hvor hurtigt alt kan ændre sig. At man skal være glad for det man har og værdsætte livet. Vi ved ikke hvornår det hele er forbi så man skal sørge for at få oplevet det man gerne vil mens man kan. Når jeg bliver pensionist en dag skal jeg kunne tapesere mine vægge med billeder fra et liv fyldt med oplevelser og gode minder. Sandheden er at jeg allerede har mange billeder der minder om gode oplevelser, men derfor behøves man jo ikke at stoppe. Om ikke andet kan man jo tage loftet i brug også ;-)
Jeg prøver egentlig bare at sige man skal gøre de ting man drømmer om mens tid er og ikke udskyde dem.

Hvad drømmer du om for tiden eller er du ved at planlægge at realisere den drøm ??