Translate

søndag den 24. august 2014

Jordskred i Hiroshima.

Det er nu 5 dage siden at Hiroshima blev ramt af massive jordskred som følger af et ekstremt kraftigt regnfald. De fik det der svarer til 1 mdr. regn på mindre end 1 døgn. Som så mange andre byer i Japan ligger Hiroshima i en dal og er derfor i stor risiko for at blive ramt af jordskred som det der nu er sket. Japan er et land hvor 70-80 procent er dækket af bjerge og omkring 135 millioner mennesker skal bo på det resterende land og derfor ligger mange byer omkring bjergskråninger og det er derfor man i Japan ser de her katestrofer stort set hvert år i forbindelse med regnsæsonen og tyfonsæsonen fordi tyfoner medbringer store mængder af regn. Det opleves også om vinteren her er det bare i form af laviner fra store mængder sne.
Dødstallet er nu oppe på 50 personer, men det vil uden tvivl blive større for over 40 personer er stadig savnet.


 Det regner stadig en del over området i perioder og det gør rednings arbejdet meget besværligt fordi mere regn kan medføre nye jordskred. Så hver gang det begynder at regne er de over 3500 redningsfolk og frivillige nødt til at forlade området for deres egen sikkerheds skyld indtil det igen holder op med at regne og nogen har været inde og se hvordan bjergsiden har forandret sig efter det nye regnfald. Alt rednings arbejde foregår ved hånden fordi store maskiner kan ikke komme ind. Det er der flere grunde til de ikke kan, fordi vejene er skyllet væk eller fordi gaderne er så smalle at de ikke kan komme igennem. Mange huse ligger hulter til bulter og flere steder er der slet ingen veje mere. Så det går kun langsomt fremad.

                                             
Katestrofen i Hiroshima betegnes som den største katestrofe siden det store jordskælv i marts 2011. Mange er evakueret og kan ikke vende hjem foreløbig. Mange har mistede deres hus og alt hvad de ejer. Mange huse er totalt ubebolig p.g.a vandskader og fordi stue etagen er fyldt med mudder. Der er ingen strøm i det berørte område og der er ingen rent drikkevand. Det kommer til at tage mange mdr. inden at beboerne evt. kan genopbygge et nyt hus, hvis de til den tid stadig har lyst til at bo der.

                                                         
Nyhederne er dagligt fyldt med fortællinger fra folk der var tæt på da det sket. En ting de alle sider er hvor meget det bulderede da jorden gav efter og mudder kom rasende ned som et vandfald. Det var en totalt øredøvende lyd. De første begravelser er også begyndt at finde sted af dem som er identifiseret. Igår blev en 12 årig dreng begravet og hele hans fodbold hold fra hans skole var mødt op for at side farvel og som vognen med hans kiste kørte væk råbte alle drengene holdets kampråb mens de bukkede i respekt. Det var meget rørende.
Den yngeste der er omkommet er bare 2 år og den ældste er 89 år.

                                               
Idag var der en historie om en dame der mistede begge sine forældre. Det var et ældre ægtepar i slutningen af 70erne. De var stadig aktive og rejset en del sammen. Datteren fortalte at hendes mor ofte havde sagt at hvis hendes mand døde før hende var hun ikke sikker på hvordan hun skulle komme vidre med hendes liv.
Midt i tragedien trøstede datteren sig med at de nu trods alt havde forladt denne verden sammen. De havde været gift i over 50 år og havde haft et langt og lykkeligt liv sammen ifølge datteren.

                                         
Det regner stadig mange steder i Japan og der er desværre ikke noget der tyder på det holder op lige foreløbig.
Hokkaido har idag fået meget regn og det er især gået ud over en lille ø der hedder Rebun, som er et af de mest nord-vestligeste områder i Japan. De har fået så meget regn at der flere steder på øen har været jordskred. De er dog ikke så voldsomme som de jordskred i Hiroshima.
Jeg håber det snart vil holde op med at regne eller at regnen i det mindste vil flytte sig til nogle områder der ikke har fået særlig meget regn så der hvor katestroferne er lige i øjeblikket kan få noget tørvejr og dermed få fundet dem der stadig er savnet.

                                           
Hvis man har set nyheder de sidste par dage vil man vide at der har været et kraftigt jordskælv i Chile og her til aften også i Californien. Begge jordskælv var over 6 på Richterskalaen og dermed ret kraftige. En vulkan på Island er måske ved at gå i udbrud og så er der noget med en kløft der er blevet fundet i ørken i Mexico som er flere meter bred og vist et par km lang. Jeg kan ikke lade vær med at spekulere over om alle de her naturkatestrofer flere forskellige steder i verden er forbundet med hinanden på en eller anden måde. Jeg tror på ingen måde på dommedags profetiere, men jeg tænker ofte på om det er jorden måde at sige stop på. Med den måde mennesker driver rovdrift på jordens resurser og ikke mindst hvor meget vi forurener, det må jo før eller siden have konsekvenser og jeg tror det er nogle af de konsekvenser vi oplever lige nu.


Lige for god ordens skyld vil jeg lige sige at jeg har ingen rettigheder til nogle af de billeder jeg har lagt ud i dette indlæg. De kommer alle sammen fra officelle japanske nyhedssider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar