Translate

torsdag den 14. august 2014

Tanker om at bo i Japan - Plasticposer.



Jeg har selvføldig gjort mig mange tanke om at bo herude om samfundet og om hvordan tingene er anderledes.
Igår var jeg ude at gå en tur for at lære mit nye område bedre at kende og jeg stoppede ved et supermarked i en kæde hvor vi har handlet før bare andre steder. Det var en stor og dejlig butik og selv om det ikke var mening jeg skulle have noget men bare kigge endte jeg alligevel med at købe lidt. 6 ting for at være helt præcis. 1 pakke vandmelon skåret i tern, et stykke æblekage, en pakke kiks, en pose chips, en pakke ris snacks og en pakke med skive ost. Det er jo ikke noget der vejer særlig meget og derfor nemt at løfte resten af vejen hjem. Jeg kommer op til kassen og det bliver min tur. Kassedamen spørger om jeg skal have poser og jeg siger ja tak i den tro at hun bare giver mig 1. Men nej hun giver mig 3 poser til 6 ting, 2 ting til hver pose. Jeg får gjort det klart for hende at jeg har kun brug for 1 pose for mine vare vejer ikke så meget og de er heller ikke særlig store.
På vejen hjem kunne jeg så ikke lade være med at gå og fundere over det her med japanernes tydelige gevaldige overforbrug af plastic poser og hvorfor det er nødvendigt.
Jeg har set folk putte deres varer i frugt-og-grøntposer 1 efter 1 inden de putter det ned i den store plastic pose. Jeg synes det er en mærkelig ide. Tænk dog på miljøet.
Var det så dårlig kundeservice fra kassedamens side, lagde hun overhovedet mærke til hvad det var jeg havde købt, siden hun ville give mig 3 poser til så lidt. Set fra hendes side nej så var det ikke dårlig kundeservice. Det ville jo være trælst hvis mine chips blev knust eller saften fra vandmelonen uheldigvis løb ud på de andre varer. Sådan tænker japanerne, heller fordele ens varer over flere pose og komme hjem med det uden uheld. Set fra min side var det jo vildt overdrevent, jeg har lært at man ligger de tunge ting i bunden og hvordan man stabler så der kan være mest muligt i en pose.
Førhen var disse poser gratis når man handlede, men mange supermarkeder er nu begyndt at tage penge for dem. Det er jo en stor udgift hvis en person med 20 vare skal have 10 poser ( ironi kan forekomme ).
Jeg har aldrig rigtig forstået den mani med overforbrug af plastic poser og når jeg spørger min mand siger han at sån har det altid været og han ved ikke rigtig hvorfor.
Det er især den ældre generation der gerne vil have disse plastic poser og som brokker sig over de nu skal til at betale for dem. Hvis man kigger på den yngre generation bruger flest her stof poser som kan vaskes og bruges i flere år inden de evt. går i stykker. Så måske nutidens overforbrug af plastic poser i fremtiden vil blive mere og mere erstattet af stof poser. Det vil hvert fald være en god ide, især for miljøet.
For god ordens skyld vil jeg lige sige at normalt når jeg går ud og handler bruger jeg også en stof pose. Jeg havde ikke taget den med igår fordi det ikke var meningen at jeg skulle handle, det var en meget spontan handling fordi jeg tilfældig fandt dette supermarkede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar