Translate

torsdag den 20. september 2012

Yabusame - japansk bueskydning fra hest.














I weekenden havde jeg den mest fantastiske oplevelse. Jeg var til yabusame. Og hvad er så det????
Jo, det er en æld gammel japansk tradition inden for bueskydning der foregår fra en galoperende hest. Det stammer helt tilbage fra Kamakura-perioden, hvor det var en konkurrance mellem samuraier og for at øve og vedligeholde deres bueskydning til når de skulle i kamp mod andre klaner.
Kamakura perioden strækker sig fra år 1185 til år 1333. Det var en periode i japansk historie der var plaget af borgerkrig mellem forskellige samurai herrere, der ville have mere og større territorium og magt. Og for at vedligeholde hurtigheden og evnen opfandt de yabusame, som en konkurrance og træning for deres samurai krigere.
Det udøves stadig den dag i dag, dog under noget mere fredelige omstændigheder og mere som underholdning og opvisning.
Men ellers foregår det helt som det ville have foregået tilbage i tidernes morgen, selv det tøj de har på stammer fra Kamakura perioden. Bare det at kunne få lejlighed til at studere tøjet, var en oplevelse i sig selv.
Bueskydning er en populær sportsgren i Japan og det udøves ofte i templer og shrines, men selvføldig også i almindelige sportsklubber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar