Translate

fredag den 21. september 2012

Den store Buddha i Kamakura.






Jeg har skrevet om ham før, men jeg gør det gerne igen. Den store Buddha i Kamakura. Jeg kan ikke rigtig forklare hvad det er der er ved ham, det er bare overvældende.
At komme ind og se han stadig sidder på sin plads og stadig meditere giver en følelse af indre ro, som der i storbyens hektiske dagligdag kan være ret tiltrængt nogle gange.
Udover Hasedera tempel er det et af mine ynglings steder at komme i Kamakura.
Kamakura er bare så dejlig en by, den ligger cirka 30 minutter med tog syd for Yokohama og det er Japans skjulte skattekammer. Touristerne tager til Kyoto for at opleve kulturen, japanerne selv tager til Kamakura for at opleve kulturen. Der ligger over 100 templer i Kamakura og til forskel fra Kyoto er kamakura mere intim med smalle og snoet gader uden en masse neonskilte og der er små hyggelige traditionelle japanske restauranter, hvor det er far der står i køkkenet og mor der rander rundt og servere og hvor børnene kommer og hjælper i weekenden og ved helligdage.
Kyoto er også et dejlig sted med masser af oplevelser, men det er en storby hvor den moderne teknologi har gjort sit indtog, Kamakura er bare en hyggelig mindre by med lige så mange oplevelser unden moderne teknologi og så ligger Kamakura lige ned til Stillehavet og stranden, der altid er fyldt med surfere.
For mig er Kamakura Japans skjulte skattekammer og helt klart et sted jeg synes folk skal bruge et par dag, når de nu er kommet hele vejen herud alligevel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar