Translate

søndag den 5. februar 2012

Tale festival.

Igår var jeg inviteret til en festival gennem den kirke hvor jeg også får undervisning. Det gik ud på at udlændinge bosat i Japan holder en tale på japansk over et emne efter eget valg. Jeg kendte en af dem der skulle tale, en pige fra Filippinerne. Selv om jeg ikke forstod alting var det rigtig sjovt og lærerigt. Jeg snakkede en del med en fyr fra Australien som har en japansk kone og taler rigtig godt japansk, men man er ikke i tvivl om han var fra Australien pga hans accent.
Han fortalte han var blevet udtaget til at løbe Tokyo Maraton her sidst på mdr. og han var vildt glad for det for det er rigtig svært at blive udtaget til. De får omkring 300.000 ansøgninger fra folk der gerne vil løbe, men kun 40.000 bliver udtaget til at kunne løbe, så når det lykkes første gang man ansøger er det ret godt klaret. Så jeg vil ønske ham alt mulig held og lykke den dag.
En af mine lærer spurgte om jeg næste gang de havde tale festival havde lyst til at holde tale. Jeg må indrømme jeg meget hurtig sagde nej tak.
At stå foran en større forsamling og skulle holde en tale på et sprog man ikke er fortrolig med virker meget skrammende på mig. Jeg tror simpelthen mine ben vil knække sammen under mig, så nervøs vil jeg være.
Måske når jeg bliver endnu bedre til japansk end jeg er nu, kunne det være en god mulighed for at afprøve virkelig at skulle bruge sproget, men det er bare ikke noget jeg er parat til at ture gøre lige nu.

Over 10.000 læsere nu, det er ret godt gået af en landsby pige der flytter til storbyen, synes jeg da selv.
Jeg har lagt mærke til når jeg sidder og læser andres blog, at så har de også en side på Facebook, så jeg har fyldt trenden og har opretten en Facebookside for min blog. Skulle du have lyst til at finde den skal du bare søge på Dagbog fra Japan, så skulle den meget gerne dukke op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar