Debat indlæg.

Jeg har nu været i Danmark i over 1 mdr, derfor har jeg ikke skrevet så meget. Jeg synes det er underligt at være hjemme, jeg har forandret mig meget det sidste år og jeg ser på tingene på en helt anden måde.
Jeg har selvføldig fuldt med i hvad der foregår her i Danmark og der er 1 ting hvor jeg bare synes nu bliver det for meget.
I går aftes så jeg et indslag med at flere skoler ikke vil gå i kirke til juleafslutningen eller ikke vil synge nogle bestemte salmer fordi det kan støde elever med en anden etnisk herkomst end dansk.
Nu er jeg selv udenlandsdansker og har været alt det der igennem så jeg har en klokkeklar mening om det der. Hvis man bor i et andet land end der man er født følger man det lands traditioner og skikke, ellers er det en forkert beslutning man har taget, da man valgte at flytte. Danmark er et land der har fejret jul i gud ved hvor mange år og det skal vi da blive ved med. Der er jo ingen der siger man skal deltage, jeg kender da flere danskere som heller ikke fejre jul fordi de mener det er overfladisk, men det er deres valg og det skal man respektere.
Det er ikke altid let at være fremmed i et andet land, for der er mange ting man skal sætte sig ind i og det kan være svært hvis det er ting der ligger meget fjernt fra det man er vant til, men det gør det ikke bedre hvis man afviser og forsøger at lave om på det, for så er det at alle misforståelserne opstår.
Man er bare nødt til at respektere at sådan er tingene der hvor man nu er havnet og det kan der ikke laves om på.
Størstedelen af at kunne integrere sig i et andet land er at forstå og respektere den måde ens nye hjemland fungere på. Selvføldig skal man ikke glemme helt hvor man selv kommer fra og der skal være plads til at man kan holde fast i egen traditioner, men det behøves alle andre jo ikke for det er jo slet ikke sikkert det er noget der står i deres kalender.
Lige for tiden er jeg her i Danmark, hovedsaglig for at fejre jul, min mand er ikke med mig og han kommer heller ikke. Da min mand og jeg boede her i Danmark deltog han på lige fod med os i julen for det er sådan vi gør det.
Men han har da også givet udtryk over for mig at han synes det er noget underligt noget. Han har aldrig fejret jul, det er ikke en tradition i Japan og det er ikke noget han har et behov for at fejre.
Da jeg spurgte ham hvorfor han synes det var underlig svarede han det virker overfladisk og som vi snakkede om det kunne jeg godt følge ham. Man sidder der og propper sig i en uendlige frås at mad, man egentelig ikke har godt af og risikere maveforstoppelse og det der er værre af. Bagefter skal man sidde og åbne gaver fra nogle man måske kun møder et par gange om året og sige iihhh og neeej og ååhhhh og forsøge at udtrykke glæde over noget man egentlig ikke helt forstår hvad man skal bruge til og som i sidste ende bare ender inde bagerest i skabet og derefter sidder vi igen og smæsker os i slik, småkager og andet julekonfekt.
Jeg har valgt at acceptere min mand ikke har et behov for at fejre jul, ligesom han mener jeg skal blive ved med at holde jul fordi det er en del af mig, det er bare ikke en del af ham.
Når jeg er hjemme i Japan følger jeg deres skik og brug. Jeg har fået at vide at hvis der er ting jeg synes der er underlige behøves jeg ikke at deltage, for det er jo ikke en del af mig eller noget jeg er vant til, men som jeg siger det er her jeg har valgt at leve, så må jeg også indordne mig efter det.
Jeg er kristen og min mand er buddhist, vi er meget forskellig i den måde vi tænker og opfatter tingene på. Men vi er meget enig om der ikke kommer noget godt ud af at trække noget ned over hovedet på den anden, istedet tager vi det bedste fra begge verdner og det fungere rigtig godt.
Jeg ville ønske folk var bedre til at gå på kompromi og tale med hinanden istedet for at pege fingre af hinanden. Vi er alle så forskellig fra hinanden, men jeg synes men bliver et bedre og mere tolerant menneske ved at lytte og tale med folk af en anden baggrund, for når det komme til stykket har vi mere til fælles end de fleste tror.