Nu har jeg snart været herude i Japan i 1 år, så vi har skulle søge om nyt visa til mig så jeg kan få lov at blive boende herude.
Vi var inde ved immigrations myndighederne en mandag hvor min mand havde fri fra arbejde, og vi fik at vide det ville tage op til 4 uger inden vi fik nogen afgørelse.
Selv 4 uger er langt hurtigere end hjemme i Danmark, da min mand søgte om visa fornyelse da vi stadig boede i Danmark tog det næsten 3 mdr.
5 dage senere kom der brev fra immigrations myndighederne at mit visa var blevet forlænget med 3 år. Vi var begge meget overrasket over det gik så hurtigt, men selvføldig også meget glade over forlængelsen og over der ikke var nogle problemer.
Men selv herude er der åbenbart også forskel på folk. Jeg går i skole med en pige fra Fillippinerne og hun kan kun søge om forlængelse 1 år af gangen, så hun var vist lidt misundelig over der er så nemt for mig.
Her i Japan er de største grupper af udlændinge fillippinere, kinesere, koreanere, amerikanere og brasillianere (i nævnte rækkefølge).
Fillippinere er ikke særlig velsete, mange kommer ind på et ægteskabsvisa, men de har aldrig mødt deres mand for han er betalt for at indgå et proforma ægteskab. Det er et stort problem som myndighederne gerne vil til livs og derfor kan fillippinere kun få opholdstilladelse 1 år af gangen. Selv som turist skal de have visa for at komme ind i Japan eller hvis de vil besøge familie skal de have en invitation fra familien i Japan for at komme ind.
Men nu vil jeg også godt lige understrege at mange fillippinere ikke omgåes loven på den måde, men mange er her med rent mel i posen.
Jeg er bare glad over jeg har fået mit visa forlænget med 3 år ogjeg glæder mig til mange flere oplevelser, men lige nu glæder jeg mig mest af alt til at jeg snart skal hjem til Danmark og besøge familie og venner og til at skulle have en masse dejligt dansk mad.
Tillykke med de næste 3 år, vi glæder os til at se dig 1 adv. husk at tage noget te med hjem, samt krus, jeg betaler selvfølge gerne
SvarSlet