Stedet syner ikke af meget når man ser det udefra, men jeg skal da lige love for at det så rigelig bliver opvejet når man kommer indenfor og husk lige at holde en hånd under kæber så den ikke lander på gulvet. Igen måtte man ikke tage billeder indenfor.I dette tepmel er det bedehallen der er den store atraktion. Den er 120 meter lang og der er ikke mindre end 1001 buddha statuer. 1000 stk der står op og de er alle forskellige, de ældeste er fra det 12 århundrede. Alle statuerne skulle efter signe hver være udskæret af en stor blok af japansk cypres træ. Jeg talte dem ikke for de stod i 4 rækker og det var ret svært at se dem der stod på bagerste række. I midten på den foreste række er der en kæmpe siddende buddha med 1 stort hovede og 11 små hoveder og 20 par arme. Alle statuer er belagt med guld. Foran alle buddha statuerne står der 28 gude statuer som alle stammer fra Kamakura perioden (12-14 århundrede). De er meget udtryksfulde, især tordenguden Raijin.
Da vi gik derinde nøs jeg meget og på et tidspunkt spørger min mand mig om jeg er ok, hvortil jeg svare at nok har de nogle fantastiske statuere der kan gøre en meget måløs, men de er altså ikke særlig gode til at støve af. Min mand er ved at knække fuldstændig sammen af grin og min svigermor, der selv er buddhistisk munk, må forklare mig på hendes begrænset engelsk at sådan nogle steder ikke bliver rørt eller støvet af for de er meget hellige. Men trods nys og støv et sted jeg aldrig vil glemme og helt klart vil anbefale hvis man vil en tur til Kyoto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar