Translate
mandag den 11. april 2011
1 mdr. for katestrofen
Idag er det den 11. april og kl 14.46 var det præcis 1 mdr siden vi havde det store jordskælv og det blev markeret mange steder med 1 minuts stilhed. Selvføldig kunne dagen ikke forløbe uden en hilsen fra undergrunden på 7,1 på richterskalaen og en efterfølgende tsunamivarsel, men bølgen var ikke mere end 1 meter og det var forholdsvis hurtigt overstået, det værste er bare at lige siden (det kom omkring kl17.15) har efterskælvene været ret reglmæssig, jeg tror vi har haft en 5-6 stk. de sidste 4 timer, de er ikke så store men man kan godt mærke dem. Min mand er på arbejde og har nattevagt så jeg skal være alene hjemme indtil i morgen formiddag. Der har ellers været ret stille og roligt de sidste par dage, men nu må vi se hvordan natten bliver. Det er godt der er nogle af de små skarpe tilbage, hvis det bliver nødvendigt. Tallet for døde og savnet ligger nu på lidt over 28.000, men det helt præcise tal får vi nok aldrig at vide. Der er stadig lang vej endnu og det går kun langsomt fremad. I det mindste er en hel del flyttet fra evakuerings centerne og ind i midlertidig huse indtil de kan bygge deres eget hus. Igår var der valg her i Japan og regeringspartiet tabte helt vildt, de fik faktisk ikke en eneste gurvanørpost i hele landet og de samme gælder for det der svarer til vores kommunevalg, det ser rigtig skidt ud for dem og de vil nu få det endnu svære. jeg var med min mand over at stemme og det foregår stort set på samme måde som hjemme i Danmark. Her i Japan skal man være 20 år for at få lov til at stemme, men der har været talt om at sætte aldersgrænsen ned til 18 år som er standart i flest lande.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej med dig.
SvarSletJeg er en japansk pige, der bor i Århus. Jeg fandt din blog tilfældigt lige før jordskælvet skete og læste artiklen om kulturekrise. Det har jeg også her i DK, selvom jeg har boet i DK i 9 år. Jeg er meget ked af om katestrofen, håber at du ikke synes at det er træls at bo i Japan...
Nu planlægger jeg og mine japanske venner at holde en indsamling til ofrene i Japan d.8 maj. Vi vil lave en udstilling om katestrofen. Så jeg vil spørge dig om at jeg kan skrive din oplevelse på dagen fra dagbogen? Vores opgaver er ikke kun at tjene penge, også at få folk til at vide hvordan det skete og hvad forgår i Japan nu.
Håber at det er ok med dig, men du må selvfølgeligt sige nej.
Hej IM
SvarSletJeg er også begyndt at læse din blog efter skælvet - jeg ledte efter blogs fra andre danskere i Japan.
Fik du brug for nogen af de skarpe i nat? Ellers er jeg sikker på, at du nok havde lyst til at tage en her i morges, hvor vi fik en ordentlig ryster at vågne på!
Hvis du har lyst til at læse mine egne beretninger fra Tokyo, så kan du finde dem herovre: http://enjoyyoursocks.neer.dk
---
Til Yumiko:
Det lyder som en rigtig god idé med den udstilling, I vil lave. Jeg tror, det er vigtigt at få nogle fortællinger ud om, hvordan folk "på jorden" oplevede skælvet, tsunamien og atomulykken - især fordi, der har været mange overreaktioner i de udenlandske medier.
Hvis I kan bruge noget af det, jeg har skrevet på min blog, skal I være velkomne - selvom det er oplevet fra Tokyo, så lidt på afstand af de værste hændelser. Bare giv mig et tip, hvis I bruger noget af det.
I den forbindelse vil jeg også lige nævne #quakebook, et projekt med stort set samme formål som jeres udstilling. Bogen er kommet til verden på kun en uge (plus nogle uger for at få udgivelsen på Amazon på plads), og den beskriver i korte historier hvordan folk, japanere og udlændinge, oplevede katastrofen. Jeg skrev også et indlæg til bogen (som dog ikke er så spændende). Den er netop kommet til salg som e-bog til Kindle på Amazon.com i dag.
Hvis I vil læse mere om den, så har jeg skrevet lidt om den her: http://enjoyyoursocks.neer.dk/post/4275739833/quakebook
Jeg kunne også godt tænke mig, at folk i Danmark hørte om bogen og ville købe den. Hermed har jeg gjort lidt reklame - en lille undskyldning til IM for at hijacke din kommentartråd til formålet ;)
Til Yumiko: vil du ikke kontakte mig på min mail delmars@jubii.dk
SvarSletTil Jonas: Hvor var det rart at finde en dansker der stadig også er her, jeg har kun været her i 3 en halv mdr. så det er noget af en start jeg har fået. Ingen undskyldning er nødvendig for reklamen, som du selv siger mange medier over reagere især tyske og franske og ligesom dig mener jeg også der er brug for at høre fra folk på jorden, almindelig mennesker der ikke får løn for at læse op fra et stykke papir. Jeg var inde på din blog, den er virkelig flot, jeg synes især det var sjovt at læse om jeres tur op af Mount Fuji, så din blog er røget ind under favoritter. Håber vi måske kan holde lidt kontakt, vi er vist ikke så mange dansker tibage har jeg forstået.
Tak for kommentar om bloggen! Ja, det er en oplevelse at gå op ad Fuji. Det bør du prøve engang :)
SvarSletJa, lad os holde kontakt - jeg har i hvert fald også din blog-feed på Reader. Sig også bare til hvis du har lyst til at mødes en dag (du kan sende mig en besked ovre på http://enjoyyoursocks.neer.dk/ask).
Jeg kan godt forstå at det må være en hård omgang at være igennem nu, lige flyttet til landet og uden mange bekendte. Men hæng i - det er et fantastisk land! :)