Kaiseki.

Dagens indlæg om japansk mad skal handle om det ypperste inden for japansk kogekunst, nemlig kaiseki. Keiseki har rødder tilbage til det kejserlige hof og Kyoto. Keiseki kan bestå af op til 14 retter der er enkelt og elegant anrettet for at fremhæve råvaren og smagen. Keiseki laves kun af sæsonens råvare og kun friske råvare anvendes. Kaiseki består altid af en ret der er kogt, stegt, grillet og dampet. 

Det er ikke billigt af spise keiseki, start priser ligger omkring 5000 yen ( omkring 300 dkr ) per person og op. Langt de fleste kaiseki restauranter kræver resavation så hvis det er noget man har lyst til at prøve er det en god ide at bede ens hotel om hjælp til at lave en resavation. 

Som sagt kan keiseki bestå bestå af op til 14 retter så lad os se på hvad det egentlig er man får for pengene.

 Sakizuke.

Sakizuke er en appetitvækker der serveres med et glas sake.

 Hassun.

Hassun er en tallerken der består af retter lavet af sæsonens råvare.

Mukozuke

Mukozuke er skiver af sashimi fra fisk der er i sæson. Sashimi er skiver af rå fisk der serveres uden ris.

Takiawase.

Takiawase er grøntsager der serveres med enten fisk, kød eller tofu.

Futamono.

Futamono er suppe. Ofte en klar suppe med grøntsager.

Yakimono

Yakimono er grillet fisk serveret med forskellige grøntsager.

Su-zakana er syltede grøntsager som man spiser for at rense smagsløgene.

Hiyashi-bashi er kolde kogte grøntsager. Denne ret serveres kun om sommeren.

Naka-choko er en suppe men en syrlig smag der ligesom su-zakana renser smagsløgene.

Shiizakana

Hvis der er nogen hovedret i kaiseki så er det shiizakana. Det er en hotpot som består kød, grøntsager, tofu kogt i en mild suppe.

Gohan.

Gohan er ris med sæsonens grøntsager.

Ko-no-mono og Tomo-wan

Ko-no-mono er syltet grøntsager og Tomo-wan er ris og miso suppe.

Mizumono.

Mizumono er dessert som oftes består af frisk frugt og is. Normalt kommer desserten med en kop te.

Hvis man overnatter på en ryokan her i Japan er aftensmad og morgenmad ofte med i prisen. Mange steder består aftensmaden af keiseki. Og hvem kan ikke lide at blive forkælet med god mad og spa.

Har man råd til det kan jeg varmt anbefale at prøve keiseki. Det smager himelsk og det er en oplevelse og inspiration for madelskere at se hvordan det er anrettet, nærmest kunsterisk. 

Nudler.

Når de fleste tænker på nudler tænker de nok mest på insta-nudler i en kop. Det kan man selvfølgelig også få her i Japan, men nudler er så meget mere end det. Det er næsten en hel videnskab. Nudler er noget man spiser på en lille baggårds restaurant på vej hjem fra en druktur, men det kan også være noget man spiser på restauranter der har brugt flere år på af afprøve og udvikle deres egen helt specialle suppe og hjemmelavet nudler.

Udon.

Udon er tykke nudler lavet af hvedemel. De serveres både kolde og varme. De serveres oftes i en suppe kaldet kakejiru som er lavet af dashi, soya og mirin. Mange vælger tempura til deres udon, ofte rejer eller kagiage som er blandet grøntsager der er friturestegt. Udon kommer også ofte med aburaage som er en tynd skive stegt tofu og kamaboku som er en presset fiskefars der er dampet. 

Der findes så mange rette med udon og mange egne af Japan har deres egen specialitet, bl.a Biei på Hokkaido som er kendt for karry udon som er udon i karry sovs med grøntsager og kød. 

Soba.

Soba er nudler lavet af boghvede. Ligesom udon serveres de både kolde og varme. Soba serveres oftes med en suppe kaldet tsuyu som er lavet af sake, soya, mirin, konbu ( tørrede tang ) og katsuobushi ( flager af tørrede fisk ).

Soba serveres stort set på samme måde som udon med bl.a tempura. 

Man kan få grønne soba nudler som er tilsat grøn te.

Sōmen.

Sōmen er meget tynde nudler der er lavet af hvedemel. Sōmen serveres på samme måde som soba.

Ramen. 

Ramen er kinesiske hvede nudler. Grund-suppen til ramen er lavet på ben fra grisen. Man kan vælge mellem 3 forskellige supper, soya, salt eller miso.

Ramen serveres ofte med tynde skiver af kød, kogt æg, tang og forårsløg, men det kan også være mange andre ting. 

Tan tan nudler.

Tan tan nudler er en af de mest populære ramen retter. Nudlerne serveres i en suppe lavet med chili, sesamolie og toppet med stegt hakket svinekød. Tantan nudler er ret spicy så hvis man ikke er til spicy mad vil jeg ikke anbefale disse nudler. Nogen restauranter giver dog mulighed for at bestille en mildere variation.

Hiyashi Chaku.

Hiyashi Chaku er kolde ramen der serveres med forskellige grøntsager så som agurk, tomater, bønnespire og kylling eller skiver af kogt skinke overhældt med en dressing af soya, eddike, sukker, ingefær og sesam. Det er en klassisk sommerret som man kan få over alt og det smager bare så godt.

Houtou.

Houtou er en specicialitet fra Yamanashi. Det er flade brede nudler der serveres i en suppe med masser af grøntsager og kød. Jeg kan kun anbefale at man prøver houtou nudler hvis man er i Yamanashi. Desværre kan de godt være lidt svære at finde uden for Yamanashi.

Yakisoba.

Yakisoba er stegte soba nudler der er blandet med stegt hvidkål, forårsløg, gulerødder, bønnespirer og svinekød i skiver. 

Når man går ind på en nudel restaurant vil man høre en masse sluprende. I Japan når man spiser nudler er det helt normalt at slupre.

Mange nudel restauranter er meget små og har ikke et menukort, men de har en billetmaskine hvor man køber en billet til den nudelret man gerne vil have og så aflevere man billetten til tjernen. Da mange nudel restauranter er ret små er det gode manere at når man er færdig så går man, så den næste i køen kan aflevere sin billet og få sin mad. Der ud over er det bare at slupre løs og prøve alle de forskellige nudler og supper der er i Japan.

Bangsbo Fort ved Frederikshavn.

I dag er det den 4 maj. Det er Danmarks befrielse, klokken 20.36 kommer den besked mange har ventede  i mange år på at høre. Det er beskeden fra London om at de tyske tropper i nordvest Tyskland, Holland og Danmark har overgivet sig og Danmark atter er et frit land. Lige netop i dag har vi så meget at være taknemlig over også selv om det for de fleste mennesker er meget lang tid siden og mange i dagens Danmark aldrig oplevede krigen. 

Jeg interessere mig meget for historie, men der er 2 emner der for mig bare er lidt mere interessante og der er modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og vikingetiden. 2 emner der fylder meget i den danske historie. Og når man er vokset op i Frederikshavn er 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen en del af byens historie da tyskerne byggede det der i dag er Bangsbo Fort som en del af Atlanterhavsvolden der går fra Norge og helt ned til Spanien.

Bangsbo Fort ligger i bakkerne i den sydlige del af byen med en fantastisk udsigt ud over Kattegat. Der ligger 75 bunkere der blev påbegyndt i 1942 og stod færdig 2 år senere. Her er en kommando-bunke, ammunitions-bunkere, hospitals-bunker, forhørs-bunker og selvfølgelig langt de fleste er mandskabs-bunkere. I dag kan man gå rundt oppe i landskabet og se alle bunkerne mens man nyder udsigten ud over Frederikshavn og Kattegat. Langt de fleste bunkere kan man gå ind i og nogle af dem har nogle rigtige gode udstillinger om livet heroppe. Bl.a. forhørs-bunkeren hvor man kan sætte sig ned ved forhørs borde og tage nogle høretelefoner på og så kan man i cirka 5 minutter høre en optagelse af hvordan et forhør af en modstandsmand foretaget af Gestapo ville have foregået. Det er noget der giver stof til eftertanke for jeg har den mulighed at tage høretelefonerne af og gå hvis det bliver for meget at høre skrigene af tortur, den mulighed havde de modstandsfolk der blev tage og bragt til forhør ikke.

 

Som følger af den danske samarbejdspolitik er bunkerne opført af danske arbejdere og betalt af den danske stat og der er brugt 32.000 m3 beton til opførelsen af de 75 bunkere. Det var noget der kom den danske modstandsbevægelse til gode for flere af dem der arbejdede deroppe var i virkeligheden folk fra modstandsbevægelsen der kunne gå deroppe og samle oplysninger der blev sendt vidre til England.

En af dem der arbejdet deroppe for at skaff oplysninger til modstandsbevægelsen var en mand ved navn Laurits Jørgsen. Han blev i 1943 opsøgt af Verner Jensen fra DNU ( Dansk Nordisk Ungdomsforbund ) som foreslog ham at tage job deroppe. Først blev Laurits rasende for han ville ikke arbejde for tyskerne, men da han fik at vide det var med henblik på at samle oplysninger for modstandsbevægelsen sagde han straks ja. Hans opgave var at opmåle og kortlægge hele fæstningen.
Det galdt om at være opfindsom for at komme i nærheden af bunkerne så derfor gik han rundt med bøjede søm i lommerne. Han kunne så sige hvis han blev stoppet af en tysk vagt at han gik og samlede søm op der skulle rettes ud og bruges til byggeriet. Desuden havde han en snor i lommen hvor der for hver 10 cm var bundet en knude og den brugte han så til af opmåde døre og vægge med. Det var jo mange tal at skulle huske på så dem han ikke kunne huske skrev han på sine træsko der var smurt med et tykt lag skosvært som han hurtigt kunne tørre af i buksebenet hvis han blev opdaget af en tysk vagt.

 Men en dag går det næsten galt. Han har fået øje på nogle brædder i nærheden af et skovområde hvor han også stiller sin cykel. I løbet af dagen går han og indsamler brædderne og da det bliver fyraften vil han transportere dem hjem på cykel. Men en gren har sat sig fast i hjulet og da han trækker af sted med cyklen lyder der et højt knald der får en af de tyske vagter til at råbe op og skydde op i luften. Laurits bliver anholdt på stedet. På vej til forhørtbunkeren forsøger han forgæves at slette de tal han har til at stå på sine træsko, men det mislykkes. Da de ankommer til forhørsbunkerne stille Laurits sine træsko pænt uden for døren inden han gå ind. Laurits kommer oprindeligt fra Sønderjylland så han kan tale tysk med officeren, en ting der hjælper gevaldigt for forståelsen. Laurits forklarede at han godt mente han måtte tage brædderne når de skulle smides ud alligevel og at han ville bruge dem til at bygge et lille skur hjemme i haven. Efter en længere snak får Laurits lov til at gå og da han kommer ud står hans træsko der stadig med dagens opmålet tal. Laurits stikker hurtigt fødderne i skoene og lister af med cykel, brædder og tal til modstandsbevægelsen.

Mange tusinde blev under besættelsen anholt anklaget for sabotage og for på andre måder at modarbejde den tyske besættelsemagt. Af dem blev 102 dødt til døden efter tysk krigsret. De fleste af disse dødsdømte blev henrettet i Ryvange i København. 2 af dem der blev henrettet i Ryvangen var fra Frederikshavn. Politibetjent Henrik Wessel Platou og politifuldmægtig Poul Larsen.
De var ikke i samme gruppe, men begge arbejdede med sabotage, at oprette flygtruter til Sverige og likvidering af stikkere og folk der på andre måder hjalp tyskerne.

De fleste kender grupper som Holger Danske, Churhill-gruppen, BOPA og ikke mindst Hvidsten Gruppen, men der findes så mange andre mindre grupper der har udført sabotage for at genere tyskerne mest muligt, har indsamlet informationer og hjulper jøder og andre til Sverige hvorfra især modstandssfolk er rejst vidre til England. Størstedelen af disse frihedskæmpere var ganske almindelige mennesker der ikke var enig med regeringen om at samarbejde med besættelsesmagten og at Danmark ikke en dag skulle være nazistisk.
De fleste kan nok ikke nævne mange navne fra nogen af disse grupper, det skulle da lige være Bent Faurschou-Hviid, bedre kendt som Flammen, Jørgen Haagen Schmith, bedre kendt som Citronen, begge fra Hoger Danske. Marius og Niels Fiil fra Hvidsten Gruppen.
Men hvor mange ved hvem Hedda Lundh-Jensen var ?? Hun var jernbanesabotør og hun var så god til det at hun underviste nye grupper i at udføre sabotage og håndtere springstof. Der findes kvindelige modstandsfolk, men de er blot en meget lille fodnote i historierne om Den Dansk Modstandsbevægelse, men de var der også.

Bangsbo Fort er en del af Nordjyllands Kystmuseum. Nogle af bunkerne skal man have en billet for at komme ned i. Billetten koster 75 kr og den er gældende i 7 dage og den giver desuden adgang til Bangsbo Museum, Kystmuseum Sæby og Kystmuseum Skagen. Men husk at tjekke åbningstiderne da der er forskellige åbningstider efter årstiden. Man har også mulighed for at komme med på flere guidede ture. 

Har du aldrig hørt hvordan fredsbudskabet lyder kan du høre det lige her.

https://www.youtube.com/watch?v=78pDhZb8hZo&feature=share

Så husk at det er i aften du skal sætte lys i vinduet for at mindes alle dem der ikke kunne opleve at Danmark blev frit igen fordi de gav deres liv for Danmark. 

Fra Heisei til Reiwa, den nye Kejser er trådt til.

Der sker noget ganske specielt i Japan i disse dag. Faktisk er det så specielt at der er ingen nulevende japanere der har oplevet det før. De siddende Kejser har abdiceret og vidregivet den traditionsrige Krysantemumtrone til sin søn, den 59 årige Naruhito.

Det er over 200 år siden at det sidst skete at en Kejser trådte tilbage, de sidder normalt på tronen indtil deres død. I 2016 da han gav til kende at han ønskede at abdicere var der da også meget furore om han overhovedet kunne få lov til det, hvordan man skulle forholde sig til det og hvordan man praktisk greb det an. Men det endte med sidst på året at Kejseren ved lov fik lov at trække sig tilbage, men det var ikke uden gevaldige torvtrækkerier. Næste skridt blev så at finde ud af hvordan man greb det an rent praktisk for der er jo ingen der har overværet sådan en cermoni før. Så en masse kloge hoveder og historikere har været igennem tonsvis af gamle bøger og skrifter for at finde ud af hvordan man overdrager tronen uden at den siddende Kejser er afgået ved døden. 

Den 1 april startede det for alvor. Her blev det nemlig offentliggjort hvad den nye ære skulle hedde og det gik for alvor op for det japanske folk at om 1 månede får de ny Kejser.

Den nye ære kommer til at hedde Reiwa. Jeg sad og så det live på TV da det blev offentliggjort og jeg kan huske der var stor forvirring om betydningen og mange kunne ikke lide det til at begynde med fordi de 2 kanji tegn kan betyde kommando eller ordre og det var ikke noget der faldt i god jord hos japanerne. Efter en pressemeddelse fra regeringer og baggrund og betydning af Reiwa er gemytterne faldet lidt til ro. 

Så hvad betyder det egentligt ???  Ordet stammer fra en meget gammel japansk bog der hedder Man'yōshū som er en samling af digte der stammer fra 800-tallet eller Nara-perioden. 

Ordet Reiwa stammer fra følgende digt.

It was in new spring, in a fair ( Rei ) month

When the air was clear and the wind a gentle (Wa ) breeze.

Plum flowers blossomed a beauty's charming white

And the fragrance of the orchids was their sweet perfume.

Ifølge pressemeddelsen skal betydningen forståes som Smuk Harmoni.  Det er i øvrigt også første gang at en æres navn stammer fra klassisk japansk litteratur og ikke som førhen fra klassisk kinesisk litteratur. 

Jeg var selv lidt i tvivl om hvad jeg synes om navnet lige da jeg hørte det. Også fordi der var så stor forvirring om betydningen der gjore at der var en negativ stemning for navnet gjore at jeg ikke rigtig kunne finde ud af om jeg kunne lide det eller ej. Men efter jeg fik forklaringen om betydningen er jeg langt mere positiv over for navnet. Om ikke andet så er det et smukt digt det stammer fra.

I Japan har de 2 måder at regne tiden på. De bruger den gregorianske kalender som vi også bruger, men mange bruger også et system hvor man tæller årene som en Kejser sidder på tronen, eks. så er 2019 Reiwa 1 og 2018 var Heisei 30 fordi den afgående Kejser sad 30 år på tronen. Det kan godt være lidt forvirrende og for at kunne bruge den kræver det at man kan rækken af japanske kejsere. Kejser Naruhito er nummer 126 i rækken. Jeg har sån nogenlunde styr på de sidste 5 kejsere, alt derefter har jeg opgivet at lære på nuværende tidspunkt. 

Der har været flere cermonier i forbindelssen med Kejser Akihitos

fratrædelse af Krysantemumkronen.

Fra cermonien i går hvor Kejseren træder tilbage.

Der skulle gå 3 år fra Kejseren lækkede til pressen at han ønskede at abdicere til det rent faktisk skete. Han ønske om at træde tilbage skyldes han alder ( 85 ) og at hans helbrede ikke er så godt og det derfor er meget hårdt for ham at udføre de pligter det forventes af ham. Hans søn Naruhito har længe udført mange af de opgaver der egentlig var Kejserens opgave for at aflaste ham så meget som muligt. Men nu er han ikke Kejser længere og kan slappe af og nyde den tid han har tilbage sommen med hans smukke og yndefulde kone kejserinde Michiko. 

Den nye Kejser Naruhito og hans kone Kejserinde Masako.

Men hvem er det nye kejser par af Japan ??? 

Naruhito er jo født ind i familien og har vidst fra barns ben af at han en dag ville blive Kejser. Han er 59 år gammel, historiker, vandtransport forsker og miljø aktivist i det omfang man nu kan være det som Kejser. Han har studeret på Tokyo Universitet og Oxford Universitet.

I 1993 blev han gift med Masako Owada som han første gang havde mødt i 1986. Masako kommer fra en diplomat familie og har boet i både Moskva og New York med sine forældre da hun var barn.

Masako har læst økonomi på Harvard Universitet med henblik på selv at arbejde i den diplomatiske verden. Ud over at hun selvfølgelig taler japansk skulle hun også tale nået nær flydende engelsk, tysk og fransk. 

I 1999 blev det offentliggjort at parret ventede deres første barn, men lykke varede kort for Masako tabte barnet ved en spontan abort. I 2001 var hun dog gravid igen og de fik en pige, som også er det eneste barn parret har. Det har taget meget hårdt på Masako at hun mistede sit første barn og at hun ikke har kunne få en søn, da piger ikke kan overtage tronen i Japan. Som følger der af og også det faktum at hun har haft meget svært ved at tilpasse sig livet ved hoffet har hun trukket sig mere og mere tilbage og ses kun sjældent ved Naruhitos side. Det er en ting der har gjort hende knap så populær i Japan, de fleste japaner så nok gerne at hun passede sine pligtet som kronprinsesse og fra i dag kejserinde. For hele hendes liv er jo ligesom med det danske kongehus finanseret af skatteborgerne. Men desværre viser hun sig kun sjældent, ærgerligt for hun skulle være en sød og charmerende dame. 

Naruhito derimod er langt mere vellidt blandt japanerne. Han passer sine pligter og forsøger ligesom sin far at tage nye skridt til at modanisere kejserdømmet og kommer tættere på folket. En ting den afgående Kejser altid gjore for at komme folket nærmere var altid at tage ud til de steder der blev ramt af katestrofte og vise sin sympati og tale med de folk der var blevet berørt af katestrofen. En ting som jeg håber den nye Kejser vil fortsætte.

Fra cermonien hvor Naruhito indsættes som Kejser.

Bag ved ham er det kejserinde Masako og bagved igen

er der den kommende kronprins Akishino med sin kone Kiko.

Men hvad skal der ske med Kejserdømmet efter Naruhito for parret har jo ingen søn ??

Ved en cermoni senere her i maj vil Naruhitos lillebror Akishino bliver tildelt titlen som kronprins. 

Akishino og hans kone Kiko har 3 børn, hvoraf den yngste er en dreng der blev født i 2006, nemlig prins Hisahito. Hele det japanske kejserdømme hviler på denne lille drengs skuldre. For efter ham er der ingen arvinger der kan overtage Krysantemumtronen. Hvad hvis han bliver syg og dør, hvad hvis han ingen børn får eller kun får piger, hvem skal så overtage ???

Før eller siden bliver japanerne nødt til at tage stilling til og ændre i tronfølgeloven så piger også kan overtage tronen, især hvis de i fremtiden vil blive ved med at have et kejserdømme.
Så på mange måder er Japan et moderne og højteknologisk land, men på mange områder er det også et meget konservativt land der holder sig til ur-gamle traditioner hvilket kan være starten på slutninge til et af verdens ældste kejserdømmer.

Odawara Slot.

Odawara by er indgangen til Hakone området hvis man kommer med tog. Det er her man skifter for at komme vidre med tog ned til eks. Ashi Søen der er hjertet af Hakone. Men inden man tager vidre så tag et smut op til Odawaras største attraktion, nemlig slottet. Det er et virkelig flot hvidkalket slot der ligger på toppen af en bakke omringet af en voldgrav og en park med masser af kirsebærblomster, iris og hortensiaer. Slottet er byens omdrejningspunkt. Her er festivaller flere gange om året bla. lanternefestival hvor lanternerne er dekoreret af  børn fra byens skoler. Om sommeren er der mikoshi optog gennem hele byen og ruten slutter i parken ved slottet hvor der er stillet telte op hvor man kan købe mad og drikke, mens man lytter til de forskellige holds sang og opmuntrende tilråb for de er ret tunge sådan nogle mikoshier, op til 200 kg og normalt er der da også 6-8 personer der bærer den af gangen. I det tidlige forår er parken dog fyldt op med mennesker der holder hanami, dvs picnic under kirsebærtræerne. 

Odawara Slot.
Der har lagt et slot i Odawara siden 1500-tallet. Slottet var under kontrol af Hojo klanen som var en af de mest magtfulde klaner på dette tidspunkt. De kontrolleret et område der går helt op til det der i dag er det moderne Tokyo. Men i 1590 blev slottet og Hojo klanen angrebet af Toyotomi Hideyoshi som besejrede Hojo klanen og tog både slottet og magten fra dem. Så det har været et sted af stor betydning og magt på denne tid.
I 1703 blev dele af slottet ødelagt i et jordskælv, men det meste blev genopbygget. I 1870 bliver dele af slottet pillet ned og solgt. Det var kun selve slottet der var tilbage. I 1960 påbegyndte man en omfattende genopbygning af stedet med hjælp af tegninger fra Edo perioden. Her genopbyggede man murene og de 3 porte der færer op til selve slottet og selve slottet blev også sat i stand og i dag står slottet som det ville have set ud på sin storhedstid. Selve slottet har 4 etager hvor der er udstillinger om dem der har boet, sværd og udrustninger og hvordan dagligdagen har været i og omkring slottet. På den øverste etage kan man gå ud og nyde udsigten ud over parken og Odawara by.
Odawara Slot er det tætteste slot på Tokyo, cirka 84 km fra Tokyo.

Jeg holder meget af Odawara Slot og jeg har efterhånden været der en del gange. Det er flot og vedligeholdt og de har virkelig gjort noget ud af at fortelle slottets historie. Det er langt fra alle slotte i Japan der gør det. Desuden indbyder parken rundt om slottet til hygge og afslapning og her er en ro der gør at man kan sidde ned og glemme man faktisk er midt i en støjende by. Så hvis du alligevel er på vej til Hakone for at nyde en af de mange varmekilder kan jeg kun anbefale at bruge et par timer på at besøge Odawara Slot inden du tager vidre. 

Kirsebærblomster i Yokohama.

Der findes masser af skønne steder i Yokohama hvor man kan opleve kirsebærblomsterne. Både i parker og langs floder. En af mineynglings parker er Sankeien som er en skøn park med gamle bygninger fra alle egne af Japan, en sø med masser af ænder, skildpadder og karper som man gerne må fodre. Desuden er der også en hal hvor man mod ekstra betaling kan opleve en japansk te-cermoni. Der er altid noget i Sankeien, hele året rundt. Men parken er nu smukkest når kirsebærblomsterne spejler sig i søen og om efteråret når alle træerne står med hver deres gylden farve. Her er også en lille restaurant hvor man kan spise soba nudler eller nyde et spyd med dango og grøn te. Sankeien er også et perfekt sted hvis man gerne vil have nogen billeder at nygifte i traditionel japansk brude kimono. Især i weekenden kan der være mange par der får taget billeder af en professional fotograf. Man må gerne tage billeder på afstand og uden at forstyre fotografens arbejde, da de ofte er hyret for 1 time og der skal nåes at tage forskellige billeder forskellige steder. Jeg kan få mange timer til at gå her. Selv om jeg har været her mange gange synes jeg, jeg kan blive ved med at finde nye vinkler der var anderledes end sidst jeg var her fordi det var en anden årstid eller lyset faldt på en anden måde eller nogen blomster er sprunget ud der ikke var der sidste gang jeg var der. Desuden er det også sjovt at fodre karperne. De er så grådige og kæmper og smider sig oven i hinanden for at få det her tørre brød man kan købe til 100 yen og give den. Ænderne holder sig lidt mere på afstand, men de er virkelig hurtig hvis man kaster noget ud til dem for at undgå at karperne tager det. Engang imellem kan en skildpadde også kaste sig ind i kampen med karperne om det tørre brød, men karperne er i stort flertal og de er store og fede så det er som regl altid dem der vinder. Men det er ret underholdende at fodre dem.

Er man heldig kan man også støde på en af de hvide traner i Sankeien. Jeg har været der så mange gange og efterhånden lært at de ikke er særlig fotogene. Man skal hvertfald skifte til en lense med kraftig zoom hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at få et bare nogenlunde billede af dem, men sidst gang jeg var der var jeg så heldig at der var en enkelt trane der bare stod stille ved kanten af søen og ikke virkede synderligt irreteret over at folk tog billeder af den. Sikke et held, det har jeg aldrig oplevet at komme så tæt på uden at de flyver væk.

I Sankeien ligger der en pagode på en bakketop midt i parken. Går man herop har man et fantastisk udsyn ud over store dele af Yokohama. Længest i baggrunden kan man se de store kraner nede på havnen der læsser de store container skibe når de ligger til kaj.

Ookagawa Floden.

Med sine 14 km er Ookagawa den længeste flod der løber gennem Yokohama og der er ikke mindre end 80 broer der går over floden på sin lange strækning. Fra Minami-Ota station på Keikyu Linjen og op i nærheden til Sakuragicho station er der en strækning på omkring 3 km hvor der på hver side af floden står kirsebærtræer. Det er så dejligt et sted for en gå tur også selv om kirsebærblomsterne ikke er i blomst. Det meste af strækningen er nemlig bolig kvarter så her er ikke så vildt mange biler og man kan rigtig gå og nyde det uden at bekymre sig ret meget om at blive kørt ned bagfra.

Det er mest lejligheds komplekser der ligger i området, så man kan godt få en fornemmelse af det lidt mere hverdags agtige Japan langt fra turist områderne og hvor tæt folk i Japan egentlig bor. Men det er et rigtig hyggeligt område hvis man har brug for at komme lidt ned i tempo.

Kirsebærblomsterne blade farver floden lyserød. På det her tidspunkt var de først lige begyndt at simde kronbladene så man kan stadig se vandet. Jeg har set steder hvor der har lagt så mange blomsterblade på floden at man ikke kunne se vandet, kun det lyserøde dække.

Sankeien og Ookagawa floden er 2 steder hvor der er en ret stor koncentration af kirsebær træer og derfor vil der altid være mange mennesker i området når de blomstre. Men begge områder er også så store at det ikke føles overfyldt. Ved Ookagawa er der sat telte op hvorfra der sælges mad og drikkevare. Her kan det godt føles meget overfyldt, men så snart man kommer lidt væk fra disse områder er det ikke så slemt mere.
Det var så lidt om mine 2 ynglings steder i Yokohama hvor man kan opleve kirsebærblomsterne og det er da også disse 2 steder jeg først vil anbefale hvis man gerne vil opleve kirsebærblomsterne i Yokohama.