Owakudani ( fra arkivet )

I Hakone ikke så langt fra Asi søen ligger der et område der hedder Owakudani. Det er en aktiv vulkan hvor man kan gå rundt. For tiden er stedet dog lukket fordi vulkanen er lidt for aktiv og har været det siden starten af året. Til at starte med lød meldingen at den var ved at gå i udbryd, men så glat gik det dog aldrig selv om gift gasserne i området er mange gange større end de normalt er når der er åben for publikum. Geografisk har området ændret sig en del siden det blev lukket og mange sprækker og kløfter er dannet hvor jorden har givet efter. En anden grund til de lukkede det var at der pludselig begyndte at være ekstrem mange jordskælv. På en dag havde de målt over 100 jordskælv på vulkanen og det er ikke normalt. Det seneste jeg har hørt er dog at vulkanen er faldet lidt mere til ro, men at gift gasserne stadig er alt for høje til at det er ansvarligt at lade folk gå rundt i området.

Jeg har været så heldig at være der hele 2 gange inden det blev lukket og det er virkelig en oplevelse, altså hvem vil ikke gerne kunne sige de har vandret rundt på en aktiv vulkan.

En af de ting der gør Owakudani så populært er de æg der bliver kogt i vandet fra vulkanen. Der er kratere rundt omkring fyldt med vand og i et af dem bliver der kogt tons vis af æg der sælges til besøgende. Æggene bliver sorte når de har lagt i vulkanen p.g.a det høje svovl indhold. Det siges at for hvert æg man spiser forlænger man sit liv med 7 år. Hvor det lige kommer fra ved jeg ikke rigtig, men hvis det passer bliver jeg mindst 150 år med alle de Owakudani æg jeg har spist i Hakone. Meeen mon dog.

Hakone er et meget yndet rejsemål især om efteråret når træerne skifter farve. Vejene i bjergene deroppe er helt fantastiske at køre på og nyde bjerg siderne nå de er aller flotteste. En anden grund til at mange tager til Hakone er fordi onsen ( japansk spa ) ligger som perler på en snor heroppe. Der er virkelig mange heroppe. Det er meget få hoteller heroppe der ikke har onsen ellers ville de have meget svært ved at overleve fordi det er det folk kommer her op efter.

Men her er en lille video med de berømte sorte æg som jeg optog i oktober sidste år og nogen mdr inden stedet blev lukket. Pt. er der ingen forlydninger om at stedet åbner for besøgende igen.

 Har man lyst kan man også sejle med pirat skib

over Asi søen og vandre op til Owakudani. 

 Owakudani dalen hvor man tydeligt kan se røgen 

fra vulkanen.

 Asi søen og området omkring Owakudani set fra 

svævebanen. Det var gråvejr og en smule regn den 

dag vi var der. Men udsigten på en solrig og klar dag 

er helt fantastisk og man kan også se Mt. Fuji.

Et af de mindre kratere på vulkanen. Der er skilte om at 

man ikke må sikke hænderne i vandet flere steder

fordi det er tæt på koge punktet.

Disneyland ( fra arkivet )

Hvis man er lidt af  et legebarn er en tur til Disneyland et must uanset alder. Vi er så heldig at her i Japan har vi 2 Disneyland. Det ene er det traditionelle som man efterhånden kan besøge mange steder i verden. Der hvor man møder alle de kendte disney figurer fra sin barndom og hvor Askepots slot står. Jeg har selv været der 3 gange efterhånden. Jeg kan godt lide at komme der ved højtider hvor der er pynter specielt op. Så er det så hyggeligt at gå rundt derind og nyde de store dekorationer og fyrværkeriet. Selvføldig bliver det også til en tur i en af forlystelserne også selv om det ikke var hovedgrunden til vi kom.

Det andet man kan besøge hedder Disney Sea. Det findes kun her i Japan. Det henvender sig til lidt større børn og forlystelserne bygger mere på film fra Disney. Det er også et rigtig sjovt sted. Jeg har selvføldig også besøgt denne park. Hvis man har besøgt Disneyland før vil jeg helt klart anbefale man vælger Disney Sea. Selv om mange af forlystelserne ikke er til mindre børn som der er i Disneyland er der dog også en del som er egnet til mindre børn. Men hvis man gerne vil møde de klassiske disney figurer er det ikke her man skal tage hen. 

Video er fra Disneyland. Billederne er også fra Disneyland, de 4 første fra Halloween og de 4 sidste fra jul.

Er du Disney freak eller er du vokset fra det med alderen ??

Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til Disney.

Nezu Shrine ( fra arkivet )

Jeg har siddet og kigget mit efterhånden ret så store arkiv lidt igennem og jeg tænkte at jeg ville ligge nogen af de små videoer jeg har ud nu da jeg har fundet ud af hvordan man gør. Det var først da jeg fik iPhone at jeg begyndte at lave små videoer når jeg var nogen steder. I starten var jeg ikke særlig god til det fordi jeg var bange for at bruge alt strømmen. Jeg har altid brugt GPSen i min mobil meget, for ærlig talt så kan det godt være lidt svært at finde rundt i en by som Tokyo og steder hvor jeg aldrig har været før. Men efter jeg har fået den nye iPhone der holder noget bedre på strømmen er jeg blevet bedre til at lave små videoer når jeg har været nogen steder.

Nu er jeg ikke den helt store computer nørd så det tager gerne laaaaang tid inden jeg finder ud af at gøre forskellige ting. Min mand er rigtig god til sådan noget med computer og han fortæller mig ofte en masse ting. Men for ham er det en selvfølge og legende let og for mig er mange ting en by i Rusland. Hvis jeg ikke har skrevet det ned på min egen måde hvordan man gør glemmer jeg det som regel i løbet af et par uger med mindre det er noget jeg gør ret ofte på computeren. Men jeg kan kun sige det går frem af og at jeg i fremtiden vil dele flere små videoer fra rundt omkring i Japan og hvor jeg nu eller kommer forbi. 

Men her er en video som jeg optog i Nezu Shrine i Tokyo sidste år da jeg besøgte stedet da deres azale stod i fuld blomst.

Du kan læse indlæget jeg skrev om stedet sidste år lige her.

http://dagbogfrajapan.blogspot.jp/2014/04/nezu-shrine.html

Og hvis du går over på bloggens Facebook side og klikker på billeder og derefter på albums skulle du kunne finde et album med flere billeder.

Ude i højre side er der et link der tager dig direkte til FB siden og hvis du ikke allerede har synes godt om siden er du meget velkommen til at gøre det også.

1-dags tur til Omiya.

Vejret har været virkelig ustabilt det sidste lange stykke tid. Ja faktisk lige siden regn sæsonen. Selv om regn sæsonen er over for i år har det bare fortsat med at regne. Der var næste 2 uger midt i regn sæsonen hvor det regnet uafbrudt dag og nat. Nogen gange var det bare en stille silende regn og andre gange var det så dampen stod op fra vejen. Jeg tror aldrig jeg i mit liv har oplevet at det har regnet så lang tid uafbrudt. Det var virkelig deprimerende til sidst, især for en som mig der gerne vil ud at hike eller gå en lang tur med kameraet om halsen. Den sidste uges tid har faktisk ikke været ret meget bedre. Det regner ikke uafbrudt men man gør bedst i ikke at tage hjemme fra uden en paraply. 

Der har dog været nogen dage ind i mellem der har budt på tør vejr og solskin og så har det bare været med at nyde og udnytte det for det har godt nok været en virkelig våd sommer herude i år.

En af de dage hvor det var til at komme ud tog jeg til Omiya sammen med en veninde fra Australien. Vi er begge bidt af fotografering så vi var helt enig om hvilket tempo turen kom til at foregå i. Det kan måske være svært at forstå for en det ikke er bidt af fotografering men det kan tage sin tid at udforske et sted og finde den helt rigtige detalje og den perfekte vinkel. Det er ikke noget der bare lige er overstået på 5 minutter.

Men afsted med toget det gik. Op gennem Tokyo og op nord på til Saitama for Omiya ligger i Saitama. En tur på lidt over 1 1/2 time, men heldigvis skulle vi ikke skifte tog nogen steder for Keihin-Tohoku Line kører nede fra Kamakura og helt op til Saitama. 

Vi skulle mødes med en af min venindes venner fra Brasilien der bor i området og som havde tid til at vise os rundt. Vi havde på forhånd sagt at vi gerne ville besøge Omiya Shrine og Omiya Bonsai Village. Heldigvis er Omiya ikke så stor en by og det hele ligger i gå afstand fra stationen. Men vel ankommet til Omiya satte vi straks kurs mod Omiya Shrine som ligger inde i en stor park, der hedder Omiya Park.

Omiya Shrine hedder egentlig Musashi Ichinomiya Hikawa Shrine, men jeg har aldrig hørt det omtalt andet end Omiya Shrine. Stedet er old gammelt, faktisk har det omkring 2000 års historie på bagen. Det er ikke lige første tanke man får når man kommer op til stedet for hovedet shrinet blev renoveret i 1940. Men det er en flot tur op af en alle til parken. På hver side står der nogen kæmpe træer der menes at være omkring 2400 år gammel ( det er dem nede på første billede ).

Der findes mange shrines i Japan der hedder noget med Hikawa Shrine og de tilhører alle sammen den gren af buddhisme som udspringer fra dette sted. Omiya Shrine er derfor det vigtigeste shrine for denne gren. Kender man det japanske sprog kan man også læse det ud fra navnet. Ichi ( Ichinomiya) betyder nemlig nummer 1.

I Omiya park hvor det ligger er der omkring 1200 kirsebær træer fandt jeg ud af, så jeg bliver nok nødt til at tage tilbage engang i april når de står i fuld flor, men det gør jeg med glæde for det var et rigtig flot sted og parken rundt omkring var rigtig hyggelig at gå rundt i.

Men her er lidt billeder fra Omiya Shrine.

 Alle der går på til Omiya Park 

 I parken rundt omkring hoved bygningen ligger der flere 

små shrines.

 Den røde port der fører ind til hoved bygningen.

Det andet vi gerne ville se i Omiya var Bonsai Village. Det er en samling af private der har åbnet deres private have for offentligheden, så man kan komme og se deres bonsai træer. Og jeg skal lige hilse og sige det er ikke små amatører vi her taler om. Det er fagfolk med virkelig stor passion for bonsai træer. Der er en del haver i det samme kvarter der er åben, vi besøgte 2 steder hvor det var tilladt at tage billeder. Det er nemlig ikke alle steder man må det. Et af stederne havde en lille skole sammen med haven. Så kunne man komme og få kursuser i hvordan man passer og plejer sine bonsai træer. Hvordan man klipper og beskærer dem så de for den ønskede form og hvilken jord man skal bruge til hvilken slags træer samt korrekt gødning af jorden. Der er ingen ting der er overladt til tilfældighederne når det kommer til bonsai træer. Det er en hel videnskab i sig selv. Men hvis man ved hvad man gør kan man også skabe nogen helt fantastiske træer, men det tager mange år at opnå det ønskede resultat hvis man starter med et lille træ. Der er en del teknikker inden for bonsai dyrkning og man skal virkelig vide hvad man gør for at få det til at lykkes. Især den med at få stammen til at vokse op over og omkring en sten er en der virkelig kræver tålmodighed. ( Se billede nr.2 ) Men det var virkelig fascineret at se hvad det kan blive til hvis man ved hvad man gør.

Bonsai træer kommer i alle størrelser. Fra mini til kæmpe træer og det er alle slags træer man kan bruge til det. De mest populære er dog nåle og gran træer og det er dem de fleste foreslår til nybegyndere. Men man kan også bruge frugt træer og blomster træer, selv om det vist er noget mere ny modernet noget.

Mange af de store træer der allerede er formet har i øvrigt en ret hamper pris. Vi så priser fra 1 million yen og op. 1 million yen svare til omkring 56.000 dkr. Men størstedelen ligger dog i en noget mere overkommelig pris klasse, men så må man også selv gøre alt arbejdet med at forme og beskære det.

 Jeg tror ikke der skal nævnes nogen pris 

på denne her, men flot var den altså.

Og til sidst en lille video som jeg optog fra nummer 2 bonsai have vi besøgte.

I Omiya ligger der i øvrigt også et bonsai museum. Der var vi også inde, men man måtte ikke tage billeder. Der kan man læse om bonsai træets historie og de forskellige teknikker der bruges samt gå rundt ude i en lille have med nogen ret så store og imponerende bonsai træer.

Men alt i alt en rigtig god dag med masser af inspiration. Og jo jeg kom til at savne at have jord under neglene da vi gik rundt i bonsai haverne. Men desværre har vi bare ikke pladsen eller lyset til dem i vores lejlighed.

Kappabashi.

I Tokyo mellem Asakusa station og Ueno station ligger der er område der hedder Kappabashi. Det kan måske være lidt svært at gennemskue hvad der ligger bag ved navnet for betydninge af Kappa og det, det rent faktisk er, er faktisk lidt svært at forbinde. Kappabashi er kendt som Køkkenbyen. Her kan man købe alt man kan få brug for i et køkken af potter,pander,knive, bageforme og plastik mad til udstilling i vinduet hvis man har en restaurant. Stedet henvender sig både til private, men også i den grad til professionalt og storkøkkner. Så mangler man lige et sidste nye inden for kage forme er det her man skal bruge en eftermiddag og se hvad de forskellige butikker har. Så er der lige det med hvad Kappa betyder. Det er en mytisk figur og det er en ond figur på niveau med en tengu eller en oni. Kappa betyder Flodbarn på japansk. De blev brugt til at advare børn mod at lege ved floder for Kappaen ville komme og kidnappe og drukne dem. Det menes at legenden om Kappa og dens udseende kan kædes sammen med den japansk kæmpe salemander der er et aggrasivt og stærkt dyr. Den kan blive op til 1,5 m og er stærk nok til at bide og drukne et menneske. Det er den anden største art af salamandere i verden kun overgået af den kinesiske kæmpe salamander. Så hvordan en Kappa er blevet symbol på et område der sælger køkken udstyr kan jeg ikke lige umiddelbart gennemskue. Så vidt jeg ved er der ikke tradition for at spise den. Men uanset hvad så er det sjovt at gå rundt i Kappabashi området og kigge på køkkenudstyr, der er alt det man lige står og mangler og alt det man ikke vidste man ikke kunne undvære.

 På vej til Kappabashi har man en rigtig god udsigt 

til Tokyo Sky Tree og et meget typisk billede af 

down town Tokyo.

 Har man først fundet Den Store Køkkenchef er man kommet 

til det helt rigtige sted.

 En kop kaffe på altanen får en helt anden betydning

når altanen er en kaffe kop.

 En Kappa foran en butik der sælger traditionelt 

japansk fest pynt.

 Det store Kappabashi skilt som findes i midten af området.

  

Endnu flere Kappaere, der står spredt ud over hele kvarteret.

 Foran en butik der sælger udsmykninger til restauranter.

Her i form af mini haver i store krukker. 

 Hvis man lige står og mangler en ny bage form......

 eller noget til at servere mad på.........

 og en te potte kan man da slet ikke undvære.

Madkasser. Jeg synes bare de var så søde, men de er nok

mest henvendt til børn. Jeg tror hvert fald ikke jeg kunne 

få min mand til at tage den med på arbejde ;-)

Husk endelig også at gå ned af side gaderne hvis du besøger stedet. Her kan du finde lige så mange sjove og underlige ting som du kan på hovedgaden.

Da jeg havde gået op og ned på hver side af hovedgaden og utallige sidegader kunne jeg godt mærke jeg var ved at være træt og at det var på tide at finde en station og komme mod Yokohama. Jeg havde trods alt cirka 1 time og 20 minutter tog kørsel foran mig. Så jeg begyndte at gå i retningen af Ueno station fordi det var det der set fra GPSen i min mobil så ud til at ligge nærmest i forhold til hvor jeg var. Jeg må åbentbart have set lidt lost ud på et tidspunkt for en ung fyr kommer over til mig og spørger om hvor jeg gerne vil hen. Jeg forklare at jeg er på vej til Ueno station. Herefter spørger han hvilken tog jeg skal med og jeg svare Keihin-Tohoku Line, hvorefter han siger at så behøves jeg ikke gå helt ned til Ueno station, jeg kan bare tage toget over fra en station der ligger bag nogen bygninger. Jeg er ikke rigtig bekendt med stationen og det ender med at han følger mig hele vejen over til stationen. Det er en meget mindre station, men på samme linje som mit tog og jeg må ærligt indrømme havde jeg ikke mødt ham havde jeg aldrig opdaget der lå en station inde bag ved bygningerne for vejen derop var gennem nogen små gyder.

Men jeg kommer med toget hjem. Toget bliver hurtigt fyldt op for det er ved at være myldretid og desuden er der stort fyrværkeri nede ved havnen i Yokohama så der er extra mange med toget. Mange mennesker står af ved Yokohama station men mange skal med vidre til næste station ( Sakuragicho) for at komme ned på havnen og se fyrværkeriet. 1 eller 2 toge efter jeg har passeret Sakuragicho så sker ulykken. Et kabel falder ned og alt togtrafik fra Sakuragicho og op mod Tokyo går i stå. Alt strømmen er gået og togene mister muligheden for at bruge A/C og der er stadig omkring 30 grader udenfor selv om det er ved at være først på aften. Snart begynder folk at få det dårligt fordi der ingen luft er og de har drukket den væske de har. Efter 1 time begynder redningsfolk udefra at åbne dørene og få folk ud på skinnerne hvor stations ansatte guider den ind til stationen og der står ambulancer klar til dem der har brug for det. Alt er totalt kaos fordi mange stationer bliver lukke ned så folk ikke kan komme ud på parrongerne eller i det hele taget ind gennem betalings anlæget og fordi det var midt i myldretiden og der var fyrværkeri show er det omkring 200.000 mennesker der blev berørt af det og ingen steder kunne komme og måtte stå i kø op til 5-6 timer på at få en taxa. Jeg fandt egentlig først ud af alt det her da jeg bliver kontaktet af min mand der er lettere panisk fordi han tror jeg ikke nåede hjem fra Tokyo inden det skete. Jeg var dog kommet hjem og der havde ingen problemer været for mig. Jeg fortalte ham jeg havde mødt den her unge fyr der havde hjulpet mig og fulgt mig hen til stationen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på at havde jeg ikke mødt ham og han bare var gået vidre i stedet for at stoppe op og hjælpe mig så havde jeg nok brugt 20 minutter mere på at finde Ueno station og så var jeg ikke kommet forbi Sakuragicho inden ulykken skete. Så havde det været mig der var fanget i de helvede. Jeg er virkelig så taknemlig over for den her unge fyr over hans hjælp og jeg kommer aldrig nogen sinde til at kunne fortælle ham det for jeg aner ikke hvem han var. Vi snakkede om at tage billeder på vej op til stationen fordi han gik med et kamera om halsen lige som jeg selv gjore. Men uanset hvad så skal han have den største TAK for hans venlighed ved at stoppe og spørge om jeg havde brug for hjælp og for hans hjælpsomhed for at følge mig op til stationen. Undersøgelser og video overvågning viste senere at det var en ung person der havde smidt noget fyrværkeri der havde ramt ledning og fået den til at falde ned. Det tog næsten 1 døgn inden kablet var repareret og på plads igen og inden togtrafikken igen var helt normalt. Men der er virkelig en der må have haft røde øre efter at have forvoldt så mange problemer for så mange mennesker.