Pladsmangel

Hvad gør man lige når man bor midt i en storby med pladsmangel, men stadig gerne vil have en have med blomster og træer. Jo man planter blomster i små altan kasser og sætter dem op på ræd og række, så har man en have. Det er meget typisk for japanerne at have en have på denne måde.
Der er faktisk mange fordele ved det, man skal ikke bruge tid på at slå græs, lue ukrudt, klippe hæk osv. Det skal bare vandes engang imellem og så skal man lige fjerne visne blomster så nye kan vokse frem. Og der er jo næsten ingen grænser for hvad man kan sætte i potter og krukker af blomster, krydderurter og grøntsager. Jeg synes faktisk det er ret så kønt at komme forbi et sted hvor der er fyldt med små krukker og altankasser med alle mulige blomster og små bonsai træer i, det pynter gevaldigt i gadebilledet.
Efter vi er flyttet i et hus, har jeg også selv fået en have. Den er ganske vist ikke så stor endnu, den består af 5 potter med blomster, 1 potte med mynte, som jeg bruger til at lave te af og så har jeg for et par uger siden sået krus persille i en lille altan kasse, som jeg håber vil komme op når vi får noget mere sol og varme. Jeg har også allerede købt små altankasser og frø til at så bredblader persille og koriander, men det kommer først ud når det bliver lidt varmere. Min plan er også at vi skal have et par tomat planter, en agurk plante og en plante med peberfrugter. Nu er det heldigvis så varmt om sommeren her i Japan at man ikke behøves at have noget drivhus til det formål, de kan sagtens stå ude i det fri.
Jeg tror at pladsmanglen til at have sin egen have er en at grundene til at japanerne holder så meget af deres parker og passer og plejer dem efter alle kunstens regler. Uanset hvornår man besøger en park er der altid mange mennesker der holder picnic, fotografere, læser avis eller en bog, laver gymnastik eller bare har brug for en pause fra hverdagens stress og larm.

Meguro Floden

I dag har jeg tilbragt det meste af tiden i Tokyo, nærmere i området omkring Meguro floden. Det er en meget lang flod der strækker sig gennem Tokyo, men på en strækning på lidt over 2 km på hver side er der store gamle kirsebær træer vis grene falder ud over floden. Der er pyntet med lanterner som lyser om aften, men selv ved højlys dag er det en fornøjelse at gå ned langs floden under træerne og at gå ud på de små broer der er flere steder og bare stå og nyde udsigten af floden og blomsterne på begge sider. Som jeg gik ned langs floden, så jeg flere der havde valgt at tage turen i kajak og jeg blev ærlig talt lidt misundelig, det må være en meget anderledes oplevelse at ro stille frem under alle træerne i stedet for at gå ved siden af dem.


Jeg vil lige gøre opmærksom på at Dagbog fra Japan også har en Facebook side og at det ofte er forskellige billeder jeg poster der, så hvis man vil se flere billeder er man meget velkommen forbi der også.
http://www.facebook.com/pages/Dagbog-fra-Japan/145441282241967

Mochi

Nu er det ikke kun syns sansen der bliver forkælet i disse dage med de mange kirsebær blomster, der skal også være lidt godt til ganen.
I Japan kan man købe en snack der hedder mochi. Den kommer i mange forklædninger og hedder derefter også noget forskelligt, men som basis er de lavet af det samme.
Dejen er fremstillet af risvand og indeni kommer man en tyk pasta lavet af røde bønner. Det er de samme røde bønner vi ville bruge i chili con carne og andre gryderetter, men i Japan bruges de til at fremstille desserter. Først skal de stå i blød natten over, hvorefter de koges i cirka 2 timer. Derefter bliver de mast gennem et klæde og den pasta man så får bliver kogt med sukker og derefter er det klar til brug.
Mochien på billedet er selvføldig med smag af kirsebærblomster, om man vil spise bladet er op til en selv, nogen kan lide det, jeg kan ikke, jeg synes det har en meget bitter smag.
Den mest traditionelle smag er søde bønner, men man kan også få dem med chokolade, jordbær, grøn te, kastanje og kirsebærblomst smag.
Man kan også få nogle kugler af mochi der er sat på en pind og så er der forskellig sovs over, det kan være sød bønne sovs eller en tyk sød soja sovs, det kaldes for dango og det smager faktisk rigtig godt, især kan jeg godt lide den med sød sojasovs.
Søde røde bønner bruges i mange forskellige desserter, fra en tyk blød masse til tynd sovs med hele bønner i, det bruges til is, som fyld mellem 2 små pandekager men mest af alt til mochi.

Kejserens palads.

Samme dag som vi var i Rikugien park, gik vi også en tur rundt i Tokyo, blandt andet halv vejs rundt om Kejserens palads, da solen begyndte at gå ned. Der er præcis 5 km rundt om paladset og det er et meget populært sted at løbe og der er rigtig mange motions løbere, især i weekenden.
Hele vejen rundt om paladset er der en vold grav med vagt huse, som det man ser på billedet.
Jeg blev så betaget af solnedgangen og lyset denne aften at jeg bare satte mig ned på en sten og faldt helt i staver.
Jeg fik taget dette billede og jeg synes selv det høre under kategorien pletskud, for lyset falder bare så smukt på det gamle vagthus, fra Edo perioden.
Man kan ikke komme ind til selve paladset, der er kun åben 2 gange om året, nytårs dag og til Kejserens fødselsdag, men man kan komme ind i haven der omgiver paladset. Det er også et japanernes ynglings sted at kigge på kirsebær træer og holde picnic om foråret, sommeren er for varm og luftfugtigheden for høj til picnic om sommeren.
Kejseren og hans familie har deres egen private have med kirsebær træer hvor de holder picnic, så de ikke behøves at blande sig med os dødelige mennesker.

Rikugien Park

For nogle dage siden besøget min mand og jeg Rikugien park i Tokyo. Grunden var selvføldig at det store kirsebær træ, som er et af de aller største i Tokyo nu stod i fuld flor. Vi var så ikke de eneste der havde fået den ide, for vi måtte ligefremt stå i kø for at komme ind og da vi et par timer efter forlod stedet var der ligefremt kommet et kamera hold fra japansk tv for at filme hvor mange mennesker der var mødt op på første dagen for hvor træet var fuldt udsprunget.
Til hverdag er Rikugien bare en ganske almindelig park fra Edo perioden, med et tehus, en stor sø og en masse grantræer, men når det store kirsebær træ er i blomst bliver det til et helt specielt sted. Træet står i øvrigt lige inden for indgangs porten, så det er det første man ser når man kommer ind og man bliver helt overvældet af størrelsen. Jeg ved godt det kan være svært af forstå hvor stort det rent faktisk er ud fra kun et billede, men det er virkelig stort og der er kun 1 træ.

Sankeien Park.

Jeg har fundet en rigtig dejlig park, hvor jeg kommer meget især for at fotografere. Den har alt, natur, dyr, søer, gamle bygninger og en pagode. Det bedste er dog at der er blomster fra starten af marts og indtil efterårs farverne falder sidst i november.
Så hver gang jeg kommer er der noget nyt at kigge på og tage billeder af.

I dag er helligdag i Japan, det er Shunbun no hi, oversat betyder det noget i retningen af  at vaske ens forfædres gravsten. Ugen hvor denne helligdag falder hedder Haru no Higan. Higan betyder den anden bred og det hænger sammen med buddhistisk tro om at en flod er fyldt med illusioner, følelser, smerte og sorg og det adskiller mennesker på jorden i at nå  Nirvana. For at opnå en indre fred må man forlige sig med disse følelser og krydse floden over til den anden side og 1 gang om året hvor dag og nat er lige lang, som i dag, vil Buddha vise sig på jorden og føre dem der har krydset floden til Nirvana. Mange mennesker bruger dagen i dag til at besøges familiens gravsted, vaske gravstenen, brænde røgelse, bede en bøn og ligge små gaver i form af sake (japansk ris brændevin) og ohagi (små ris boller med grønne bønner).
Bagefter holder mange picknick i parker eller går ud og spiser. Derfor var der rigtig mange familier i parken da jeg var ude at fotografere i dag.
I søen er der mange karper og mange børn synes det er sjovt at fodre fiskene, men mange bliver forskrækket for nogen af dem er virkelig store og de hoppe op efter maden. Så i ren og skær forskrækkelse taber de alt brødet ned i vandet og det skabte en hel del fiske slagsmål til stor begejstring for dem der stod og så på.
Jeg ved ikke lige hvad der var sjovest, ansigts udtrykket på børnene når de blev forskrækket over hvor store karperne rent faktisk er eller karperne der sprang oven i hinanden  i kamp om at få mest muligt af brødet.

I går skrev jeg om at der var strøm svigt på atom kraftværket i Fukushima. Her til morgen havde de dog fået genstartet systemet så de kan holde reaktorerne nedkølet. I aften nyhederne kunne de så fortælle hvad der var årsag til kortslutningen. Det viste sig at være en cirka 15 cm lang gnaver der havde været på spil, om det var en mus eller en rotte var de ikke helt sikker på for den var blevet godt stegt efter den havde sat tænderne i relæet.

Kirsebær blomster.

Så er de første kirsebær blomster ved at være sprunget ud. Det gik lige pludselig ret hurtig, for vi har haft varmt vejr her på det sidste.
Prognoserne siger nu de vil være i fuld flor fra weekenden og næste uge, men man skal alligevel være hurtig ude hvis man vil ud og nyde dem. Kirsebær blomster er skrøbelige blomster der ikke tåler  kraftig vind når de først er sprunget helt ud, men desværre er der kraftig vind blandet med regn på vej i næste uge, ikke lige det bedste for kirsebær blomster.
Jeg synes den bedste tid på året er når kirsebær blomsterne står i flor, det er virkelig en unik oplevelse at gå langs en flod og hele bredden er tæt pakket af sarte lyserøde blomster.
Vil man gerne opleve Japan synes jeg det mest optimale tidspunkt er når kirsebær træerne blomster, så vil man virkelig opleve det sande Japan og man får god mulighed for at komme i kontakt med japanerne.
Jeg ved ikke det er ligesom om at når de blomstre så åbner japanerne sig også op. Da jeg var ude med mit kamera i dag, var der mange der smilede til mig, pegede op på blomsterne og sagde sakura (det japanske ord for kirsebær blomster) og man kunne virkelig se at det er en stor glæde for mange at de endelig er her nu.
Overalt hvor der er kirsebær træer er der også enormt mange mennesker og det kan være svært at komme både den ene eller anden vej, men alle tager det stille og roligt for man er i selvskab med kirsebær blomsterne, så er der ikke noget der hedder hastværk eller lastværk. Tænk hvor meget de blomster kan gøre ved folks sind. Hvis de bare var her hele året i stedet for kun 1 uge.